Børn og undervisning

Børn og unge skal trives – ikke testes og stresses.


Jeg har de sidste 10 år arbejdet som gymnasielærer på HHX i Ishøj. Uddannelse en hjertesag for mig. Vi skal sørge for, at alle børn i folkeskolen kommer med fra starten og får et fagligt udbytte. De børn, der kommer fra et uddannelsesfremmed hjem, som jeg selv gjorde, skal også have en mulighed for at være gode til at læse og regne. Men det er lige så vigtigt, at børn og unge trives i folkeskolen. 


Jeg ser som gymnasielærer ofte unge piger, der ikke har det godt psykisk. 25 % af danske unge piger har det psykisk dårligt. Det er en stigning på 8 % siden 2010. De unge er mere psykisk pressede end tidligere. De stiller meget høje krav til sig selv. Krav, som de ikke altid kan klare. Likes og tilstedeværelsen på de sociale medier opleves i stigende grad som et pres for de unge.

Næsten halvdelen af de unge mener, at man skal have topkarakterer for at kunne få et godt liv. Vi har som samfund et usundt fokus på præstationer og glemt udviklings og dannelsesperspektivet. Vi havde en fremdriftsreform i 2013, folkeskolereformen i 2013, erhvervsskolereformen i 2014, gymnasiereformen i 2016 og uddannelsesloftet i 2017. Spørgsmålet er, om vi er gået for vidt med uddannelsesreformerne og presser de unge unødigt? Det tror jeg, vi er.

Jeg vil derfor arbejde for, at der sættes et større fokus på trivsel og udvikling i folkeskolen, ungdomsuddannelserne og gymnasierne. Mindre fokus på de nationale test i folkeskolen og et karakterræs i gymnasierne. Det, tror jeg, vil betyde et større fokus på læring og et bedre ungdomsliv.

 

Investering i folkeskolen og i uddannelser

Bliver man som barn af ufaglærte forældre tabt i folkeskolen, er der lang vej til at gennemføre en uddannelse og bryde den negative sociale arv. Omvendt hvis man klarer sig godt i folkeskolen, er der mange, der får en uddannelse. Det er således særligt afgørende, at børn, der kommer fra hjem uden uddannelse, kommer godt i gennem folkeskolen. Det gælder både trivselsmæssigt og fagligt. Derfor skal vi investere i folkeskolen.

Desuden skal vi have stoppet for de vedvarende besparelser, der udhuler kvaliteten af vores undervisning og uddannelser. Jeg vil derfor arbejde på at stoppe besparelserne på undervisningsområdet. Jeg har med egne øjne set, hvad den årlige 2%-besparelse på vores uddannelser betyder. Kvaliteten af vores uddannelser bliver ringere og ringere for hvert år, der går. Lærernes efteruddannelse skæres, bogbudgetter skæres, biblioteker lukker på skolerne, der nedlægges fag, og skolepsykologen til de sårbare unge er væk. Fællesskabet skrumper ind. De svage elever får ringere og ringere muligheder for at blive dygtigere og bryde mønstre.

Vi må holde fast i vores unikke system og insistere på, at vores børn og unge skal have uddannelse i verdensklasse. Uddannelse er en nøgle til at være med i fællesskabet. Det giver adgangsbillet til et godt arbejdsliv. Det er godt for det enkelte menneske og for samfundet. Det er godt for fællesskabet.

Uddannelse er et område, der skal opprioriteres, således at unge mennesker får de nødvendige kompetencer og færdigheder, som erhvervslivet efterspørger.

 

Lærepladser

Virksomhedernes succes fremadrettet afhænger af, om de kan finde den kvalificerede arbejdskraft. Vi må også stille nogle krav til virksomhederne. De skal også bære deres del af ansvaret for, at unge vælge en erhvervsuddannelse. Der er 10.000 – 12.000 unge i Danmark, der ikke kan få en læreplads. Til fag, hvor virksomhederne selv påpeger, at der mangler arbejdskraft, er der 2000 unge, der ikke kan få en praktikplads. Det er et samfundsansvar, virksomhederne må påtage sig. De skal også bidrage til fællesskabet.