8. januar 2020

Bæredygtig merchandise

Opvarmning til KV21 - vi vil i 2020 løbende holde diverse arrangementer hvor vi alle løfter fællesskabet nedefra og sammen får skabt en masse godt bæredygtigt merchandise og invitere indenfor til et udviklende fællesskab..

vi laver bæredygtige økologiske roser og vi laver varme hænder.

I socialdemokratiet i Nyborg varmer vi stille og roligt op til valget næste år. 🌹
Den 8. januar skød vi vores merchandise produktion i gang, vi laver nemlig bæredygtige og økologiske roser og vi laver varme hænder.

Der er mange flere ideer og arrangementer på bedingen.

Vil du være med, så send Sonja Marie Jensen en besked smj@nyborg.dk eller tlf 60130754. 🌹

vi melder dato ud snarest for næste arrangement.

Her kan du se og høre vores formand Barbara Bendahl Schultz fortælle lidt om vores ideer.


Udsendt pressemeddelelse 8. januar 2020

Socialdemokratiet varmer op til en bæredygtig valgkamp 
Socialdemokratiet i Nyborg Kommune har skudt produktionen af bæredygtigt merchandise i gang onsdag. Knap 20 medlemmer var mødt op på 3F til hækle aften. Her blev produktionen af roser i økologisk bomuldsgarn i gangsat. 
Kreativiteten er i fokus og undervejs udvikles også alternativ merchandise til valgkampen. Det bæredygtige merchandise skal bruges til valgkampen, for at skabe fokus på Socialdemokratiets budskaber. 
“Vi har et ønske om at skabe en aktiv og levende partiforening med stærke fællesskaber. At producere bæredygtigt merchandise sammen på tværs af alder og køn understøtter de stærke fællesskaber. I socialdemokratiet ved vi, at generationer har glæde af hinanden, derfor er det en fornøjelse at den yngste deltager var 10 år gammel og den ældste var 82 år gammel.” Udtaler partiformand Barbara Schultz.
Danskerne har tydeligt vist, at man ønsker et mere bæredygtigt samfund på alle leder og kanter. Derfor mener Socialdemokratiet i Nyborg også, at de politiske partier bærer et ekstraordinært ansvar for at sikre en bæredygtig valgkamp. 
“Vi har fået henvendelser fra borgere der har udtrykt stor undren over de politiske partiers materiale og merchandise manglende bæredygtighed. Det tager vi selvfølgelig til os, og derfor har vi en vision om at størstedelen af vores merchandise skal være langt mere bæredygtigt end tidligere.” Udtaler partiformand Barbara Schultz 
Roserne skal være supplement til de traditionelle røde roser som Socialdemokratiet altid uddeler. Andre produktioner skal understøtte specifikke politiske budskaber, der løbende formuleres i byrådsgruppen og partiforeningen. 
“Jeg glæder mig enormt meget over at have en aktiv og stærk partiforening, som tager ansvar overfor vores samfund. Det er drivkraften for ethvert godt politisk arbejde, det beviser endnu engang overfor mig at uden fællesskaber er vi ingenting.” Udtaler borgmesterkandidat Sonja Marie Jensen.