Gå til sidens indhold

Principprogram

Fælles om Danmark

Politik handler om værdier og viljen til at skabe forandringer. Og Socialdemokratiet har i mere end 140 år været en afgørende drivkraft for forandringer af det danske samfund.

Socialdemokratiets principprogram er rammen om vores løbende politikudvikling. En politik der altid har sit afsæt i en uopslidelig tro på, at man med engagement og hårdt arbejde kan gøre en forskel til det bedre.

I mere end 140 år har vores grundlæggende værdier været frihed, lighed og solidaritet. Og de værdier går aldrig af mode. Derfor er værdierne også afspejlet i Socialdemokratiets syvende principprogram, ”Fælles om Danmark”, som blev vedtaget af Socialdemokratiets kongres 2017.

Der er sket meget, siden Socialdemokratiets første principprogram blev skrevet i 1876. Mange af de målsætninger Socialdemokratiet havde dengang, er for længst blevet gennemført, og samfundet er ændret helt grundlæggende. Derfor har vores udfordringer og vores svar også ændret sig med tiden. Men de grundlæggende værdier, der præger vores arbejde, er de samme. Og der er stadig meget at kæmpe for.

Der er stadig mange, der ikke får en fair chance for at bruge deres evner og realisere deres drømme på grund af deres sociale baggrund. En del af livsnerven for Socialdemokratiet er at skabe lige muligheder for alle.

Samtidig er det vigtigt at huske, at Socialdemokratiets værdier om frihed, lighed og solidaritet ikke er begrænset til Danmark. Tværtimod er vi en del af en international bevægelse. Og alt for mange steder i verden er det stadig de få, der sidder på goderne, mens vores grundlæggende værdier har trange kår. Derfor er der også brug for et stærkt Socialdemokrati med stærke værdier internationalt.

”Fælles om Danmark” er vores nyeste principprogram. Et principprogram, der udspringer af vores grundlæggende værdier og danner rammen om vores politik fremadrettet.

Principprogram

Partiprogram

Fælles om Danmark

Vi tror på stærke fællesskaber, og vi tror på Danmark. Derfor hedder vores nye principprogram ”Fælles om Danmark”.

Principprogrammet beskriver vores hjerteblod og visioner. Det er vores svar på, hvordan vi bedst går fremtiden i møde. Og det udgør rammen om vores løbende politikudvikling.

Se mere

Vil du være med i fællesskabet?

Som intromedlem af Socialdemokratiet bliver du en del af et stærkt politisk fællesskab, der arbejder for at sikre solidariteten, styrke velfærden og gennemføre den grønne omstilling.

Meld dig ind i dag og vær gratis medlem til den 30.06.2024.

Bliv gratis intromedlem

Gå til indmeldelse