Gå til sidens indhold

Bliv praktikant i Europa-Parlamentet

Socialdemokratiets parlamentariske gruppe i Europa-Parlamentet - S&D Gruppen - søger netop nu praktikanter til efteråret 2022.

Du kommer til at arbejde i S&D Gruppen og have arbejdssted i Bruxelles. Du får kollegaer fra hele Europa, og dit arbejde vil understøtte socialdemokratiske Europa-Parlamentsmedlemmer fra forskellige EU-lande.
Dine specifikke arbejdsopgaver afhænger af hvilken afdeling i S&D Gruppen, du bliver ansat i.

Praktikperioden er fra 12. september 2022 til 11. februar 2023.

Du kan læse mere om praktikpladsen og finde det online ansøgningsskema her

Din profil:
For at søge praktikpladsen, skal du kunne svare ja til følgende:
• Du er mellem 18 og 35 år
• Du er statsborger i et EU-land
• Du deler S&D Gruppens værdigrundlag
• Du har som minimum en akademisk bachelorgrad eller tilsvarende
• Du begår dig godt på enten engelsk eller fransk (som er arbejdssprogene)

Alle kandidater opfordres til at søge.

Spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder for de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet, Maj Jensen Christensen, på mail: majlouise.jensenchristensen@europarl.europa.eu

Ansøgning
Deadline for at ansøge er 27. maj 2022.

Du søger online via dette link:

https://www.socialistsanddemocrats.eu/get-involved/working-with-us/traineeships