Sundhed - både fysisk og psykisk

Vores fælles sundhedsvæsen I Danmark har vi et fælles sundhedsvæsen, hvor alle kan komme til lægen eller på hospitalet, uanset pengepungen. Det skal vi værne om.

Iben på besøg hos familiemedlem - Regionshospitalet Randers. Privatfoto

Mine egne erfaringer 

Ligesom mange andre danskere har jeg haft tæt kontakt med sygehusvæsenet pga. alvorlig sygdom i nærmeste familie. Og jeg taler ofte med folk på min egen alder, som har syge forældre, der indlægges, udskrives, indlægges og udskrives igen.
Jeg hører om – og har selv oplevet – situationer, hvor sygehuspersonalet må løbe alt for stærkt, og hvor der er alt for lidt plads til alvorligt syge patienter.

 

I januar 2018 fik jeg selv brug for hjælp fra læge, skadestue og fysioterapeut efter en hjernerystelse. Jeg oplevede en høj faglighed og stor tryghed ved mødet med sundhedsvæsenet.

 

Men der er stadig mange udfordringer, som vi skal løse. Fx skal man som patient med hjernerystelse selv betale for behandling hos fysioterapeut og neurooptometrist. Det kan være et problem for patienter, der har en trængt privatøkonomi. Så her lever vi ikke op til vores mål om fri og lige adgang til behandling, uanset pengepungen.

 

Flere ældre giver flere opgaver i sundhedsvæsenet

Befolkningsudviklingen i de nærmeste år vil ikke gøre det lettere at drive sygehusene, for andelen af ældre i Danmark bliver større og større. Og gamle mennesker bliver oftere syge.

 

Mere fokus på psykisk sårbare borgere

 Men det er ikke kun de fysiske sygdomme, vi skal kunne behandle. De psykiske sygdomme er lige så vigtige. Og dem har der manglet fokus på. Det vil vi gøre op med i Socialdemokratiet. Vi skal som samfund sætte tidligere ind, når de første tegn på psykisk sårbarhed viser sig. Socialdemokratiet vil afsætte midler til at løfte indsatsen for børn og unge, der mistrives psykisk. 

 

Veteraner - en gruppe med særlige erfaringer og særlige behov

Det skal siges med det samme, at det langt fra er alle veteraner, der har fået mén af deres udsendelse. De fleste har ingen problemer. Men en mindre gruppe har fysiske og/eller psykiske skader. 

Mens de fysisk skadede veteraner har fået synlige mén og har fået hjælp, ser det ofte anderledes ud for de veteraner, der har fået psykiske skader af deres udsendelse - desværre. 

 

Selv om vi har udsendt soldater, politi og andre faggrupper til krig og kriser i verden siden 1948, har vi først de senere år udviklet et politisk fokus på dem, der har tjent Danmark i udlandet. 

Det er jo ikke så mærkeligt, at de udsendte kan få psykiske traumer, når de har set folk blive slået ihjel eller selv været i livsfare. Alligevel har vi ikke som samfund været forudseende nok i forhold til dette.

Men de senere år er vi begyndt at komme lidt op i gear, både med hensyn til erstatning til dem, der har fået skader, og med behandling af veteraner med traumer. PTSD-klinikken i Aarhus yder en højtkvalificeret faglig indsats, og hertil kan de praktiserende læger henvise veteraner med psykiske skader. 

 

I Randers Kommune har jeg selv deltaget aktivt i udviklingen af kommunens veteranstrategi. Jeg har deltaget i arbejdsgrupper og møder og været i kontakt med vores lokale veteraner. I Randers Kommune henregner vi alle udsendte til gruppen af veteraner, både soldater, politifolk, ambulancefolk osv. 

I august 2017 havde jeg møde med Socialdemokratiets forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen, og formand for veterancaféen i Randers, Nils Jakobsen. Læs om mødet her.

  

Vi skal værdsætte og anerkende den indsats, vores veteraner har ydet, både for Danmarks sikkerhed og for verdens sikkerhed. Derfor skal vi også hjælpe dem, der kommer hjem med ar på krop og sjæl. Det skylder vi som samfund. 

 

***


De blå partier i Danmark vil kun bruge halvdelen af det, der er nødvendigt for blot at sikre det nuværende niveau i sundhedsvæsenet. Det er dybt bekymrende.
Vi skal værne om vores fælles sundhedsvæsen. For vi er fælles om fremtiden.