Mød Anders - lokal indflydelse

Vi skal igen have et socialdemokratisk folketingsmedlem, der bor og lever i valgkredsen! Det har stor betydning for udviklingen i vores område, at vi er repræsenteret på Christiansborg af et lokalt socialdemokratisk folketingsmedlem.

Til demonstration med kollegaerne i forbindelse med OK18

I de mange år jeg har været aktiv i politik, har jeg altid haft Sydvestjylland med i rygsækken. Jeg er født og opvokset i Esbjerg. Jeg bor og lever i Esbjerg med min kone og vores to børn. Jeg vil blive boende i Esbjerg, så jeg kan have fingeren på pulsen.

 

Med mit store og veludbyggede netværk - ikke bare i Esbjerg og på Fanø, men også på Christiansborg - vil jeg kunne være bindeled mellem Sydvestjylland og Christiansborg.

 

LIDT OM ANDERS:

- Født i Esbjerg i 1982. Har boet hele livet i Esbjerg.

- Gift med Helle, som er gymnasielærer på Esbjerg Gymnasium. Helle og Anders bor i Gjesing med deres to børn: Lauge og Leonora.

- I 2006 uddannet lærer fra Ribe Seminarium - og arbejdet som skolelærer lige siden.

- Byrådsmedlem i Esbjerg Kommune i 12 år. Har bl.a. været udvalgsformand for Teknik & Byggeudvalget og medlem af Økonmiudvalget.

- I 2016 blev Anders valgt som folketingskandidat i Esbjerg Bykreds.

- Anders har både lavet teater på Esbjerg Børne- og Ungdomsteater, løbet marathonløb og cyklet til Paris med Team Rynkeby Bramming.

 

 

3 HURTIGE TIL ANDERS:

 

1) Er forholdene i vores ældrepleje gode nok?

 

Vores personale i plejesektoren gør et helt fantastisk stykke arbejde, men de løber også rigtig stærkt og har meget travlt. Vi har behov for flere varme hænder i ældreplejen, for i årene fremover bliver der flere plejekrævende ældre. Vores ældre medborgere skal have varme og omsorg.

 

2) Hvorfor har du et billede af Svend Auken hængende hjemme på væggen?

 

Svend Auken var foregangsmanden for den grønne omstilling. Ikke nok med, ar vindmøller kan være med til at redde kloden, den grønne energi er også krumtappen i at skabe vækst og nye job. Nordsøen og Esbjerg spiller en nøglerolle i den grønne omstilling. 

 

3) Hvad betyder det, at Mette Frederiksen gerne vil være børnenes statsminister?

 

Vores børn skal have en bedre barndom! Alle børn skal opleve tryghed og omsorg. Mette Frederiksen vil have, at vores børn og unge kommer til at klare sig bedre i vores samfund. Gode daginstitutioner og folkeskoler er en vigtig grundsten i velfærdssamfundet. Der er brug for flere pædagoger og lærere. 

 

Kontakt Anders
Se politiske mærkesager