Mads S. B. Pedersen, Valbykredsen

"Jeg har de sidste mange år løbet Vasaløbet, som er et langrendsløb på 90 km. Jeg kæmper stadig med at gennemføre løbet på under 9 timer."

Mads S. B. Pedersen, opstiller for Valbykredsen

50 år

Bor i Valby - Københavns kommune

Uddannelse:

  • Cand. Mag. i Samfundsfag og idræt
  • Master i Didaktik
  • Ekstra sidefag i Erhvervsøkonomi

Beskæftigelse:

  • Uddannelsesleder på en ungdomsuddannelse (STX)

 

POLITISK ERFARING          

  • Kredsformand af Socialdemokratiets 8. kreds i Valby i 8 år

  • Næstformand i 1 år

  • Medlem af bestyrelsen i snart 20 år

 

HVEM ER JEG?

Jeg har siden 1997 boet i Valby i København med min familie, som består af min dejlige hustru og vores tre unger. Jeg har i hele mit arbejdsliv beskæftiget mig med ungdomsuddannelserne og er uddannelsesleder på et STX-gymnasium. Jeg har endvidere været ansat som chefrådgiver i Danske Gymnasier samt uddannelsesleder på en HTX -uddannelse.

Jeg har i mange år været aktivt medlem af Socialdemokratiet 8. kreds i Valby, og jeg har masser af politisk erfaring.

I min fritid er jeg vild med at dyrke langrend og se en god film.

 

MIN POLITIK

Sundhedsvæsenet har i år vist, at det er et kerneelement i vores samfund. En konsekvens af pandemien er dog, at vi nu har fået lange ventelisterne – derfor skal vi investere massivt i vores sundhedssektor, så vi får indhentet vores efterslæb og sikrer os mod fremtidige pandemier.

Vi skal være den grønneste region. Det betyder, at vi i fremtidige investeringer skal vælge den grønneste løsning. Læg hertil at al offentlig transport skal være el- eller brintdrevet. Herudover bør vi sænke prisen med 25 procent, sige stop for fremtidige prisstigninger og gøre den gratis under uddannelse.

Pandemien har kostet arbejdspladser. Vi skal føre en vækstfremmende politik, så vores mange iværksættere kan blomstre og skabe nye jobs.

 

MINE MÆRKESAGER

  • Sundhedsvæsnet.

  • Miljø og trafik.

  • Mere vækst i Region Hovedstaden.

 

FØLG MIG PÅ

Facebook: www.facebook.com/madssbpedersen

Instagram: www.instagram.com/madssbpedersen/

Twitter: www.twitter.com/MadsSBPedersen

Hjemmeside: www.mads-sb-pedersen.dk