Martin Baden, Rødovrekredsen

"Jeg er den eneste kandidat, der har to ishockeyhold i sin kreds."

Martin Baden, opstiller for Rødovrekredsen

50 år

Bor i Ishøj

Uddannelse:

  • Bachelor i Statskundskab 

Beskæftigelse:

  • Terminalmedarbejder

 

POLITISK ERFARING

  • Tidligere formand for Socialdemokratiet i Herlev

  • Tidligere medlem af kommunalbestyrelsen i Herlev

  • Kredsbestyrelsesmedlem i Rødovre kredsen

  • Medlem af regionsrådet

 

HVEM ER JEG?

Jeg er gift med Merete Amdisen. Jeg har en datter Freyja og søn Michael. 

Jeg har været aktiv i politik, fagbevægelse, boligbevægelse m.m. i snart 30 år. Det går meget af min tid med. Da min hustru også er aktiv i politik, fylder det naturligvis meget i vores hjem. 

I min fritid holder jeg meget af at se ishockey, fodbold, gå til koncerter, rejse, mm. Særlig holder jeg af ishockeyen. Jeg tror, at det er den meget kontante måde at agere på, ligefremheden, ærligheden og sejheden, der tiltaler mig.

 

MIN POLITIK

Drivkraften i mit politiske arbejde er at bidrage til, at hvert enkelt menneske kan udfolde de ønsker og evner, som vedkommende har. Her har nogen brug for en større hånd end andre, og det skal politikerne skabe rammerne for.

Socialdemokratiet skal arbejde for at mindske uligheden i sundhed. Vi skal sikre et sundhedsvæsen i top for alle. Som Coronakrisen har vist, har vi dygtige og omstillingsparate medarbejdere. Lad os i højere grad få dem i spil.

Jeg har i denne periode arbejdet meget med trafikalpolitik. Det er et område, som er vigtigt. Kollektive trafikløsninger er forudsætningen for, at folk kan komme rundt i regionen og passe deres arbejde, uddannelse og komme på vores hospitaler uden at være afhængig af en bil.

 

MINE MÆRKESAGER

  • Mindske uligheden i sundhed.

  • Gode trafikale løsninger.

  • Gøre et godt sundhedsvæsen endnu bedre.

 

FØLG MIG PÅ

Facebook: www.facebook.com/stembadeniregionen

Hjemmeside: www.martinbaden.dk