Min personlige historie

Jeg er som person både præget af min tyrkisk-kurdiske baggrund og min opvækst og voksenliv i Danmark. Tilsammen har både den danske og den tyrkisk-kurdiske kultur gjort mig til en stærkere person og styrket min tro på, at forskellighed kan være en styrke.

Yildiz Akdogan sammen med sin mormor og "reservebedste"

Min families forhold til Danmark begyndte, da min mor rejste til landet som gæstearbejder sammen med hendes søster i 1973. På det tidspunkt var jeg under et halvt år gammel og måtte bo hos min farmor i Tyrkiet, da min mor ikke kunne tage mig med. Det var næppe let for min mor at være på det danske arbejdsmarked uden at kende sproget, kulturen eller landet. Men hun var nødt til at bidrage til familiens økonomi, og trods de mange udfordringer formåede hun at skabe sig en tilværelse her. Min far fulgte ikke med til Danmark i første omgang pga. sin værnepligt, men han sluttede sig senere hen til resten af familien.

Mennesket først – arven fra min farmor
De første fem et halvt år af mit liv, hvor jeg boede jeg hos min farmor i Tyrkiet, har haft en afgørende betydning for mit menneskesyn. På trods af, at hun var en kvinde, der hverken kunne læse eller skrive, formåede hun at være et stærkt forbillede for mig – ikke mindst pga. sin viljestyrke og fordomsfrie tilgang til livet og mennesker.

Man skal altid møde et andet menneske med respekt, og som individ.

Yildiz Akdogans farmor

 

At møde andre med respekt var hendes grundfilosofi og den gør sig stadig gældende for mig og min familie.

 

Ligesom min farmor bryder jeg mig ikke om at mærke og klassificere mennesker med termer som ”muslimer” eller ”2.g’ere”, da vi således skaber et ’dem’ og ’os’-samfund, der hverken fremmer dialogen eller fællesskabet.

 

Det er mig magtpåliggende at arbejde for, at vi får øjnene op for hinandens styrker i stedet for at fokusere på hudfarve, religion eller navn – sådan bliver mangfoldighed en styrke for samfundet.

Til København via Esbjerg og Århus
Jeg har i Danmark haft fornøjelsen af at bo i så forskellige byer som Esbjerg, Århus og København. Fælles for dem alle er dog den måde, hvorpå det danske samfund er indrettet til at skabe lige muligheder for alle. Jeg er gang på gang blevet overrasket over de sociale og kulturelle barrierer der kan nedbrydes via et stærkt samfund, hvor fokus er på fællesskabet.

 

I dag bor jeg på Nørrebro med min mand Jonas og vores datter Ayda. Jeg holder meget af Europas hyggeligste hovedstad og dens fantastiske mangfoldighed. København har et stort potentiale både som bæredygtigt vækstcenter, men også med udbud af bedre boligforhold til de eksisterende såvel som til nye københavnere, ligesom den kan rumme endnu flere kulturelle aktiviteter for alle byens forskellige borgere.