7. april 2020

Vi må ikke glemme de udsatte børn

I krisetider er der vigtigt, at vi ikke glemmer de udsatte børn. Det er netop nu, de har brug for ekstra hjælp.


Af Susan Hedlund, Formand for Børn- og Ungeudvalget og næstformand i gruppeledelsen, SIK.

 

Siden den 11. marts, hvor Mette Frederiksen stod frem i Statsministeriet og forklarede, at Danmark måtte lukke delvis ned for at komme smittespredningen af COVID-19 til livs, har mange arbejdsgivere og virksomheder kæmpet for at indrette sig under de nye omstændigheder og finde en ny hverdag.
En ny hverdag, hvor mange pludselig ikke længere kan gå på arbejde og hvor man ikke må samles flere end 10 mennesker. Det har skabt udfordringer på mange arbejdspladser og ude i hjemmene.


I Københavns Kommune har vi selvfølgelig også skuet ned for blusset, men nogle arbejdsområder kan ikke bare sættes på pause.
I Børn- og Ungeudvalget træffer vi beslutning om tvangsmæssige indgreb og har til opgave at sikre, at alle sager bliver behandlet efter lovens forskrifter. For at skåne de børn, der står midt i en sag om anbringelse, mest muligt, er det vigtigt, at vi overholder tidsfristerne, så sagerne ikke trækker unødvendigt ud. Det er derfor essentielt, at vi kan fortsætte vores arbejde - også selvom Danmark lukker ned.


Desværre havde vi i starten store udfordringer med, hvordan møderne i Børn- og Ungeudvalget skulle foregå, når der ikke var mulighed for fysik fremmøde, idet de involverede parter i en given sag, har ret til at udtale sig overfor udvalget, inden der træffes en beslutning. Før vi kunne fortsætte vores arbejde, havde vi derfor brug for en bekendtgørelse fra Social- og Indenrigsministeriet om, hvordan afholdelsen af møderne skulle foregå. I samarbejde med den dommer, som normalt leder møderne i Børne- og Ungeudvalget, kontaktede jeg derfor justitsministeren og i løbet af to dage blev der udsendt en bekendtgørelse, der omhandlede vores arbejde, og som gav mulighed for at kunne mødes virtuelt, hvilket har fungeret fortræffeligt.

 

Der er ingen tvivl om, at statsministeren har gjort et fantastisk stykke arbejde med at forhindre smittespredningen og berolige befolkningen i denne krisetid.
Jeg har glædet mig over, at statsministeren også har fokus på alle de udsatte børn og unge, der har brug for hjælp i denne tid. Vi må under ingen omstændigheder glemme dem i krisetiderne, for det er nu, at de har brug for en ekstra hånd og ekstra hjælp til at komme videre. To dage efter nedlukningen af Danmark træf jeg 3 formands-beslutninger på en aften. Beslutninger, som var akutte, hvor børnenes trivsel var i høj risiko og hvor foranstaltningerne i hjemmet var ikke længere en mulighed, da presset var blevet for stort.

 

På kongressen sidste år opfordrede jeg til, at der blev nedsat et landsdækkende netværk af de socialdemokratiske lokalpolitikker, som sidder i børne- og ungeudvalgene. Det er desværre ikke kommet rigtig gang. Hensigten med netværket var, at alle kunne blive klogere på hvilket arbejde, der pågår ude i kommunerne og hvilke vanskeligheder, der kan følger med, når man som udvalgsmedlem skal medvirke til at træffe disse svære beslutninger.
I København ligger vi suverænt på en første plads, hvad angår behandling af sager i udvalget. Vi mødes to gange om ugen for at komme igennem sagsmængden. Alene i denne uge har vi 10 sager i Børn- og Ungeudvalget. For udvalgsmedlemmerne betyder det, at vi minimum bruger 20 timer pr uge til mødeforberedelse og gennemførelse af møderne. Derudover står jeg, som formand for udvalget, til rådighed 24 timer i døgnet for at kunne træffe akutte beslutninger.