Anstændighed


Hvad er der sket med mit land? Dette spørgsmål dukker op gang på gang hos mig.

I tilknytning til kriminelle handlinger: Ved at danske storbanker vidende har medvirket i omfattende hvidvask, ved at advokatfirmaer har bidraget til at lænse statskassen med rådgivning om omgåelse af reglerne for at få refunderet tilbageholdt udbytteskat, ved rådgivning om brug af skattely til skattefuskere osv.

 

I tilknytning til inkompetence: Hvorfor går det galt gang på gang, når det offentlige skal udvikle it-systemer? Hvorfor blev Sundhedsplatformen valgt, når systemet ligefrem er så ringe, at de ansatte nærmest trues til tavshed herom, jf. Weekendavisen 5. okt. 2018? Hvorfor var det nødvendigt med flere udskydelser af ibrugtagningen af ejendomsvurderingssystemet? Og vi har næppe hørt det sidste om SKATs forældede og dårligt opbyggede it-systemer.
Hvad er det for en kultur, der fremmer ledere, der er inkompetente?

 

I tilknytning til aflønning af ledere, både offentlige og private: Hvorfor skal der i den offentlige sektor uddeles store bonusser til ledere, der helt åbenbart ikke fortjener det? Og hvorfor skal private ledere, der har svigtet – som det senest har været tilfældet i tilknytning til hvidvasksagen i Danske Bank – forgyldes, selv når de i vanære må forlade deres højt betalte lederposter? Hvor er bestyrelserne henne, og hvor er aktionærerne – bl.a. pensionskasserne - henne?

 

Som ung troede jeg, at sådan noget ikke kunne ske i Danmark. Men denne ungdomstro, har jeg desværre måtte forlade.

 

Hvis jeg kommer i Folketinget, vil jeg kæmpe for, at anstændighed kommer på dagsordenen. Og selv om jeg generelt er imod skærpede straffe, vil jeg konkret argumentere og arbejde for, at økonomisk kriminalitet i langt højere grad straffes.

Finanskrisen har vist, at dette er nødvendigt, jf. min bog fra 2013: ”Finanskrisen – kleptokratiets konsekvens” (kleptokrati = tyvevælde).