Christian Rabjerg Madsen

Folketingsmedlem


Foto i høj opløsning 

   

Politiske poster

 •  Medlem af gruppeledelsen
 •  Finansordfører
 •  Ordfører for kommunal udligning:

 

Christian Rabjerg Madsen bor i Kolding sammen med sin hustru, Anne. Han blev ved folketingsvalget i 2015 valgt til Folketinget i Sydjyllands Storkreds. Ved folketingsvalget i 2019 fik Christian 6.319 personlige stemmer.

 

Den næste politiske kamp handler for Christian om velfærd og et grønt Danmark: En værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for nedslidte borgere, en ungdom uden ondt i livet, og at vi skal investere i velfærd i stedet for at give skattelettelser. Vi skal gå forrest i kampen for vores natur og miljø. Blandt andet skal vi sikre en bedre beskyttelse af vores grundvand og en langt stærkere indsats mod plastikforurening.

 

Det politiske engagement fylder det meste af Christians fritid, der dog også inkluderer løbeture i Marielundsskoven. 

 

Christian har tidligere arbejdet som konsulent i det private erhvervsliv og i Varde Kommune. 

 

Kolding og Trekantområdet er i dag et vækstcenter, der skaber arbejdspladser til hele Danmark. Hvis Kolding også i fremtiden skal gå forrest, kræver det, at Folketinget prioriterer og investerer i Kolding. Det vil han arbejde for på Christiansborg.