Sammenhæng i sundhed


Politisk kursskifte skal sikre sammenhæng i sundhed og udvikling i Region Sjælland

 •  Region Sjælland – udvikling med mennesket i centrum
 •  Region Sjælland: en del af din hverdag!

 

Region Sjælland er en selvstændig region, som løser en lang række opgaver til gavn for sin befolkning. Borgerne er meget tættere på Region Sjælland, end de fleste tænker på.

  • Det handler om sundhed, både fysisk og psykisk. Hvis du bliver syg, skal indlægges, opereres eller have tid hos din egen læge, så er det noget, der er forhandlet og betalt af regionen.

  • Det handler om transport i busser og med tog. Hvis du skal køre med bus eller tog ud af din egen kommune, så er det igen regionen, der forhandler ruter, laver aftaler og betaler støtte til billetprisen.

  • Det handler om uddannelser, erhvervsstøtte, vækst, grusgrave og meget andet – som har med borgernes hverdag at gøre. Borgerne i Region Sjælland skal have gode og effektive behandlinger, god service og gode tilbud om uddannelse. Det skal være attraktivt og godt at være borger i vores region.