Gå til sidens indhold

Bolig­politik

Adgang til gode boliger i hele Danmark

Alle skal have råd og adgang til et godt sted at bo, uanset hvor man befinder sig i Danmark. For Danmark er for lille et land til store forskelle. Derfor er det også afgørende for Socialdemokratiet, at vi har en boligpolitik, der tager hånd om alle dele af Danmark. 

Blandede storbyer 

En af Socialdemokratiets vigtigste prioriteter er, at almindelige lønmodtagere fortsat skal have råd til at bo i de største byer. Vores samfundsmodel bygger på et stærkt fællesskab, som styrkes, når vi bor blandet på tværs af etniske, sociale og økonomiske skel. 

Boligpriserne stiger i de største byer, hvor danskere med almindelige indkomster derfor har svært ved at finde et sted, de har råd til at bo. Særligt hvis man er yngre og ikke har en stor friværdi eller opsparing i bagagen, kan det være vanskeligt at komme ind på boligmarkedet i de store byer.  

Det er ødelæggende for en velfærdsstat som Danmark, da forudsætningen for vores samfundsmodel er en stærk sammenhængskraft blandt alle danskere, hvor advokatens børn mødes med kontanthjælpsmodtagerens børn på legepladsen og i skolen, og hvor danskere i al almindelighed mødes på tværs af social baggrund, indkomst og etnicitet i opgangen, i Netto og til forældremøder. 

Det er ikke mindst en udfordring i København, hvor det efterhånden særligt er dem med høje indkomster og store formuer, der har mulighed for at bosætte sig.  

Vi har et mål om, at København og andre større byer herhjemme skal være blandede byer med plads til alle. København og andre større danske byer må aldrig blive som London eller New York, hvor det kun er de rigeste, der har råd til at bo.    

Hold dig opdateret på A-listen

Vil du have det vigtigste fra Socialdemokratiet samlet ét sted? Tilmeld dig A-listen og få de seneste nyheder, invitationer til arrangementer og muligheder for at engagere dig – direkte i din indbakke.👇

Levende landdistrikter 

Selvom boligpriserne generelt er lavere i landdistrikterne, kan det alligevel være svært at få lov at købe ens drømmehus. Måske fordi banken er bange for, hvad huset kan sælges videre for. Eller bare fordi huset ligger, hvor det gør.  

Det er grundlæggende urimeligt, hvis det er dit postnummer, som afgør, om du kan låne til drømmeboligen, hvis man ellers har en sund økonomi. 

I mange år har vi hørt, at affolkningen i yderområderne var en nærmest naturgiven udvikling, som der ikke kunne gøres noget ved. Det tror vi ikke på i Socialdemokratiet. Vi skal sikre bedre muligheder i landdistrikterne og på den måde skabe et Danmark i balance, også på boligområdet.  

Det er afgørende for sammenhængskraften og fællesskabet på tværs af landet, at der er vækst og udvikling i hele landet. Og forudsætningen for det er, at almindelige mennesker kan få lov til at købe en bolig og har et godt sted at bo.  

Det har vi gjort

  • Etableret en fond, der skal fremme byggeriet af almene boliger med fem mia. kr. frem mod 2031.

  • Sikret et stop for kortsigtede boligspekulanter, der opkøber ejendomme og fordobler huslejen på private lejeboliger med Blackstone-indgrebet.

  • Gennemført en række initiativer, som forbedrer vilkårene for at leve uden for de store byer – blandt andet oprettet skattecentre, nye uddannelser og nærpolitistationer.

  • Prioriteret mere end 600 mio. kr. ekstra til landsbyfornyelse og nedrivning af boliger i landdistrikterne for at sikre, at vores landdistrikter forbliver smukke og velholdte steder at bo.

  • Indført et midlertidigt loft over huslejestigninger for lejeboliger, da priserne i steg allermest på grund af krigen i Ukraine, for at give ro i maven hos de mange danskere, der bor i lejemål landet over, mens vi fik styr på inflationen.

  • Åbnet for at bygge billige boliger på Christiania, hvor danskere med helt almindelige indkomster får mulighed for at bo i hjertet af København. Samlet set vil der blive opført 15.000 kvm. almene boliger.

Apropos...

Arbejdsmarked

Flere med i arbejdsfællesskabet 

Se mere

Dagtilbud og folkeskole

Det fælles fundament for gode børne- og ungeliv 

Se mere

Sundhed og psykiatri

Lige adgang til sundhed og psykiatrisk behandling

Se mere

Vil du være med i fællesskabet?

Som intromedlem af Socialdemokratiet bliver du en del af et stærkt politisk fællesskab, der arbejder for at sikre solidariteten, styrke velfærden og gennemføre den grønne omstilling.

Meld dig ind i dag og vær gratis medlem til den 30.06.2026.

Bliv gratis intromedlem

Gå til indmeldelse