Gå til sidens indhold

Holbæk

Tættere på Holbæk Kommune

Danmark er for lille til store forskelle. Vi skal have de samme muligheder og den samme velfærd, uanset om vi bor i de store byer eller i landdistrikterne. Desværre har mange års centralisering haft store konsekvenser. Men centraliseringen er ingen naturlov.

Man skal kunne bo, arbejde og uddanne sig i hele Danmark. Derfor skal vi have uddannelser og arbejdspladser tættere på danskerne. Og man skal kunne stole på, at hjælpen når hurtigt frem, hvis uheldet er ude. Uanset hvor i Danmark man bor.

Det har vi arbejdet for og ændret til det bedre gennem mange af de beslutninger, vi har truffet over de seneste to år. Vi vil ikke nævne dem alle her. Men nedenfor kan du se nogle af dem, som har stor betydning for Holbæk Kommune.

Velfærd Børnv2

Råd til velfærd i hele Danmark

Danskerne skal opleve den samme høje kvalitet i velfærden, uanset hvor i landet de bor. Derfor har vi flyttet 1,4 milliarder kroner til især provins- og yderkommuner.

Holbæk Kommune har fået 94 millioner kroner. Det synes vi er retfærdigt.

Vi har også sikret, at pengene følger med, når der bliver flere ældre. Og vi har sat penge af til målrettet at løfte kvaliteten.

Flere pædagoger i vores daginstitutioner. Flere lærere i folkeskolen. Og flere uddannede medarbejdere til vores ældre.

Infrastruktur Motorvej Copyv2

Bedre infrastruktur

Danmark skal bindes endnu stærkere sammen. Derfor har vi vedtaget en stor infrastrukturplan.

Over de kommende år skal der investeres mange milliarder kroner i veje, cykelstier, kollektiv transport og i at bekæmpe vejstøj.

Også i Holbæk, hvor vi investerer i anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape fra Regstrup til Kalundborg samt udvidelse af samkørselsplads ved Holbækmotorvejen.

Det vil gøre hverdagen nemmere for danskere og danske virksomheder, som skal bruge mindre tid i hverdagen på at holde i kø på vejene.

Uddannelserv2

Uddannelser i hele landet

Danmarks unge skal kunne tage en uddannelse, uanset hvor i landet de bor. Derfor har regeringen og Folketinget besluttet, at en række uddannelser skal flyttes uden for de store byer.

Blandt andet skal det fremover være muligt at uddanne sig som pædagog i Holbæk Kommune.

 

Boligerv2

Flere og grønnere boliger

Vi vil over de kommende år bruge 30 milliarder kroner på at renovere almene boliger. Alene i Holbæk Kommune vil vi bruge mindst 229 millioner på at renovere 436 boliger.

Det er godt for de omkring én million danskere, som bor i en almen bolig, og som nu kan se frem til forbedringer.

Og det er godt for klimaet, når der udskiftes vinduer, isoleres bedre eller oliefyret bliver skiftet ud til fordel for noget mere klimavenligt.

Lokal Frihedv2

Lokal frihed skal styrke velfærden

Holbæk Kommune har fået fuldstændig frihed fra statslige regler inden for folkeskoleområdet.

Vi vil væk fra statslig detailstyring og bureaukrati. Der skal være friere rammer lokalt, så medarbejdere og ledere kan bringe deres faglighed i spil. Det skal løfte velfærden og give mere tid til kerneopgaven.

Derfor har regeringen lavet velfærdsaftaler med syv kommuner, som får frihed inden for et velfærdsområde.

Grøn Off Transportv2

Grøn omstilling af den kollektive trafik

Danmark skal være en grøn stormagt. Der skal tænkes og handles grønt både nationalt og lokalt, når vi skal forbedre klimaet. Grønne kommunale transportløsninger er en vigtig del af omstillingen.

Derfor har regeringen indgået klimasamarbejdsaftaler om grøn kollektiv trafik med udvalgte kommuner, så danskerne får mere grøn kollektiv transport.

I Holbæk Kommune skal alle nye busser være nulemissionsbusser, mens alle nye kommunale personbiler skal være nulemission fra 2025.

Mød din borgmester

Christina Krzyrosiak Hansen

Borgmester

Holbæk

Se mere

I 150 år har Socialdemokratiet kæmpet for et bedre Danmark. 

Vi tror på, at det er styrken af vores fællesskaber og vores vilje til at bruge dem, der afgør vores fremtid.

Og vi arbejder for, at vi også i fremtiden skal være et land med tillid og sammenhængskraft. 

Det arbejde starter og slutter lokalt. Også i Holbæk Kommune. 

Vil du være med i fællesskabet?

Som intromedlem af Socialdemokratiet bliver du en del af et stærkt politisk fællesskab, der arbejder for at sikre solidariteten, styrke velfærden og gennemføre den grønne omstilling.

Meld dig ind i dag og vær gratis medlem til den 30.06.2024.

Bliv gratis intromedlem

Gå til indmeldelse