Min baggrund

Jyde og københavner Jeg er født i Jylland og havde mine første barndomsår her. Men min københavnske far fik job i Ballerup – og så flyttede vi til Storkøbenhavn. Som voksen flyttede jeg tilbage til Jylland. Så jeg er en slags to-kulturel dansker.

Min nevø og jeg. Privatfoto

Venstre og Socialdemokratiet

 Jeg kommer fra en familie, hvor vi altid har snakket meget om politik. Min mor er uddannet sproglærer og ud af en gammel Venstre-familie med højskoletraditioner, og min far voksede op i en socialdemokratisk arbejderfamilie på Nørrebro i København. Han uddannede sig først som maskinarbejder og siden som maskiningeniør og blev dermed familiens mønsterbryder. Min Fars motto var: "Virkeligheden overgår altid fantasien." Og så havde han en ukuelig tro på sig selv.

 

Forståelse for mennesker

 Min mor har givet mig en stor forståelse for andre mennesker. Og det er fra hendes familie, at jeg har fået flair for sprog og interesse for litteratur. Og fra min far har jeg fået den holdning, at alle mennesker er lige meget værd, og derfor tiltaler man dem ens, uanset om det er en rengøringsassistent eller en borgmester. Alle har krav på den samme respekt.

 

Jylland og København

Vi boede flere steder i Jylland, da jeg var helt lille. Da jeg var syv år, fik min far job i Storkøbenhavnsområdet og rejste i forvejen. I sommeren 1977 blev min mor, lillebror og jeg familiesammenført med min far i Smørumnedre, lige uden for Storkøbenhavn. 

Hvad gør en otteårig jysk indvandrer ved ankomsten til københavnsområdet? Integrerer sig. Det vigtigste var at lære sproget. Og da jeg er født med et godt sprogøre, tog det mig kun 14 dage at lære flydende københavnsk i Smørum-varianten. (Det tog meget længere tid med den kulturelle integration). I dag slår jeg stadig over i københavnsk, når jeg taler med indfødte fra København. 

 

Min far havde i øvrigt gjort sit for at sikre Sønderup-slægtens fremtid. Han havde fået to børn, før han giftede sig med min mor. Derfor har jeg en ærkekøbenhavnsk storebror, opvokset på Vesterbro, og en sjællandsk storesøster, opvokset i Nykøbing Sjælland. 

 

Da jeg blev nitten år, tog jeg på højskole i Nordjylland og flyttede derefter i kollektiv syd for Hammel, i Østjylland. Senere flyttede jeg til Langå, hvor en del af min jyske familie bor. 

 

Min internationale familie

I min familie er vi ret internationalt anlagt. På min mors side har vi børn, der er adopteret fra udlandet. Og på begge sider har vi familiemedlemmer, der har giftet sig med folk fra andre lande. Derfor ligger racisme mig meget fjernt. Jeg forstår faktisk ikke, hvorfor nogen mennesker er så bange for folk fra andre kulturer.

 

Ingen politikerdrømme - men drømme om skuespil, litteratur, kunst og musik

Som barn og ung havde jeg ingen ambitioner om at blive politiker. Jeg ville være skuespiller, forfatter, kunstner eller musiker. Men det var alligevel interessen for sprog og litteratur, der fyldte mest, og endte med at gøre mig til underviser i sprog og litteratur, først på universitetet og siden på gymnasiet.

Jeg har dog dyrket skuespillet, musikken og kunsten som fritidsinteresser, både som amatørteaterskuespiller, korsanger, rocksanger og kunstmaler. På YouTube ligger der et par sange, som jeg har komponeret.

I dag, hvor jeg har et meget stramt program som folketingskandidat, byrådspolitiker og underviser, har jeg alligevel valgt at bruge lidt tid på det kreative: Jeg synger i koret Growing Gospel, som øver på Randers Musikskole. 

Desuden læser jeg de bøger, jeg kan nå. Og så spiller jeg lidt klaver og komponerer en sang af og til.

 

Jeg er gift med René Rasmussen, som har været byrådsmedlem i Langå Kommune 2000-2009, valgt for Socialdemokratiet. Sammen har vi tre voksne børn.