Arbejds­marked

Flere med i arbejdsfællesskabet 

Socialdemokratiet ønsker et moderne dansk arbejdsmarked med ordentlige løn- og arbejdsvilkår, et solidt økonomisk sikkerhedsnet og stærke virksomheder, der kan konkurrere i en globaliseret verden. Det er forudsætningerne for, at vi også i fremtiden er et rigt, trygt og lige land. 

Arbejdsmarkedet er under hastig forandring. Den grønne omstilling, den teknologiske udvikling og globaliseringen ændrer virksomhedernes behov og stiller nye krav til arbejdsstyrkens kompetencer. Derfor skal vi sikre flere hænder og hoveder på arbejdsmarkedet, samtidig med at vi skaber større tryghed for den enkelte. 

At have et arbejde gavner både den enkelte og samfundet. Men det skal samtidig understøttes af et solidarisk sikkerhedsnet, der griber dem, der i en periode mister deres arbejde. Vi vil fortsat kæmpe for gode jobs med ordentlige løn- og arbejdsvilkår og sikre opbakningen til det organiserede arbejdsmarked. Det er essensen af en stærk samfundsmodel. 

Hold dig opdateret på A-listen

Vil du have det vigtigste fra Socialdemokratiet samlet ét sted? Tilmeld dig A-listen og få de seneste nyheder, invitationer til arrangementer og muligheder for at engagere dig – direkte i din indbakke.👇

Et stærkt arbejdsfællesskab i en robust dansk økonomi

Dansk økonomi står enormt stærkt i disse år. Mere end 3 millioner lønmodtagere er i beskæftigelse. Arbejdsløsheden er rekordlav, og andelen af ikke-vestlige indvandrere, der er i arbejde, er på sit højeste. Det betyder konkret, at der er flere hjem i Danmark, hvor vækkeuret ringer om morgenen. Hvor børnene ser far og mor gå på arbejde. Hvor flere mærker den selvtillid og værdighed, der følger med, når man kan forsørge sig selv og sine.  

Det er enormt positivt og resultatet af, at Danmark håndterede corona-pandemien bedre end de fleste lande i verden og gennem en årrække har ført en ansvarlig økonomisk politik.  

Samtidig er det en mulighed for at få endnu flere med i arbejdsfællesskabet, når virksomheder efterspørger mere arbejdskraft. Vi har allerede gjort meget, men vi skal fortsat udvikle vores arbejdsmarked, så flest muligt, der kan og vil, kan komme i arbejde.  

Det gælder vores seniorer, hvor vi allerede har fjernet barrierer og gjort det mere attraktivt at arbejde. Resultatet er en kæmpe stigning i seniorer, som i dag er en del af arbejdsmarkedet. Det er enormt glædeligt og et område, hvor vi skal gøre mere.   

Det handler også om gruppen af unge, som hverken er i uddannelse eller arbejde, og som måske har ondt i livet. Til dem har vi afsat 2,3 mia. kr. over 10 år og afgivet et ungeløfte om, at vi de kommende år vil forsøge at finde nye veje. For alle har brug for at mærke, at der er behov for én, og at det gør en forskel, når vi gør os umage.   

Og det handler også mennesker med anden etnisk herkomst end dansk. For alt for mange indvandrere, især kvinder med ikke-vestlig baggrund, er ikke en del af det danske arbejdsmarked. Med arbejdspligten insisterer vi nu på, at alle der kan, også skal arbejde og forsørge sig selv. Det er både rimeligt for samfundetog værdigt for den enkelte.  

En del af de gode beskæftigelsestal kommer i disse år også fra udenlandsk arbejdskraft. Det bidrager positivt til økonomien, men vi må heller ikke være blinde for de sociale skyggesider. Det er afgørende for Socialdemokratiet, at udenlandsk arbejdskraft altid kommer hertil på ordnede vilkår og i udgangspunktet kun er her, så længe vi har lav ledighed i Danmark. For antallet betyder noget – for vores arbejdsmarked, vores lokalmiljøer, og de konkrete arbejdspladser.   

Mere værdigt beskæftigelsessystem 

Danmark er blandt de lande, der bruger allerflest penge på beskæftigelsesindsatsen, og gennem tiden er der fyldt på med nye regler og mere kontrol, som har gjort systemet både bureaukratisk, dyrt og uværdigt.  

Samtidig har op mod en fjerdedel af de ledige en oplevelse af, at de ikke får en værdig indsats, når de er kontakt med beskæftigelsessystemet. Det er ikke holdbart, at vores beskæftigelsessystem tvinger folk igennem forløb, de ikke har brug for, eller som ikke passer til deres behov, og som i værste fald risikerer at skubbe dem længere væk fra et job.  

Derfor har vi gennemført en historisk forenkling af vores beskæftigelsessystem med den nye beskæftigelsesreform. Vi reducerer antallet af obligatoriske samtaler, fjerner en masse proceskrav og særregler og gør det muligt at undtage mange ledige fra den kommunale indsats, hvis de alligevel godt kan selv. Og for dem længere væk fra arbejdsmarkedet nedbringer vi antallet af sanktioner markant og gør det muligt at holde ”pauser” fra den aktive jobindsats, når den enkeltes situation tilsiger det.  

Det skal skabe et bedre og mere værdigt system, hvor kommunerne får større frihed til at give den indsats, der er bedst for den ledige og passer til deres behov. Ideen er, at vi skal bruge færre penge på bureaukrati og regler og fokusere ressourcerne på det, det handler om: at folk, der kan, skal hjælpes i arbejde. Det er godt for den enkelte, og det er godt for vores samfund.