Solidaritet

Uligheden er alt for stor. I de senere år er de rige er blevet rigere, mens de fattige er blevet fattigere. Herhjemme vokser for mange børn op i fattigdom. Det drejer sig faktisk om hele 10.000 børn.


Det er trist, når mor og far ikke har råd til en ny flyverdragt. Eller når forældrenes dårlige økonomi afskærer børnene fra de sociale fællesskaber i boldklubben og spejderhytten.

 

Men noget, der er langt mere alvorligt er, at det giver børnene dårligere muligheder senere i livet, uanset om det handler om uddannelse, job eller levetid. Derfor er der al mulig god grund til at få vendt den negative udvikling.

 

På verdensplan ejer den rigeste ene procent lige så meget som de øvrige 99 procent til sammen. I Danmark er vi utroligt privilegerede. Vi hører til blandt de rigeste i verden.  Vi betragter det som selvfølgeligt, at vi har rindende vand i hanerne og adgang til køleskabe - for slet ikke at tale om uddannelse og sundhedssystemer.

 

I Danmark skal vi ikke være os selv nok, men satse på at bidrage til vækst og udvikling i nogle af de lande, der stadig er på vej.

 

Fattigdommen skal bekæmpes med en mere solidarisk politik – både herhjemme og ude i den store verden.

 

Læs også "Altid på børnenes side", som er Socialdemokratiets udspil til en solidarisk børne- og socialpolitik