4. juni 2021

Fertilitetsbehandling i Danmark skal op i gear

Fertiliteten har det ikke godt i Danmark, og mange par behøver hjælp til at blive gravide og stifte familie. Faktisk kommer mere end hver 10. baby i Region Hovedstaden til verden med hjælp. Det er mange børn, og desværre er problemet voksende, og de offentlige fertilitetsklinikker har svært ved at følge med.

Lars Gaardhøj, spidskandidat til Regionsrådsformand Region Hovedstaden

Vi vil gerne gøre noget ved udfordringen her i Region Hovedstaden, og det er derfor rart at både Venstre og Konservative nu kommer med udspil, der sætter fokus på fertilitetsudfordringen for det er et område, der skal løftes. Der er dog både godt og skidt i de to udspil, som jeg ser det.

 

Først det positive. Forslaget om at øge antallet af forsøg med reagensglasbehandling fra 3 til 6, der hvor det er medicinsk meningsfuldt er et godt forslag, og det er da også identisk med det, vi selv stillede her i Region Hovedstaden tilbage i 2019. Det vil helt sikkert betyde flere børn. Men, det er også et forslag der koster. Bare i Region Hovedstaden er et forsigtigt bud, at det vil koste knap 15 mio.kr. og på landsplan vel det tredobbelte. Et andet positivt forslag går på at tilbyde hjælp fra det offentlige til barn nummer 2. Det synes jeg også er godt, men også dette er et forslag, der koster. Så det er helt afgørende, at folketingspartierne finder ekstra penge til regionerne, hvis vi skal løse opgaven.

 

Og så kommer vi til det dårlige. Venstre og Konservative vil begge give ret til privat behandling, hvis det offentlige ikke kan give et tilbud inden for 30 dage. Det er virkeligt et skidt forslag i mine øjne. Allerede nu ser vi, at private klinikker trækker personale fra det offentlige med højere løn. Giver man en ret til privat behandling vil det dræne det offentlige for uddannet personale. Og det vil ikke styrke behandlingen, men blot flytte aktiviteten. Og så skal vi huske, at det er det offentlige der uddanner, forsker og ikke mindst har de svære forløb. Det er derfor ikke øget privatisering, der er behov for, men derimod et styrket offentligt tilbud. Der skal uddannes flere fertilitetslæger og øvrigt personale, og så burde man overveje, hvis staten nu tager pengepungen op, at understøtte flere fertilitetsklinikker i hele landet, så afstanden til behandling bliver kortere.

 

Der er meget på ønskelisten og hvad det vil koste alt sammen, er svært at vurdere, men mit bud er, at de 125 mio.kr. Venstre peger på i sit udspil ikke rækker. Vi står med en national udfordring, og selvom jeg ikke kan se klogskaben i alt hvad V-K har fremlagt, så er det velgørende med opmærksomheden på området – og husk så at send penge med, hvis vi skal løse opgaven i regionerne.