6. november 2015

Jo, Hjort – der er råd til velfærd

Danskerne skal vide, at det er faktuelt forkert, når finansminister Claus Hjort siger, at kassen er tom.


Derfor vil vi opfordre dig til at dele vores grafik på de sociale medier ved at trykke HER.


Det passer simpelthen ikke, når Claus Hjort siger, at der er færre penge til velfærd, end vi sagde i valgkampen. Faktisk tværtimod. Der er FLERE penge. Det siger Hjorts egne embedsmænd i Finansministeriet.

Problemet for Lars Løkke og Claus Hjort er bare, at de ikke vil bruge pengene på velfærd. De vil bruge dem på skæve skattelettelser. Det ville jo sådan set være en ærlig sag, hvis de bare sagde det ligeud. Men det gør de ikke. De manipulerer og bruger forkerte tal.

Claus Hjort og resten af Venstre ved dog godt, at de har en dårlig sag. Derfor prøver de nu med en bortforklaring om, at de nye penge kun er fundet på grund af deres politik. Det er ikke rigtigt.

Der er ganske enkelt flere penge til velfærd, end Claus Hjort påstår, fordi Socialdemokratiet fik Danmark ud af krisen med den politik, vi førte i regeringen.

Da vi i går havde indkaldt Claus Hjort til samråd i håb om, at han under ministeransvar over for Folketinget ville holde sig til fakta, forsøgte han sig først med en masse bortforklaringer.

Til sidst måtte han dog erkende, at der er flere penge til velfærd de kommende år, end hans såkaldte kasseeftersyn viste.

Vi håber, du vil hjælpe os med at sprede budskabet.