Land- og bydistrikter
Et Danmark i balance
Vi skal kunne bo, arbejde og uddanne os i hele Danmark. Socialdemokratiet arbejder for et Danmark i balance, hvor vi gør op med centraliseringen og skaber muligheder i hele landet. Og alle skal møde et stærkt velfærdssamfund, uanset hvor i landet, vi bor.
De seneste årtier har mange haft en oplevelse af, at Danmark er blevet trukket mere skævt. At skoler, sygehuse, politistationer eller seminarier er blevet lukket, og butikkerne er forsvundet fra gadebilledet. Og at velfærden ikke har den samme kvalitet i hele landet.
Men centralisering er ikke nogen naturkraft. Og Socialdemokratiet har arbejdet målrettet på at ændre udviklingen.
Det er vigtigt for Socialdemokratiet, at det også i fremtiden er attraktivt at bosætte sig uden for de store byer. Men det kan være svært at låne penge til at købe et hus i et landdistrikt. Vi har styrket mulighederne, så flere får muligheden for at købe drømmeboligen og bosætte sig uden for de store byer. Og vi har arbejdet for at skabe levende bysamfund, som kan danne rammen om stærke, lokale fællesskaber.
Hold dig opdateret på A-listen
Vil du have det vigtigste fra Socialdemokratiet samlet ét sted? Tilmeld dig A-listen og få de seneste nyheder, invitationer til arrangementer og muligheder for at engagere dig – direkte i din indbakke.👇
Velfærd og muligheder i hele landet
For Socialdemokratiet er det afgørende, at vores velfærdssamfundet skal være for hele Danmark. Uanset hvor i landet, man bor, skal der være adgang til børnehaver, sundhedstilbud, uddannelser og værdig ældrepleje af høj kvalitet.
Derfor har vi sikret et mere retfærdigt udligningssystem, så yderkommunerne får flere penge. Og dermed bedre forudsætninger for at levere en velfærd af høj kvalitet til borgerne. Og vi har arbejdet på at sikre en bedre fordeling af læger, så alle kan få adgang til en læge tæt på.
Adgang til arbejde og uddannelse er afgørende for, at man ønsker at bo uden for de store byer. Vi har blandt andet oprettet nærpolitienheder og skattecentre uden for de store byer. Og vi har skabt bedre muligheder for at uddanne sig i hele landet, både ved at oprette nye uddannelser rundt om i landet, og ved at holde hånden under de uddannelsesinstitutioner, som ellers har stået overfor at skulle lukke.
Det har vi gjort
-
Sikret et mere retfærdigt udligningssystem mellem kommunerne, hvor vi blandt andet flytter flere penge til yderkommunerne.
-
Etableret otte nye skattecentre og 20 nye nærpolitienheder placeret rundt om i Danmark.
-
Flyttet uddannelser ud i hele landet og styrket gymnasierne i tyndtbefolkede områder. Aftalen om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse lægger vægt på uddannelsesdækningen i hele landet, så alle unge i fremtiden har attraktive uddannelsesmuligheder og ungdomsmiljøer tæt på, uanset hvor i landet de bor.
-
Aftalt en sundhedsreform, som fordeler flere læger ud til de områder i landet, hvor der er lægemangel, og afsat penge til at styrke akutindsatsen, så lægebiler og ambulancer kommer hurtigt frem i alle dele af landet.
-
Justeret i planloven og afsat penge til byfornyelse og udvikling af bymidter uden for de store byer.
-
Gjort det nemmere at købe en bolig i et landdistrikt gennem en ordning med statsgaranterede lån.
-
Hævet kørselsfradraget i yderkommuner og sænket færgepriserne til småøerne.
Vil du være med i fællesskabet?
Som intromedlem af Socialdemokratiet bliver du en del af et stærkt politisk fællesskab, der arbejder for at sikre solidariteten, styrke velfærden og gennemføre den grønne omstilling.
Meld dig ind i dag og vær gratis medlem til den 30.06.2026.