28. april 2019

Giv folkeskolerne friheden tilbage

Gør fremtidens skolevision realistisk Mange forældre og medarbejdere har rejst bekymringer om de fine visioner ved fremtidens skole, Institutions- og Skoleudvalget har været til møde med den lokale lærerforening, der udtrykte stor bekymring, Lokalavisen har skrevet om en tidligere skoleleder der også udtrykte stor bekymring over Fremtidens skoleprojekt.

Thomas Bak, medlem af A-gruppen

Problemet er, at det på rådhuset er blevet besluttet hvordan vi skal undervise ude på de enkelte skoler. For mig handler det mere om at, man fra konservativ side har brug for et projekt, så man kan vise handlekraft, og så bliver der ikke taget så meget hensyn til alle de bekymringer, om vores skoler overhovedet er gearet til den nye læringsform, og om den nye læringsform passer til vores elever.

 

Og jeg undrer mig over der slet ikke bliver lyttet til alle de bekymringer der kommer fra forskellige sider

 

Jeg luftede allerede min bekymring tilbage i 2016 ved fremlæggelse af det pædagogisk arkitektonisk princip- og konceptprogram, at det var vigtigt, vi fik alle parter i folkeskolen med fra starten, men at hvis vi skulle til at opfinde nye begreber for at få principprogrammet til at hænge sammen, så var vi på gale veje, og spørgsmålet er om ikke vi skulle have stoppet op allerede der, og spurgt vores medarbejdere, hvordan de så på projektet, og om de kunne se sig selv i projektet.

 

Vi har tidligere hørt fra konservativ side, hvor vigtigt selvbestemmelse og medbestemmelse er på folkeskoleområdet, og hvor vigtigt det er at inddrage skolebestyrelserne, det mener vi selvfølgelig også vi skal gøre i denne sag

Det skal være op til de enkelte skoler, hvordan de vil arbejde med fremtidens skole, vi kan ikke bruge ”One size fits all”

 

Socialdemokratiet og Enhedslisten stillede derfor på byrådsmødet d. 23. april et byrådsforslag, der skal gøre fremtidens skolevision realistisk og give skolerne mulighed for at fungere i hverdagen.

 

Desværre så vi igen De Konservatives arrogance, ved at de ikke vil lade vores forslag blive udvalgsbehandlet, fordi de ikke bryder sig om kritik, det viser også en kæmpe ligegyldighed, overfor lærere, skoleledelse, forældre og ikke mindst elever

 

Socialdemokratiet og Enhedslisten foreslog derfor nedenstående initiativer, som vi gerne ville drøfter med vores kolleger i byrådet, i håb om at vi kan samles om initiativerne:

 

Byrådet kommer med en utvetydig tilkendegivelse af, at vedtagelsen af ”Pædagogisk Principprogram” og andre beslutninger om Fremtidens Skole IKKE er en plan for detailstyring af skolerne. Det er heller ikke en beslutning om at indføre ÉN LÆRINGSMETODE på skolerne. Byrådet har et stærkt ønske om, og forventning til forvaltningen om, at skolerne sættes i spidsen for udviklingen af Fremtidens Skole. Derfor vedtages nedenstående præciseringer:

 

1: Der sikres en stærk forankring lokalt på skolerne: Ledere, medarbejdere, elever og forældre skal sættes i spidsen for udviklingen af ”Fremtidens Skole” fra august 2019

 

2: For at imødegå problematikken om ”One Size Fits All”, beslutter byrådet, at skoleledelse, personale og skolebestyrelse forventes at stå sammen om at udvikle ”modeller” for implementering af Fremtidens Skole

  • modeller kan indeholde en blanding af projektmoduler og fx danskfaglige bånd i de små klasser
  • modeller kan indeholde en kombination af projektforløb og fagopdelte undervisningsforløb

 

3: Ingen krav om et bestemt antal uger ude på de enkelte skoler, men Styregruppens minimumskrav om 2x2 uger har byrådets opbakning

 

4: Mulighed for at fritage bestemte årgange – f.eks. udskolingen, så de kan leve op til eksamenskrav og nå gennem pensum (der ligger allerede obligatorisk projektopgave i Folkeskoleloven)

 

5: Personalet, elever og forældre deltager i løbende evaluering, så der løbende kan justeres, hvis der er negative effekter for børnenes trivsel og faglige resultater

 

6: Arbejdet med ”21. århundredes færdigheder” kan udføres på andre måder end gennem længerevarende, innovative, problemorienterede, autentiske læringsforløb

 

7: skolebestyrelserne inddrages mht. at afgøre, i hvilket omfang længerevarende, innovative, problemorienterede, autentiske læringsforløb passer ind på deres skole.

 

Skolerne er forskellige, har forskellige elevgrupper og forventninger fra forældre. Det ønsker byrådet i højere grad at anerkende og respektere med ovenstående tiltag/ændringer.