Gå til sidens indhold

Kongres 2021

Information om Socialdemokratiets kongres

Socialdemokratiets kongres i 2021 finder sted den 18.-19. september i Aalborg Kongres & Kultur Center. 

Kongressen er partiets lovgivende og i alle forhold øverste myndighed. Foruden politiske og organisatoriske beretninger vil årets kongresprogram være præget af, at Socialdemokratiet i 2021 kan fejre 150 års jubilæum, at der til november er kommunal- og regionsrådsvalg og at partiet er i gang med arbejdet med en nærhedsreform af den offentlige sektor.

Programhæfte og kongresberetning

Foruden politiske og organisatoriske beretninger vil årets kongresprogram være præget af, at Socialdemokratiet i 2021 kan fejre 150 års jubilæum, at der til november er kommunal- og regionsrådsvalg, samt regeringens reformoplæg ”Danmark kan mere”. Derudover skal partiets love revideres, og ledelsen samt kritiske revisorer skal vælges.

Programhæftet og kongresberetningen for årets kongres ligger nu klar:

Du kan se programhæftet for årets kongres ved at klikke her.

Du kan læse årets kongresberetning ved at klikke her.

Forplejning og restauranter

Der vil ved frokosttid begge kongresdage være salg af mad/drikkevarer og siddepladser til spisning både i Oasen i forhallen og i Fundamentet i kælderen.

Der er ligeledes mulighed for at bestille bord hos restaurant MEST i Aalborg Kongres & Kultur Center til frokost lørdag og søndag i frokostpausen. De har både frokostbuffet og to-go retter hos MEST Deli i Fundamentet. Bestil inden fredag 17/9 kl. 10.00 ved at klikke her.

Såfremt du har særlige fødevarehensyn eller allergier til kongresmiddagen lørdag aften, bedes du henvende dig i kongressekretariatet inden lørdag kl. 16.00 og gøre opmærksom på dette. Du vil her får udleveret en læderstrop, du skal lægge ovenpå dit vinglas ved din ankomst til middagen.  

Hvis du vil spise ude i byen, finder du inspiration til restauranter i Aalborg med overenskomst på www.okforhold.dk

Første gang på kongres?

For delegerede, der er på kongres første gang, arrangerer vi et online intromøde inden kongressen. Det afholdes online i ugen op til. 

COVID-19

Afviklingen af kongressen vil ske efter de til hver en tid gældende restriktioner og anbefalinger ift. covid-19. Der tages således også forbehold for ændringer i kongresprogrammet.

Tilmelding

Når du har modtaget en invitation som delegeret til kongressen skal tilmeldingen ske via S-Aktiv. For foreninger, kredse og fællesledelser gælder det, at formanden skal tildele de delegerede en udvalgsfunktion i S-Aktiv og herefter modtager de delegerede en invitation pr. email.

Tilmelding som tilhører

Der er et begrænset antal pladser som tilhører til kongressen. Find mere information og tilmeld dig her.

Kongresgebyr

Kongresgebyret er 1975 kr. pr. delegeret. Heri er både lørdagens kongresmiddag og hotel inkluderet. Kongresgebyret er et solidarisk gebyr, som betales af alle delegerede, uanset om den enkelte delegerede skal bruge hotelværelse eller ønsker at deltage i kongresmiddagen.

Frist for afmelding til kongressen er søndag den 8. august. Herefter er det ikke længere muligt at refundere kongresgebyret.

Praktiske informationer

De væsentligste informationer til udprint kan findes her

Læs mere om vigtige datoer frem mod kongressen her

Læs mere om hoteller og overnatning her