24. april 2020

To majdage i København

Lars Weiss ser nærmere på to dage i maj, som i år skal fejres sammen - hver for sig!


Af Lars Weiss, Socialdemokratiets gruppeformand i BR

 

Selvom 1. maj dagens samvær må droppes i år, behøver vi ikke at savne fællesskabet. Fagbevægelsens Hovedorganisation har besluttet at gennemføre en digital fejring med tale af Lizette Risgaard, musik og online fællessang. Alle kan tilmelde sig på Facebook.


Også en anden minderig dag bliver uden fysisk tilstedeværelse. Den 4. maj om aftenen må vi, i stilhed og hver for sig, mindes befrielsen for 75 år siden. Der bliver ingen stor mindesammenkomst i Ryvangen og intet fakkeltog gennem Vesterbros Istedgade, ”som aldrig overgiver sig”.


Det forhindrer dog ikke højrenationale kredses forsøg på misbrug af besættelsestiden til politisk plat. Et DF-medlem af Nordjyllands regionsråd, Høgh Sørensen, beskylder f.eks. i Politiken de fire gamle partier for at have givet efter for nazismen. Tænk, at en sådan anklage kommer fra et parti, der i dag i EU-Parlamentet indgår i gruppefællesskab med flere partier, som rummer Holocaust-benægtere.


I København er der mange at adressere taknemmeligheden til, lad mig nævne: Frode Jakobsen, fra 1933 kurér for tyske modstandsfolk, medstifter af modstandsgruppen Ringen, medlem af Frihedsrådet og Befrielsesregeringen, og S-folketingsmedlem for bl.a. Vanløse. Efter Befrielsen donerede Ringen sin kapital til modstandsavisen Information i St. Kongensgade.


Arbejderdigteren Oskar Hansen, som i kælderen til sin bungalow ved Utterslev Mose skjulte tyske flygtninge, heriblandt en ung modstandsmand fra Lúbeck, som efter krigen tog sit dæknavn: Willy Brandt.


Og de mange medlemmer af S og DsU i Indre By, som gik fra dør til dør og i tide advarede jødiske familier om tyskernes planlagte anholdelses-aktion de første dage af oktober 1943. De var stærkt medvirkende til, at 95 pct. af de danske jøder – ca. 7.000 – reddede livet med flugten over Øresund.