Gå til sidens indhold

Historie

Socialdemokratiet har rødder i forrige århundrede

Partiet blev stiftet i efteråret 1871 af Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff. Formålet var at organisere den hastigt fremvoksende arbejderklasse på et socialistisk grundlag.

Siden midten af århundredet havde Danmark været i en industrialiseringsproces. Landbefolkningen flyttede ind til byerne og blev arbejdere, og Socialdemokratiet udsprang af kravet om at give denne befolkningsgruppe retfærdige levevilkår og demokratiske rettigheder.

Ved folketingsvalget i 1924 blev Socialdemokratiet det største parti med 36,6 % af stemmerne, og partiet dannede for første gang regering med Thorvald Stauning som statsminister.

Rose Rød

Rosen

De socialdemokratiske partier har en rød rose som partisymbol.

Historisk set stammer den røde rose fra 1970'erne, hvor de danske socialdemokrater kopierede det franske socialistpartis bomærke.

Det franske socialistparti havde, for at lægge symbolsk og ideologisk afstand til det store kommunistparti, placeret en rød rose i den knyttede næve (kommunisternes symbol), hvilket skulle betyde 'socialisme med et menneskeligt ansigt'.

I hele perioden frem til 1982 har Socialdemokratiet med få undtagelser haft regeringsmagten og har dermed præget den danske samfundsudvikling på næsten alle områder.

Socialdemokratiet dannede regering fra den 25. januar 1993 frem til den 27. november 2001. Socialdemokratiet genvandt regeringsmagten i 2011 med Helle Thorning-Schmidt som Danmarks første kvindelige statsminister.

Ved valget den 18. juni 2015 blev Socialdemokratiet igen Danmarks største parti med 26,3 procent af stemmerne og 46 mandater.

På valgaftenen trådte Helle Thorning-Schmidt af som formand for partiet. En post, som Mette Frederiksen overtog ved en ekstraordinær kongres søndag den 28. juni 2015.

Principprogram

Partiprogram

Fælles om Danmark

Vi tror på stærke fællesskaber, og vi tror på Danmark. Derfor hedder vores nye principprogram ”Fælles om Danmark”.

Principprogrammet beskriver vores hjerteblod og visioner. Det er vores svar på, hvordan vi bedst går fremtiden i møde. Og det udgør rammen om vores løbende politikudvikling.

Se mere

Vil du være med i fællesskabet?

Som intromedlem af Socialdemokratiet bliver du en del af et stærkt politisk fællesskab, der arbejder for at sikre solidariteten, styrke velfærden og gennemføre den grønne omstilling.

Meld dig ind i dag, og vær gratis medlem til den 31.12.2021.

Bliv gratis intromedlem

Gå til indmeldelse