2. april 2019

Kommunens Nye affaldsordning

Affaldssortering Høje-Taastrup kommune skal til at indføre ny affaldsordning. Det er dog ikke en opgave som pludselig er kommet som et lyn fra en klar himmel. Vi har kendt udfordringen længe, men valgt at træde lidt vande på beslutningen, og ladet andre kommuner gå forrest i udvikling og udrulningen af nye affaldsordninger, ud fra devisen, at alle kommuner ikke behøver at eksperimenterer samtidigt.

Hugo Hammel, byrådsmedlem

Det kan godt betale sig at lære af andres erfaringer, det har i hvert tilfælde været vores holdning.

 

Alle husstande i vores kommune skal med i den nye affaldsordning, som handler om at øge sorteringen og genanvendelsen af husholdningsaffaldet, så minimum 50% genanvendes i 2022 og dermed opfylder kravene i Folketingets ressourceplan, som i sidste ende bygger på en EU-beslutning.

 

Nu drejer det sig ikke kun om at opfylde Folketingets krav, men det er faktisk en både god og nødvendig omlægning, som kommer hele Danmark og fremtidige generationer til gode, så selvom det følgende skriv kan lyde lidt sarkastisk, så skal der ikke herske tvivl om, at den socialdemokratiske byrådsgruppe bestemt er meget opsat på at få en ny miljørigtig affaldsordning!

 

Hvad er det så vi skal?

 

Vi skal have udvidet vores nuværende indsamlingsordning, hvor vi ud over husholdningsaffald, kun’ indsamler papir og glas, til også at indsamle metal, plast og pap.

 

Vi skal også finde en løsning på indsamling af farligt affald.

 

Alt i alt lyder det som en overkommelig opgave, men det bliver lidt kompliceret af, at vores husholdningsaffald også skal sorteres i to adskilte slags affald.

Der skal sorteres så mad/bioaffald og restaffald sorteres hver for sig.

 

Helt konkret foreslås der, at den nuværende affaldsordning erstattes af en ordning, hvor affaldet indsamles via 3 stk. 240 liter 2-kammerbeholder, som suppleres med, at der udleveres en mindre rød plasticboks (21 liter), som foruden batterier og småt elektronik, tillige kan rumme andre former for farligt affald, eksempelvis spraydåser, elsparepærer og emballage til diverse kemikalier.

 

Det er planen at der kun skal afhentes husholdningsaffald hver 14. dag!

Der indføres desuden frasorteringspligt af papaffald.

 

Der foreslås en ny frivillig ordning for haveboliger, hvor borgerne tilbydes endnu en 240 liter papbeholder.

 

Alternativt skal borgerne bundte pappet eller lægge det i klare sække til indsamling via storskraldsindsamlingen.

 

Der vil fortsat være mulighed for at aflevere pap på genbrugsstationen.

 

Det foreslås, at storskraldsindsamling, haveaffaldsordning og genbrugspladsen fortsætter uforandret for både samlede bebyggelser og haveboliger.

 

 

Hvordan når vi i mål?

 

Kommunerne har i teorien metodefrihed til at indfri målsætningen, bare vi når det!

 

Affald kan jo indsamles og sorteres på flere forskellige måder

Man kunne hente rub og stup i en pærevælling, og så sortere affaldet centralt i en stor sorterecentral, eller man kan lave kildesortering, altså hos den enkelte borger. 

I praksis kan det nok kun lade sig gøre at nå målsætningen, hvis kommunen indfører kildesortering i stort omfang.

 

Det er i hvert tilfælde det Høje-Taastrup kommune har til hensigt at gøre.

 

Vi sender derfor et udkast til nyt affaldsregulativ i høring hos borgerne.

Det er et digert værk, på ikke mindre end 81 sider, som helt sikkert, og med rette, vil skabe debat mellem vores aktive borgere en rum tid.

 

Høringen er faktisk allerede i gang og løber fra den 5. marts til 30. april, så har I en mening som skal høres, så kan I læse om høringen på www.htk.dk/hoeringunder aktuelle høringer.

 

Der kommer ikke et brev i postkassen eller meddelelse i E-Boks!

 

Det er bestemt ikke ligegyldigt hvilken ordning vi vælger, og det er ikke noget man lige laver om igen. Den ordning og de skraldestativer vi har nu, har vi haft i næsten tredive år.

 

I vores kommune er der omkring 15.000 husstande hvoraf 10.000 er haveboliger.

 

I vores store boligområder med karrebebyggelse, indsamles dagrenovationen via fælles containere. Alle steder er der opsat containere til restaffald, papir og glas, og mange steder frasorteres allerede i dag tillige metal, plast og pap.

 

I de områder er det således primært madaffald, der mangler containere til.

Det foreslås, at indsamlingsordningen ændres, så der opstilles containere til alle affaldsfraktioner.

 

I parcelhus og havekoloni områder er det mindre mængder, så der kunne man, som tidligere nævnt overveje, enten at afhente al affald samlet, med den gamle type skraldebiler, og så sorter centralt, eller om man skal lade folk sortere ved husstanden og så få det afhentet sjældnere, men så til gengæld af biler der er indrettet til de forskellige affaldstyper.

 

Når man kildesorterer, og der bliver lagt op til kun afhente husholdningsaffald hver 14. dag, skal der også tænkes på, at husholdningsaffald kommer til at lugte i varme perioder, så der kan vi ikke forsvare at folk skal opbevare affaldet for længe på egen bopæl. Det skal der findes en løsning på, så mon ikke vi gør klogt i at afhente ugentlig som nu.

 

Plastik, pap, metal og glas lugter ikke, men fylder, og her skal der så udleveres flere beholdere til de forskellige typer affald.

 

I det affaldsregulativ der er sendt i høring, er der foreslået at alle haveboliger skal udstyres med 3 stk. 240 liter 2-kammer plastbeholdere på hjul, og desuden en mindre beholder der skal bruges til farligt affald, ja og så bliver der derudover mulighed for frivilligt at få endnu en 240 liters beholder til pap.

Altså 4 beholdere på 240 liter og en lille beholder på 21 liter til rådighed.

 

Det skulle det vel også rigeligt række til en normal families behov, eller måske er vi ude i det nogen nok ville betegne som ”over kill”.

 

Det bliver i hvert tilfælde et ”kønt” syn rundt omkring i de små landsbyer og villakvarterer.

 

Dertil kommer alle de beholdere som folk selv skal have i lejlighederne, for at undgå at bære hver enkelt stykke genbrugsaffald ned hver for sig.

Selvfølgelig er der forslag om beholdere med flere sektioner i, men’ alligevel.

Det bliver en travl periode for leverandørerne.

 

På en parcelhusgrund er der plads til at have beholderne stående, det ser bare ud ad h. til, hvis de skal stå fremme, men i lejligheder har man ikke ubegrænset plads, så der skal man tænke anderledes.

 

Genbrugsbøtterne skal også holdes rene af brugeren, så vi skal passe på at miljøgevinsten ikke går op i øget vandforbrug og ukontrollerbart miljøsvineri.

 

Ligeså skal man tænke på brændstof til indsamlingskøretøjerne. Måske skulle vi overveje eldrevne køretøjer til indsamlingen, så forurening undgås.

 

Det er nu ikke lige det der er sendt i høring, så nøjes med at forholde jer til høringen om det nye regulativ. Men der skal lyde en klar opfordring til at få læst høringsudkastet i god tid, så I kan komme med jeres vigtige input.

 

Personligt, ville jeg foretrække at man byggede videre på den affaldsordning vi bruger nu, og så supplerede med nogle flere bøtter i affaldsstativer i stil med dem vi har, men når vi skal sorteres mad/bioaffald og restaffald hver for sig, er tiden nok løbet fra papirsække, og så skal der tænkes nyt.

 

Måske kunne vores nuværende stativer ombygges til opgaven, men det kommer til at halte med arbejdsmiljøet, hvis vores skraldemænd skal bære al affaldet som i dag.

 

Vi skal i hvert tilfælde finde en ordning, som vi både kan holde ud at se på, og som fungere i daglig brug. Det skal være en ordning der er til at betale og samtidig miljømæssig forsvarlig.

 

Det er komplekse problemstillinger, Ikke sandt!

Som nævnt er udkast til husholdningsregulativ sendt i høring, så må vi se hvad I byder ind med. Jeg vil glæde mig til at læse jeres høringssvar, selvom det kommer til at tage en rum tid at læse alle.

 

Og hvem skal nu betale?

 

Ja nok så vigtigt. Affaldsordningerne er forbrugsfinansierede, så husk at det er jo jer borgere, der i den sidste ende kommer til at betale gildet, så er det jo væsentligt at affaldsordningen bliver som I vil ha’ det.

 

Kommunen vil i første omgang betale opstartsomkostningerne til nyt materiel, som borgerne så senere, i en periode på eksempelvis 10 år, betaler tilbage.