Velfærd

Velfærd først. Socialdemokratiet vil styrke vores fælles velfærd. Mere tid til ældre, børn og borgere.

Socialdemokratiet sætter velfærd først

Velfærd binder Danmark sammen

Det næste folketingsvalg i Danmark handler om velfærd. Der er gået tre år med nedskæringer og forringelser, fordi de borgerlige partier ville have råd til at sænke skatten.


Skal vi ikke prøve noget nyt? Styrke vores fælles velfærd – i stedet for svække den. Socialdemokratiet sætter velfærd først.


De kommende år bliver vi flere børn og ældre. Heldigvis. Men det koster selvfølgelig noget. For hver gang vi bliver to ældre flere, vil Lars Løkke Rasmussen kun betale for den ene. Han har et klart projekt: Spar på velfærd og uddannelse for at få råd til topskattelettelser.

 

Socialdemokratiet mener, at vores velfærd skal kunne følge med, når flere får brug for den. Hvis der skal være overskud og plads til at udvikle vores velfærd, så skal økonomien være i orden.


Velfærd er frihed

Hvad er velfærd? Det er blevet et ord, alle bruger, og som vi måske har mistet grebet en smule om. Liberal Alliance og Venstre mener, at skattelettelser er velfærd. Det er det ikke.
Velfærd er frihed. Frihed til at uddanne sig, frihed til at vælge arbejde, frihed til at gøre det vi vil.


Velfærd er, at vi tager os af hinanden, hvis vi får brug for hjælp. Velfærd er rammerne om vores hverdag og liv i Danmark.


De mindste børn bliver passet i vuggestuer og børnehaver, og de større går i skole. Unge kan tage en uddannelse, og de ældre får en værdig alderdom. Hvis du bliver syg eller mister dit arbejde, får du hjælp med at komme på fode igen. Det er velfærd. Vi løser de store opgaver i fællesskab.


Velfærd skaber tryghed og muligheder for den enkelte og binder os sammen.

 

Læs vores 2025-plan


Velfærd handler om borgerne

Velfærd er derfor heller ikke kun et spørgsmål om penge. Meget i den offentlige sektor kan og skal gøres klogere og mere effektivt.


Selvom rigtig meget går godt i Danmark, så er der desværre også meget, som ikke går godt nok. Der mangler tid og ressourcer i det offentlige. Mange er bekymret for, om der overhovedet bliver råd til velfærd i fremtiden. Det skaber utryghed.


Socialdemokratiet har fremlagt en samlet plan for, hvordan vi nytænker den offentlige sektor, så den kan levere endnu bedre velfærd til endnu flere.


Læs mere om vores selvstyrereform


Pædagoger, politibetjente, lærere, sosu-assistenter, sygeplejersker skal have mere tid til kerneopgaven: At gøre en forskel for danskerne.


Politikerne skal styre mindre og lede mere, mens medarbejderne og lederne skal have større faglig frihed. Få klare mål, som personalet selv bestemmer, hvordan de når.


Velfærden må ikke forsvinde i regelkomplekser og unødvendigt bureaukrati. Alt kan og skal ikke bestemmes fra Christiansborg.


Kommunerne skal kunne planlægge og prioritere velfærden. De har forskellige velfærdsmodeller, og det skal de blive ved med at have. Der er ikke en model, der passer til alle.


God velfærd kommer af at være tæt på danskerne. Hvis vi vil have bedre velfærd, skal opgaverne løses endnu tættere på dem.


Velfærdsstaten er kun en del af den danske velfærd

Velfærd og velfærdssamfundet er mere end velfærdsstaten.


Den danske model på arbejdsmarkedet spiller også en afgørende rolle.


Arbejdsgivere og fagforeninger bliver enige om vilkårene for de danske lønmodtagere. Sammen med Folketinget har arbejdsmarkedets parter skabt mange af de velfærdsrettigheder, vi alle sammen har i dag: Barsel, ferie, løn under sygdom.


Og frivillige foreninger løfter vigtige opgaver, som ligger ud over velfærdsstatens kerneopgave. Fx ved at støtte unge, der har brug for ekstra lektiehjælp, eller ved at lave arrangementer for ældre, som kæmper med ensomhed.


Velfærd er, at vi er der for hinanden og tænker på andre, før vi tænker på os selv.


Det stærke fællesskab har gjort Danmark til et af de rigeste, tryggeste og mest lige lande i verden.

 

Velfærd: 7 tiltag i Selvstyre-reform for den offentlige sektor

1. Lokale aftaler om velfærd: Kommunen, regionen eller staten og den enkelte velfærdsinstitution indgår aftale, der beskriver mål, rammerne og økonomien for den velfærd, der skal leveres. Aftalen gælder for en længere periode, fx 2-4 år. Institutionerne får ikke andre mål eller kontrakter end den ene.


2. Flerårige budgetter: Institutionerne flere årige budgetter, som de skal styre og har ansvar for.


3. Få bindene mål: Folketinget vedtager 2-3 nationale mål for folkeskoler, daginstitutioner, ældreplejen og andre kerneinstitutioner for vores velfærd.


4. Ledere måles for resultater: Bedre velfærd og større selvstyre forudsætter god ledelse. Ledere der ikke lever op til deres aftaler, skal som udgangspunkt ikke fortsætte.


5. Nye løsninger skal betale sig: Hvis den enkelte institution finder klogere og billigere måder at løse deres opgaver på, skal gevinsten blive på institutionen og kommunen/regionen/staten.

 

6. Stærkere tilsyn: I stedet for det nuværende kontrol-bureaukrati vil vi styrke tilsynene, så vi ved, at vores velfærd har en høj kvalitet.


7. Frivillighedsprincip: Kommuner og regioner bestemmer, hvilke områder og institutioner der skal omfattes af reformen.

 

Filer:


Tillid, faglighed og arbejdsglæde.pdf
PDF
928 KB
Velfærd først i hele Danmark
PDF
1 MB
Bedre indsats til mennesker med handicap.pdf
PDF
81 KB