Louise Bro, Egedalkredsen

"Jeg har som ung sprunget i faldskærm."

Louise Bro, opstiller for Egedalkredsen

41 år

Bor i Egedal Kommune

Uddannelse:

  • Jurist fra Københavns Universitet

Beskæftigelse:

  • Jurist i Ankestyrelsen

 

POLITISK ERFARING:         

  • Medlem af Socialdemokratiet siden 2014

 

HVEM ER JEG?

Jeg kommer fra Nordjylland, men bor nu i Stenløse med min mand og vores tre børn på 13 år, 11 år og 8 år.

Fritiden nyder jeg med min familie til håndbold-, fodbold- og softballkampe, eller jeg deltager i arrangementer med partiforeningen. Ellers nyder jeg at slappe af med en god bog.

Jeg sætter de nære værdier og fællesskabet højt. Jeg mener, at vi alle har et ansvar for, at flest muligt har det godt. Derfor har jeg tidligere været frivillig i Ungdommens Røde Kors. I dag er jeg aktiv i et klasseråd på skolen og driver en bod på frivillig basis i den lokale håndboldklub med to andre mødre.

 

MIN POLITIK

Det må aldrig være den enkeltes pengepung, der afgør kvaliteten af ens behandling eller afgør, om man overhovedet kan få behandling.

Jeg har selv erfaret, hvor vigtigt fri og lige adgang til det offentlige sundhedsvæsen er. Jeg blev som 10-årig påkørt af en lastbil, hvilket resulterede i, at jeg blev lammet i højre side af ansigtet. Mine forældre ville aldrig have haft mulighed for at betale for de behandlinger, jeg fik.

Vi har behov for en styrket indsats i psykiatrien. Der må ikke være forskel på retten til at modtage behandling af højeste kvalitet afhængigt af, om man er syg med fysisk eller psykisk sygdom.

Og så har vi brug for en mere sammenhængende og attraktiv kollektiv trafik, så flere lader bilen stå og i stedet tager bus, tog og metro.

 

MINE MÆRKESAGER

  • Fortsat fri og lige adgang til sundhedsvæsenet.

  • En styrket indsats i psykiatrien.

  • En mere attraktiv kollektiv trafik.

 

FØLG MIG PÅ

Facebook: www.facebook.com/LouiseBroSocialdemokratiet      

Hjemmeside: www.louisebro.dk