Forskellighed

Det er som om, at vi bliver dårligere og dårligere til at værdsætte forskellighed. Mange steder – både nær og fjern – går den yderste højrefløj frem. Den udvikling skal have modstand.


Frygten for det fremmede og anderledes, må ikke få os til at glemme vores grundlæggende demokratiske værdier. 

Alle - på tværs af tro, hudfarve, seksualitet og alt muligt andet - skal have frihed til at udfolde sig i respekt for hinanden og demokratiet

Daniel Toft Jakobsen

Det betyder ikke, at alle værdier er lige gode. Eller at vi ikke kan glæde os over vores baggrund og den historie, der har været med til at forme Danmark. Men vi skal passe på med ikke at kriminalisere mennesker, vi ikke kan lide.

 

Vi må værne om friheden til forskelligheden. Det kan måske nogle gange virke besværligt. Men det er den bedste garanti for, at vi alle sammen kan have lov til at være her.