Gå til sidens indhold

Trygge børn. Stærke unge.

Børne- og familieliv i centrum

Danmark skal være verdens bedste land at være barn og ung i.

Der er allerede meget, vi kan være stolte af. De fleste børn vokser op i trygge familieliv. Heldigvis. De møder livet med tillid. De lærer om den store verden i skolen, finder venner i fritidslivet og opdager lidt efter lidt, hvem de er, og hvem de gerne vil være. 

Men selvom de fleste børn trives. Så er der også en anden virkelighed. Flere og flere børn og unge tynges af angst, skolevægring, mistrivsel eller manglende tro på sig selv og livet. Som samfund står vi i en egentlig mistrivselskrise. Og alt for mange børn og forældre oplever lige nu, at de står alene. Nogle gange i en kamp mod systemet.

Sådan skal det ikke være.

Derfor fremlægger Socialdemokratiet nu en vision for, hvordan vi kan skabe bedre rammer for børn, unge og børnefamilier i Danmark. En vision, der sætter ind dér, hvor det betyder mest i hverdagen: I familien. I skolen. I fritiden. Og i hjælpen til dem, der har det svært. Vi kalder det: Trygge børn. Stærke unge.

De første skridt mod vores vision

  • Lilleskolen
    Mindre klasser og en tryggere start på skolelivet.

  • Mindre skærm - stærkere fællesskaber
    Bedre fritidsliv og stærkere beskyttelse online.

  • Bedre hjælp til børn og unge i mistrivsel
    Hurtigere adgang til hjælp og bedre støtte til familier.

  • Børnetid
    Bedre muligheder for at få familieliv og arbejdsliv til at hænge sammen.

Læs udspillet

DSC00571

Trygge børn. Stærke unge.

Børne- og familieliv i centrum

Se mere

Lilleskolen

Socialdemokratiet vil med udspillet Lilleskolen styrke folkeskolen og give alle børn en tryg start på skolelivet ved at:

  • skabe bedre overgange fra børnehaven til skolen
  • indføre et klasseloft på 14 elever fra 0.-3. klasse
  • sikre mindre skærm og mere leg i folkeskolen
  • forbedre de fysiske rammer i folkeskolen
  • skabe et værn mod skolelukninger i landdistrikterne

Vi vil for de ældste elever styrke fællesskab og faglighed ved at sikre flere to-lærer-lektioner og udflugter i 4.-9. klasse og ved at flere unge fra lavindkomstfamilier kan komme på efterskole.

I alt vil vi investere 5 mia. kr. årligt og ansætte mere end 4.000 flere lærere og børnehaveklasseledere.

Med udspillet lægger vi samtidig op til at afsætte 6 mia. kr. til at tilpasse og forbedre de fysiske rammer i folkeskolen samt investere mere end 1,2 mia. kr. i kompetenceudvikling.

3

Mindre skærm - stærkere fællesskaber

I Socialdemokratiet mener vi, at alle børn og unge skal have mulighed for at være en del af sådanne stærke fællesskaber. Men de fysiske fællesskaber har fået konkurrence fra sociale medier. Børn og unge vokser op i en digital virkelighed, hvor platformenes design og forretningsmodeller ofte belønner fastholdelse, dataindsamling og kommercielt pres.

Alle børn skal være en del af fællesskabet

I Socialdemokratiet ønsker vi, at alle børn og unge skal være en del af stærke børnefællesskaber. Det er langt de fleste børn allerede i dag, men de sidste skal også have muligheden for at komme med. Vi vil derfor give alle børn mulighed for at finde vej ind i fritids- og foreningslivet. Det kan f.eks. være ved at give alle børn i 2. klasse et gratis foreningsmedlemsskab.

Aldersgrænse på 15 år for at bruge sociale medier

Det kan ikke være rigtigt, at tech-platforme har frit spil i børneværelset. Vi har allerede indgået en aftale med en række partier om at indføre en aldersgrænse, så man skal være fyldt 15 år, når man opretter en profil på sociale medier som Facebook, Instagram, YouTube og Snapchat. Hvis vi får mulighed for at danne regering efter et valg, vil vi gennemføre forslaget.

Stærkere fælles regulering af sociale medier

Vi ønsker at se bredere på, hvordan sociale medier i højere grad er sikre og ansvarlige. Særligt for de unge. Så de ikke udsættes for manipulerende design, beskyttes bedre mod skadeligt indhold, og der er klare tydeligere regler for reklamer og markedsføring. Vi ønsker grundigt at undersøge muligheden for:

  • Indførelse af ”lukketid” for sociale medier, så de ikke kan tilgås natten.
  • Forbud mod fastholdelsesmekanismer, dvs. funktioner som autoplay, infinite scroll, streaks, notifikationer og påmindelser om, at man ”går glip af noget”.
  • Markedsføring på sociale medier målrettet børn og unge.

Undersøge muligheden for en eu-skat på tech-giganter

Tech-giganterne har tjent milliarder på andre menneskers bekostning. Især vores børn. Det er på tide, at de begynder at betale tilbage. Hvis Socialdemokratiet får muligheden for at danne regering efter valget, vil vi stille os i spidsen for et arbejde i EU-regi for at indføre en europæisk skat på tech-giganter. Indtægterne skal tilbage til medlemsstaterne, og vi ønsker at bruge dem på at styrke børn og unges trivsel.

Bedrehjælp

Bedre hjælp til børn og unge i mistrivsel

Spændende skoledage, stærke børnefællesskaber og masser af leg og bevægelse. Mange børn trives og har det godt. Men for nogle børn ser hverdagen anderledes ud. Børn, der havner i alvorlig mistrivsel, fordi de ikke får hjælp, eller fordi de venter i alt for lang tid på at blive udredt for en psykisk lidelse.

Ny familiepakke med rettigheder til familier

Socialdemokratiet ønsker med inspiration fra de kommende kronikerpakker at indføre en ny ret til en familiepakke for familier til børn og unge, der rammes af mistrivsel Familiepakken skal indeholde en ’familieambassadør’ som hjælper med at koordinere indsatser på tværs af læge, psykiatri, skole med mere, så forældre ikke selv skal være tovholder på de forskellige indsatser.

Akutpakke til børne- og ungepsykiatrien

Hvis Socialdemokratiet får mulighed for at danne regering efter et valg, vil vi hurtigst muligt tage initiativ til en akutpakke for børne- og ungepsykiatrien. Vi er parate til at tage alle midler i brug for at bringe ventetiderne ned hurtigst muligt. Ligesom vi gjorde med akutpakken for sygehusene i årene efter coronaen.

Børnetid

Børnetid

Vi har et ansvar for at skabe rammer for en familiehverdag, der kan forenes med meningsfulde arbejdsliv. Særligt i de år, hvor børnene er små. 

Nogle har allerede muligheder. Deres arbejdsplads tillader måske hjemmearbejde eller flekstid. Andre er så heldige, at bedsteforældrene bor tæt på og kan træde til. 

Men det er langt fra virkeligheden for de fleste.

Med dette udspil foreslår vi at gøre noget nyt. Noget anderledes.

Vi har en vision om et arbejdsmarked, som er mere fleksibelt. Hvor familier har større frihed til at prioritere deres tid. Og hvor indretningen af arbejdslivet i højere grad afspejler, at vores behov ændrer sig gennem livet. Både i familielivet og i arbejdslivet.

Et arbejdsmarked, som kan rumme, at nogle i perioder har et behov for at gå ned i tid. Og som samtidig giver andre mulighed for gå op i tid, når de ønsker og kan.

Det er visionen.

En vision, vi vil gøre til virkelighed ved at introducere en ny mulighed for børnefamilier. Vi kalder den børnetid.

Vores forslag bygger på fem principper:

Fem principper for børntid

  • 1. Børnetid skal give småbørnsforældre mulighed for at kunne gå ned i tid i en periode
    Børnetid skal give forældre mulighed for at gå et antal timer ned i tid om ugen i en periode, mens børnene er små for til gengæld at gå op i tid igen bagefter. Man skal samtidig kunne modtage økonomisk støtte for de timer, man går ned i tid, f.eks. svarende til niveauet for barselsdagpengesatsen.

  • 2. Børnetid skal bidrage til et mere fleksibelt arbejdsliv
    Børnetid skal give forældre større fleksibilitet gennem arbejdslivet. Det skal gøre det muligt at arbejde mindre i småbørnsårene – og til gengæld arbejde mere i andre perioder af arbejdslivet.

  • 3. Børnetid skal mindske uligheden på arbejdsmarkedet
    Børnetid skal gøre op med nogle af de uligheder, vi ser på arbejdsmarkedet i dag. I dag er mulighederne for fleksibilitet i arbejdslivet ulige fordelt. Nogle har fleksible jobs eller økonomi til at gå ned i tid i en periode, mens andre ikke har den mulighed.

  • 4. Børnetid skal være økonomisk ansvarligt
    I takt med at flere vælger og får mulighed for at komme på fuldtid i den del af livet, hvor de ikke har små børn, er det forventningen og et mål, at den strukturelle beskæftigelse øges gradvist. Børnetid må samlet set ikke svække den strukturelle beskæftigelse.

  • 5. Børnetid skal gennemføres med lønmodtagere og arbejdsgivere
    Børnetid skal udvikles i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Det er lønmodtagernes organisationer og arbejdsgiverne, der bedst kender arbejdspladserne og de konkrete vilkår for arbejdslivet. Børnetid skal udformes i en trepart i respekt for den danske arbejdsmarkedsmodel og gældende overenskomster.

Hold dig opdateret på A-listen

Vil du have det vigtigste fra Socialdemokratiet samlet ét sted? Tilmeld dig A-listen og få de seneste nyheder, invitationer til arrangementer og muligheder for at engagere dig – direkte i din indbakke.👇