Tryghed for alle
Hårdere straffe, hurtigere konsekvens og bedre fængsler
Ingen skal være bange for at gå ud at handle om aftenen, feste i nattelivet, vente på bussen eller tage S-toget på arbejde tidligt om morgenen. Utryghed er ikke alene ubehageligt, det er også indskrænkende. Man begynder at indrette sit liv efter frygten, og det må vi aldrig acceptere.
Men i dag er for mange mennesker utrygge der, hvor de bor og lever. Især i de udsatte boligområder. Og de seneste år har der været flere eksempler på afstumpet vold, hvor straffen efter Socialdemokratiets opfattelse ganske enkelt ikke har stået mål med forbrydelsen. Gruppevold. Ydmygelsesvold. Unge, der filmer overfald og deler det bagefter.
Vold kan sætte sig i ofret for altid. Måske kommer man sig aldrig helt.
Mattias TesfayeVi skal turde tage nye værktøjer i brug. Danmark skal være et trygt land. Lad os passe på fremtiden.
Hårdere straffe og hurtigere retfærdighed
Politiet, anklagemyndigheden, domstolene og kriminalforsorgen skal selvfølgelig kunne løse opgaverne. Det er allerede en udfordring i dag. Der mangler medarbejdere og ressourcer. Demokratiet kan kun opretholdes, hvis retsstaten fungerer. Politiet skal komme, når du har brug for det. Din sag skal hurtigere for en dommer. Voldsforbrydelser skal straffes hårdere.
I dag tager det lang tid fra offeret anmelder en forbrydelse, til gerningsmanden kommer i fængsel. Mange ofre kan først for alvor begynde at komme videre med deres liv, når sagen er afsluttet. De skal ikke betale en endnu højere pris, fordi der mangler personale i retssystemet. Eller fordi der ikke er plads i fængslerne. Vi har behov for, at dømte kan afsone deres straf så hurtigt som muligt.
Retspolitikken må aldrig blive indrettet efter kapaciteten i retssystemet. Retspolitikken skal defineres af værdier. Derfor skal arbejdsforholdene i fængslerne forbedres. Fængselsbetjente udfører deres arbejde bag høje mure og låste døre. Måske er det derfor, at vi ikke altid er gode nok til anerkende, hvor vigtigt deres arbejde er. Deres indsats betyder, at vi andre kan leve et trygt liv.
Flere betjente
Mange steder i Danmark falder kriminaliteten. Desværre er der meget store forskelle på, hvor trygt Danmark er. For mange er det heldigvis svært at forestille sig, at man ikke tør gå ud, efter mørket er faldet på. For andre er utrygheden hverdag. Grupper af unge på gaden. Uro og hærværk, slagsmål, trusler og vold.
Vi vil bl.a. udvide politistyrken med 150 betjente, hvert eneste år de kommende år, så politiet er mere til stede i gadebilledet. Synlighed øger trygheden.
Men meget af den værste kriminalitet foregår i det skjulte. Butiksejere bliver presset til at betale beskyttelsespenge. Unge mennesker, nogle gange børn, bliver hvervet af banderne og lokket ind i den kriminelle underverden. Bandernes fødekæde skal brydes, og vi skal gå efter bagmændene.
Vi har i for lang tid været for eftergivende og ladet stå til. Vi har ikke passet godt nok på fængselsvæsenet og retssystemet.
Hvis ikke vi oplever, at der bliver slået hårdt og hurtigt ned på kriminelle, rammer det tilliden til retsvæsenet. Det er ødelæggende for ethvert samfund.
Vi skal turde tage nye værktøjer i brug. Danmark skal være et trygt land. Lad os passe på fremtiden.
Markant hårdere og mere retfærdige straffe for utryghedsskabende kriminalitet
De seneste år har vi set eksempler på særligt brutale voldssager. Sager hvor personer begår rå og hensynsløs vold, skaber utryghed og terroriserer almindelige menneskers hverdag. Personer, som umotiveret overfalder festglade unge mennesker i nattelivet, begår gruppeoverfald, filmer og ydmyger deres ofre.
Desværre har vi også set, at gerningsmændene bag denne form for afstumpet kriminalitet, som ofte handler i grupper og har tidligere straffe bag sig, ikke får tilstrækkeligt hårde straffe. Efter vores opfattelse står straffene for denne type afstumpet kriminalitet ganske enkelt ikke mål med forbrydelsen.
Når kriminalitetsbilledet ændrer sig, og den hårde kerne af kriminelle bliver forrået, skal vores straffesystem sætte ind med straffe, som er retfærdige og afskrækkende. Og straffene skal efter vores opfattelse være hårdere, end de er i dag.
Derfor foreslår vi en ny strafreform.
Strafreformen skal frem mod 2030 sikre markante strafskærpelser for den mest voldsomme personfarlige kriminalitet.
Som en del af strafreformen er det afgørende, at vi får sat ind over for den mest voldsomme og utryghedsskabende kriminalitet. For det kan ikke være rigtigt, at almindelige danskere skal være utrygge ved at færdes alene i deres nabolag, at kvinder skal være bange for at gå på gaden om aftenen, og at forældre skal være nervøse for at sende deres børn ud til en festlig aften i byen.
Med følgende forslag til markante skærpelser vil vi sørge for, at der bliver skruet op for konsekvensen, hvis man begår kriminalitet, som skaber utryghed i danskernes hverdag.
Det har vi gjort
-
Vi har skærpet straffene for vanvidskørsel og beslaglagt over 1200 biler
-
Vi har indført en ny selvstændig bestemmelse i straffeloven om kriminalisering af stalking og hævet straffen
-
Vi har med udspillet ”Tryghed for alle danskere” sørget for, at personer, der er dømt for visse former for kriminalitet i nattelivet, kan forhindres i at færdes i nattelivet i op til to år efter dommen. I den forbindelse har politiet fået mulighed for at udpege såkaldte nattelivszoner, som er områder med en tæt koncentration af natklubber, barer, restauranter og lignende, hvor den dømte ikke må færdes
Socialdemokratiet foreslår
1. Straffen for ydmygelses - vold, umotiverede overfald, gruppevold og truende og intimiderende adfærd skal forhøjes markant:
Vi har desværre set en bekymrende tendens, hvor personer –nogle gange meget unge mennesker – truer, intimiderer og begår overfald, og tilmed beslutter at ydmyge og filme deres sagesløse ofre. Vi har set eksempler, hvor ofre er blevet tvunget til at gøre voldsomme ting som at kyssegerningsmandens sko og bliveoverhældt med urin. Vi skal stille os på ofrenes og retssystemets side og give de voldelige kriminelle den mærkbare straf, som de fortjener. Derfor foreslår vi, at det klart skal fremgå af straffelovgivningen, at straffen skal skærpes, når en gerningsperson ydmyger sit offer i forbindelse med vold eller anden form for personfar-lig kriminalitet. Og så ønsker vi, at straffen for ydmygelsesvold, umotiverede overfald, gruppe-vold og truende og intimiderende adfærd forhøjes markant
2. Straffen for gentagen utryghedsskabende kriminalitet skal fordobles:
Når man gang på gang begår alvorlig kriminalitet, som går ud over almindelige danskeres tryghed og sikkerhed, har man valgt en uacceptabel løbebane.
Og så skal man mødes med konsekvens. Vi skylder seriegernings-mandens potentielle næste offer, at vi sætter ind med en hård straf, som fjerner gerningsmanden fra gaden.
Derfor vil vi fordoblestraffen for gentagen utrygheds-skabende personfarlig kriminalitet som eksempelvis vold, tvang og trusler. Anden kriminalitet såsom indbrud, biltyveri, hærværk og salg af stoffer gør dog også danskerne utrygge i deres nabolag.
Der skal sættes hårdere ind, når en gerningsperson gen-tagne gange begår forbrydelser af denne art. Derfor vil vi også fordoble straffen for anden gen-tagen utryghedsskabende kriminalitet
3. Gerningsmanden skal fjernes fra offeret:
Samtidig med at vi sætter hårdt ind over for de gerningspersoner, som skaber utryghed og usikkerhed i almindelige danskeres hverdag, skal vi også have fokus på offeret.
At blive udsat for eksempelvis vold er en traumatiskoplevelse, som kan sætte sig i offeret for altid. Og så kan man oven i købet kort tid efter risikere at stå ansigt til ansigt med sin gerningsmand, der hvor man bor, køber ind eller arbejder. Det er en urimelig psykisk belastning. Vi skal sørge for at skærme offeret bedst muligt ved at fjerne gerningsmanden fra offeret, og der hvor han eller hun færdes.
Derfor vil vi udvide adgangen til at med-dele tilhold og opholdsforbud. Vi vil bl.a. sørge for, at gerningsmanden så vidt muligt kan holdes helt ude af den kommune, som offeret bor i.
Trygge lokalsamfund og flere politibetjente
Det skal på alle tider af døgnet være en tryg oplevelse for danskerne at færdes i det offentlige rum. Om det så er på veje, i nattelivet eller i den kollektive trafik.
Heldigvis er mange trygge i Danmark, men det gælder desværre ikke alle. Folk der bor i særligt udsatte boligområder er eksempelvis ikke nær så trygge som andre og oplever blandt andet langt oftere rocker- og bandeaktiviteter i deres nabolag.
Kvinder føler sig desuden mindre trygge end mænd i det offentlige rum. Og de unge føler sig mindre trygge end de ældre borgere. Det synes vi ikke er rimeligt. Det skal ikke være afhængigt af ens postnummer, køn eller alder, om man kan føle sig tryg, der hvor man bor og lever.
Der har været gode grunde til at gennemføre reformer på retsområdet, som man gjorde med politi- og domstolsreformen fra 2007. Men de senere års centralisering har blandt andet betydet, at politiet er rykket længere væk fra vores lokalsamfund. Hen over årerne har udviklingen i vores samfund i det hele taget betydet, at vi har mindre kontakt med fysiske myndighedspersoner i vores hverdag.
Vi køber vores togbillet på mobilen i stedet for i en billetluge, vi kører med den førerløse Metro hjem fra en aften i byen, vi henter vores pakke i en pakkeboks på gade i stedet for på posthuset, og vi er ikke længere på fornavn med viceværten i boligforeningen. Det er effektivt og besparende, men det giver en oplevelse af, at der ikke længere er ret mange myndighedspersoner og ansvarlige voksne til stede i vores lokale offentlige rum.
Det er bekymrende, for der går noget nærhed og tryghed tabt. Alle danskere skal kunne føle sig trygge i deres lokalsamfund. Politiet skal selvfølgelig passe på os. Og tættere kontakt mellem politi og borgere i lokalområdet kan bidrage til et mere trygt samfund med reduceret kriminalitet.
Derfor skal vi have flere politibetjente. Men andre kan også bidrage. Vi skal have skabt endnu bedre rammer for, at vi kan få flere ansvarlige voksne i vores offentlige rum, som kan bidrage til at skabe tryghed, hvor der er brug for det.
Det har vi gjort
-
Vi har øget antallet af politibetjente, så der nu er rekordmange. Med flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden har vi øget politiets tilstedeværelse i hele Danmark med 20 nye nærpolitistationer, 110 ekstra lokalbetjente og cirka 100 ekstra patruljevagter.
-
Vi har med vores tryghedsudspil ”Et tryggere Danmark” indført krav om brug af autoriserede dørmænd i bestemte tilfælde og gjort det muligt for DSB at indsætte vagter på udvalgte S-togsstationer.
-
Vi har lagt op til, at der etableres en forsøgsordning, som giver kommunerne mulighed for at anvende tryghedsvagter. Tryghedsvagterne skal supplere politiets arbejde med at opretholde ro og orden og vil f.eks. kunne anvendes i områder præget af utryghed eller i områder med støj og larm fra fester og forsamlinger, der er rykket ud i det offentlige rum.
Socialdemokratiet foreslår
4. Flere politibetjente:
Vores politi skal være nærværende og til stede lokalt. Medvores flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden 2021-2023 fik vi gennemført en nærheds-reform af politiet, der styrker politiets tilstedeværelse i hele Danmark. Det vil vi bygge videre på, og udvide politistyrken med150 betjente årligt
5. Lokale tryghedsambassadører:
Vi skal have flere, der lokalt kan hjælpe med at skabe tryghed. Der findes i dag enkelte sognefogeder rundt omkring i landet, som mod et beskedent vederlag hjælper politiet med opgaver af administrativ karakter som eksempelvis forkyndelse. Og flere politikredse har udpeget lokale tryghedsambassadører.
Ambassadørerne er frivillige borgere, der kender lokalområdet godt, og i samarbejde medpolitiet deltager i forebyggende og tryghedsskabende indsatser. Med inspiration i disse initiativer ønsker vi at indføre en mere fast og formaliseret ordning, hvorpolitiet udpeger lokale trygheds-ambassadører.
En tryghedsambassadør kunne eksempelvis være en pensioneret skolelærer, pædagog eller politibetjent, som vigtigst af alt har stor kendskab til lokalmiljøet. Ambassadøren vil mod et mindre vederlag skulle løse opgaver fastlagt med det lokale politi. Det kunne eksempelvis indebære samarbejde medlokale dørmænd og Natteravne om trygheden i nattelivet og med Nabohjælp om indbrud
Kortere ventetid og hurtigere konsekvens
Vi skal have et retssystem, som giver markante og mærkbare straffe, der giver offeret og samfundet retfærdighed. Retfærdighed handler dog ikke alene om en passende, hård straf, men også om en sanktion,
som kommer hurtigt. Retssikkerhed er også, at der kommer en afgørelse inden for en rimelig tid.
Det strafferetlige system er imidlertid udfordret af lange sagsbehandlingstider. De dygtige ansatte er overbebyrdede, og arbejdsbetingelserne er ikke altid, som man kunne ønske sig. Udfordringerne er ikke nye, men desværre går udviklingen den forkerte vej med stigende sagsbehandlingstider.
Politiet, anklagemyndigheden, domstolene og kriminalforsorgen
er alle en del af den straffesagskæde, som udgør behandlingen af en straffesag. Særligt hos domstolene, er sagsbehandlingstiderne steget
markant. Det kan vi som samfund ikke være tjent med.
Vi kan ikke byde ofrene for alvorlig kriminalitet, at de møder et trægt retssystem, hvor det kan tage flere år at få den afklaring og retfærdighed, som gør, at man kan komme videre med sit liv.
Det er derfor nødvendigt, at vi ser på retssystemet som helhed. At vi styrker straffesagskæden, så den bliver stærk og effektiv i alle led.
Det har vi gjort
-
Vi har sikret et markant løft af retssektoren med flerårsaftalerne for henholdsvis politiet og anklagemyndigheden og for kriminalforsorgen. I flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden var en af hovedprioriteterne med seks konkrete initiativer og cirka 310 ekstra medarbejdere til straffesagsbehandlingen at styrke politiets og anklagemyndighedens straffesagsbehandling og bringe sagsbunkerne og sagsbehandlingstiderne ned. Vi har sørget for en merbevilling på 25 mio. kr. i 2021 og 47,5 mio. kr. i 2022 til domstolene med det formål at nedbringe sagsbunkerne på straffesagsområdet og begrænse en yderligere stigning i sagsbehandlingstiden. I regeringens finanslovforslag for 2023 er der prioriteret 151,1 mio. kr. til en videreførelse af domstolenes økonomi i 2023, herunder bunkebekæmpelse.
-
I flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden var en af hovedprioriteterne med seks konkrete initiativer og cirka 310 ekstra medarbejdere til straffesagsbehandlingen at styrke politiets og anklagemyndighedens straffesagsbehandling og bringe sagsbunkerne og sagsbehandlingstiderne ned.
-
Vi har sørget for en merbevilling på 25 mio. kr. i 2021 og 47,5 mio. kr. i 2022 til domstolene med det formål at nedbringe sagsbunkerne på straffesagsområdet og begrænse en yderligere stigning i sagsbehandlingstiden. I regeringens finanslovforslag for 2023 er der prioriteret 151,1 mio. kr. til en videreførelse af domstolenes økonomi i 2023, herunder bunkebekæmpelse.
Socialdemokratiet foreslår
6. Hurtigere domstolsbehandling – alvorlige straffesager skal afgøres inden for 100 dage:
Det er vores ambition, at sagerne hos både politi, anklagemyndighed og ved domstolene skal behandles hurtigere end i dag.
Eksempelvis er det vores målsætning, at domstolene i gennemsnit skal afgøre de alvorlige straffesager inden for 100 dage fra de modtager sagen – mod de mere end 200 dage, som det tager foren alvorlig straffesag i dag. For at nå målet er øgede ressourcer helt afgørende.
Vi vil derfor investere i en hurtigere sagsbehandlingstid. Men de økonomiske ressourcer kan ikke stå alene. Vi må se på, hvad der konkret kan gøres for at forbedre og forenkle sagsprocesserne.
Derfor ønsker vi at nedsætte et udvalg med relevante eksperter og repræsentanter framyndighederne. Udvalget skal have til opgave at se på tiltag, der kan forbedre borgernes mødemed domstolene og nedbringesagsbehandlingstiderne hos retterne.
7. Udvidet brug af politiforkyndelse i mindre alvorlige sager:
Det er vigtigt, at vi får reduceretressourcespild hos politi, anklagemyndighed og domstole.
Desværre bruger myndighederne værdifuld tid og ressourcer på forgæves forkyndelse, om berammelser og udsættelser af retsmøder. Der er i Syd- og Sønderjyllands Politi udrullet en ordning, hvor der sker politiforkyndelse på stedet i mindre alvorlige sager som eksempelvis bøde- og færdselssager. Når politiet har forkyndt, kan der, hvis den tiltalte udebliver fra retsmødet, afsigesen udeblivelsesdom.
Ordningen bruges i dag over for udlændinge, fordi det er vanskeligere at forkynde en sag over for dem, da de ikke har e-boks eller bopæl i Danmark. Ordningen i Syd- og Sønderjyllands Politi bør så vidt muligt udvides til andre politikredse. Det skal også vurderes, om ordningen bør udvides til atomfatte flere typer af lovovertrædelse, ligesom den bør omfatte andre personer end udlændinge, som ikke har digital post eller fastbopæl i Danmark
Flere fængselspladser og bedre arbejdsforhold for fængselsbetjente
Vi ønsker, at vi som samfund siger klart og konsekvent fra over for de nye, brutale kriminalitetsformer, som vi desværre ser i stigende grad.
Men det er ikke noget, vi kan løse i et snuptag ved bare at sætte straffene op. For vi har et hårdt presset fængselssystem, hvor der er alt for få fængselspladser.
Situationen i landets fængsler er i dag så alvorlig, at det reelt ikke er muligt at gennemføre større strafskærpelser over for kriminelle, der skaber utryghed for helt almindelige danskere. Heller ikke i de tilfælde, hvor der er bred enighed om at skærpe straffen.
Kriminalforsorgen råder i dag over mere end 4.000 aktive fængsels- og arrestpladser. Kapaciteten er dog ikke tilstrækkelig i forhold til antallet af indsatte, og der har længe været pladsmangel.
Sideløbende med det er antallet af fængselsbetjente faldet. Stigningen i antallet af indsatte og forråelsen af miljøet inden for murene går ud over arbejdsmiljøet. Alt for mange fængselsbetjente udviser symptomer på bl.a. PTSD, angst og stress. Rekruttering og fastholdelse af dygtigt personale er fundamentet for en velfungerende kriminalforsorg. Det er derfor vigtigt, at der sikres bedre arbejdsvilkår for vores fængselsbetjente.
Ingen kan være tjent med den nuværende alvorlige situation i kriminalforsorgen. Og vi kan ikke være tjent med, at det i sidste ende er kapaciteten, der afgør, hvilket straffeniveau der skal gælde for alvorlig kriminalitet.
Vi vil derfor frem mod 2030 investere massivt i flere fængselspladser og flere medarbejdere i fængslerne.
Det har vi gjort
-
Vi har med flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi i 2022-2025 afsat i alt ca. 4 mia. kr. for perioden 2022-2025, hvilket er et historisk bevillingsløft. Og med aftalen skaffes der, hvad der svarer til 1.000 ekstra fængselspladser.
-
Vi har indgået aftale om at leje 300 fængselspladser i Kosovo til udvisningsdømte, så man kan udvide fængselskapaciteten i Danmark, om udvidelse af en ny arrest i Slagelse Kommune til 400 indsatte og om etableringen af et nyt moderne fængsel med potentielt op til 400 pladser.
-
Vi har forbedret fængselsbetjentenes arbejdsforhold med skærpet sikkerhed, øget mulighed for efteruddannelse, mere frihed i opgaveløsningen og etablering af et internt psykologkorps. Fængselsbetjentene får nu løn under uddannelse i stedet for SU. Samtidig forhøjes straffen for vold mod fængselsbetjente til det dobbelte.
-
Vi har oprettet to nye uddannelsessteder for fængselsbetjente. Ét uddannelsessted på Falster og ét mobilt uddannelsessted, som kan rykke rundt i landet, hvor der er potentiale for at optage til fængselsbetjentuddannelsen.
Socialdemokratiet foreslår
8. Et nyt fængsel med 400 pladser:
Vi foreslår, at der bygges et ekstra, nyt fængsel med 400 pladser udover det nye topsikrede fængsel, som allerede ligger i kriminalforsorgsaftalen, og de 300 fængselspladser, som Danmark har lejet i Kosovo til udvisningsdømte udenlandske kriminelle.
9. Flere fængselsbetjente:
Hvis vi skal have flere pladser i fængslerne, er det imidlertid også afgørende, at vi får øget antallet af fængselsbetjente, så der er fængselsbetjente nok til at håndtere de indsatte.
Her er fængselsbetjentenes løn og arbejdsvilkår en væsentlig udfordring, ligesom det også er i andre dele af den offentlige sektor.
Derfor er offentligt ansattes løn- og arbejdsvilkår også en del af løsningen. Og vi vil inden valget fremlægge vores forslag til principper for, hvordan det skal gøres. Et af principperne handler om, hvor vi har svært ved at rekruttere medarbejdere.
10. Bedre vilkår for anonymisering af fængselsbetjente
Det skal være trygt at gå på arbejde for vores fængselsbetjente. En stor udfordring for trygheden i dag er, at det er alt for nemt for udefrakommende at identificerefængselsbetjente ved navn. Det gør det naturligvis mere utrygt at gå på arbejde.
Derfor vil vi sikre ,at navne på fængselsbetjente ikke kan udleveres ved aktindsigtsanmodninger. Vi har allerede fremsat et lovforslag herom. Og vi vil fortsætte med at se på, hvordan vi sikrer fængselsbetjentes anonymitet, så vi fremadrettet kan undgå chikane, vold og trusler rettet mod danske fængselsbetjente og deres familier
11. Øget sikkerhed for fængselsbetjente:
Vi vil i samarbejde med Fængselsforbundet og andre relevante aktører se på, hvordan man yderligere kan sikre fængselsbetjentene, når de gør deres arbejde. Blandt andet om betjentene har det nødvendige udstyr og beføjelser, når de skal håndtere nogle af landets farligste indsatte
Opgør med banderne
I Danmark er langt de fleste borgere trygge i deres hverdag. Men nogle er mere trygge end andre. I de særligt udsatte boligområder har hver tredje beboer oplevet rockerbandeaktivitet i deres nabolag.
Det kan være trusler mod butiksejere, åbenlys handel med stoffer eller voldelige konflikter mellem banderne. Det må vi aldrig acceptere. Alle borgere i Danmark fortjener et lokalsamfund uden kriminelle bander.
Sidste år blev rockere og bandemedlemmer sammenlagt idømt 450 års fængsel. Flere hundrede bandemedlemmer er nu bag tremmer. Dermed er de væk fra vores lokalsamfund. Det er godt. Men ikke godt nok.
Banderne skaber stadig utryghed. De rekrutterer nye medlemmer blandt vores børn og unge, udnytter den danske velfærdsstat og svindler med offentlige midler. Og de gør almindelige danskere utrygge – ikke mindst de borgere, som oplever bandernes tilstedeværelse i deres nærområder. Det kalder på handling.
Vi har derfor præsenteret udspillet ”Trygge lokalsamfund uden kriminelle bander – Opgør med fødekæden, forretningen og forråelsen” med 30 konkrete tiltag.
Vi vil gøre det endnu sværere at være bandemedlem i Danmark. Der skal slås hårdt ned på forråelsen i bandemiljøet og bandemedlemmernes hensynsløse adfærd og terrorisering af byrummet. Bandernes ulovlige forretning skal lukkes, hvad enten det handler om narko, hvidvask eller udnyttelse af leasingbranchen.
Vi skal have stoppet fødekæden til banderne ved at eliminere bandernes rekruttering af børn og unge og gøre rekruttering til kriminalitet strafbart. Og så skal vi sætte ind over for knive og andre våben, som banderne har adgang til.
Det har vi gjort
-
Vi har med trygheds- og sikkerhedsudspillet fra 2019 sørget for, at politiet har fået flere og bedre redskaber til at fremme danskernes tryghed og sikkerhed, f.eks. med mere videoovervågning og skærpede straffe mod eksplosivstoffer.
-
Vi har med flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi fra december 2020 styrket dansk politi og anklagemyndighed markant, bl.a. med en ny stærk, national efterforskningsenhed (National enhed for Særlig Kriminalitet), som samler de mest specialiserede kompetencer til at efterforske og retsforfølge den organiserede og komplekse kriminalitet.
-
Vi har med tryghedsudspillet ”Et tryggere Danmark” iværksat en række initiativer, der skal skabe større tryghed i nattelivet, på gader og S-togsstationer.
Socialdemokratiet foreslår
12. Rekruttering af børn og unge til kriminalitet skal gøres ulovligt:
Når først unge er involveret i et kriminelt miljø, kan de blivepresset til at deltage i kriminelle aktiviteter og udføre risikofyldte opgaver som for eksempel salg af narkotika. Voksne bandemedlemmer skal ikke kunne udnytteunge mennesker til at begå kriminalitet.
Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre, at unge bliver en del af et forrået miljø og på den måde måske ender som fuldgyldige bandemedlemmer. At blive involveret i kriminalitet som ung kan havestore negative konsekvenser for den unges fremtid. Vi foreslår derfor, at der indsættes en ny bestemmelse i straffeloven, der selvstændigt kriminaliserer det at bidrage til, at en ung under 18 år involveres i kriminalitet, f.eks. vedopfordring, rådgivning eller ved at stille redskaber til rådighed
13. Der skal slås hårdere ned på bandernes våben:
Hensynsløse bander skal ikkehave adgang til våben. Våbnene skaber en forråelse af kriminaliteten og skaber utryghed i de toffentlige rum.
Derfor skal der slås hårdt ned på alt fra våbenlagre til besiddelse af våben om det så er knive, skydevåben eller ulovlige gas- og signalvåben. Vi vil gennemføre en fordobling afstrafferammen for våbenlagre. Straffen skal i højere grad afspejle forbrydelsens grovhed, og derfor skal strafferammen hæves fra 8 til 16 års fængsel.
Og vi vil styrke indsatsen mod gas- og signalvåben ved at hæve straffen efter våbenloven for at indføre, fremstille, besidde, bære og anvende ikke-omdannede gas- og signalvåben uden tilladelse.
Også vil vi udvide den såkaldte ”ban-debestemmelse” i straffelovens §81 a, som gør det muligt at hæve straffen til det dobbelte, så den også kan finde anvendelse, når der bruges knive som led i en konflikt
14. Opgør med bagmændene og bandernes ulovlige forretning:
Vi skal slå hårdt ned på bandernes våben og voldelige adfærd i gaderne. Og det er godt, at vi har fået sat flere bandemedlemmer i fængsel. Men vi skal også sørge for at ramme bandernes bagmænd.
Bagmænd, som hverdag tjener enorme summer på at sælge narko og ødelægge livet for unge mennesker. Bandernes økonomiske kriminalitet udgør en stadig større del af deres aktiviteter. Den økonomiske kriminalitet er et middel for banderne til at tjene penge. Penge der i sidste ende er med til at understøttebandernes øvrige kriminalitet.
Vi vil sætte hårdere ind over for bagmændene og bandernes organiserede økonomiske kriminalitet ved at styrke det såkaldte ”Al Capone-samarbejde”, hvor myndighederne arbejder tæt sammen for at bekæmpet bandernes økonomiske kriminalitet, sætte ind over for bandernes udnyttelse af leasingbranchen, indføre nattelivsforbud over for personer, der sælger narkotika i nattelivet, og styrke politiets efterforskning af kryptovaluta
Finansiering
Initiativerne i dette udspil er fuldt finansieret inden for den ramme på 2,5 mia. kr. årligt, som vi har afsat til tryghed i regeringens2030-plan ”Et grønnere, sikrere og stærkere Danmark”.
Det indebærer, at vi øger bevillingerne år for år frem mod 2030.
Vil du være med i fællesskabet?
Som intromedlem af Socialdemokratiet bliver du en del af et stærkt politisk fællesskab, der arbejder for at sikre solidariteten, styrke velfærden og gennemføre den grønne omstilling.
Meld dig ind i dag og vær gratis medlem til den 30.06.2024.