8. april 2019

EU skal virke for os alle – ikke kun de velstillede.

Kampen mod grådighed Kampen imod grådighed bør være EP-valgets store tema. Grådigheden strækker sig langt ind i både regeringskontorer og virksomhedsledelser, og den skader både vores velfærdssamfund og sammenhængskraften.

Jacob Thiemann, kandidat til EU-parlamentet

Vi skal ikke finde os i, at lønnen for lønmodtagere kun stiger med inflationen, mens direktører scorer helt op til 80 % lønstigninger. Når virksomhederne beder om løntilbageholdenhed, så må man forvente, at det gælder hele virksomheden.

 

Ja, skat
Det handler ikke om, at nogle er misundelige bare ønsker en del af kagen. Nej, kampen imod grådigheden er vigtig, fordi det ender med at være dig og mig, der skal betale hele regningen for velfærden. Virksomheder har længe spekuleret i at betale så lidt i skat som muligt, og det kan almindelige menneske ikke gøre.

 

Lønstigningerne er den grådighed vi kan se, men den største del af grådigheden ligger i skatteunddragelsen og skattesvindlen. Det er den der er særlig skadelig, for det er her de store beløb forsvinder fra statskasserne.

 

Man anslår, at svindel og unddragelse koster EU-borgeren 15.000 kr. om året, penge vi godt kunne bruge på noget andet. I Irland er selskabskatten officielt på 10 %, men de store virksomheder som Google, Facebook og Starbucks betaler under 1 %, fordi de har lavet en særlig skatteaftale.

 

Derfor skal vi også kigge på den måde, som lande indretter deres skattesystemer på. Vi skal ikke have fælles skattesystem i EU, men vi skal være enige om på hvilket grundlag skat opkræves. Det er den såkaldte skattebase. Venstre har sagt, at de nu går ind for det også, men indtil videre har de stemt imod et forslag om at beskatte Google og Facebook (den digitale skat), og de har ikke noget forslag til, hvad en fælles selskabsskat skal være på.

 

Klima- en bunden opgave
Debatten om beskatning af de multinationale virksomheder er præget af, at vi har haft blå flertal i EU i cirka 20 år. Reglerne tilgodeser nemlig de største virksomheder. Det gælder også på klimaområdet. Klima er allerede et stort emne, og der er bred enighed om at vi skal til at gøre noget, og gøre det hurtigt. De blå og blåsorte flertal rundt omkring i medlemslandene beskytter virksomhedernes interesser, og i EU-parlamentet stemmer deres medlemmer for de mindst ambitiøse forslag.

 

Hvis vi skal have gjort noget effektivt ved klimaudfordringen er vi nødt til at gå anderledes engageret til værks. Derfor skal vi ændre det europæiske samarbejde fra en Kul- og Stål Union til en klimaunion, hvor lovgivning altid skal tage højde for bæredygtighed. Vi skal ikke være bange for at udnytte, at EU er verdens største økonomi. Vi skal bruge det, til at presse de lande vi handler med, især Kina og USA til at øge deres indsats på klimaområdet. F.eks. kunne man indføre en klimatold på varer, der ikke lever op til internationale standarder for bæredygtighed.

 

Et EU for alle
De Gule Veste, Brexit, 5-stjernebevægelsen og for den sags skyld Donald Trumps sejr har det til fælles, at der er mange mennesker, der ikke føler sig hjemme eller hørt i den vestlige verden i dag.

 

Med de udfordringer vi står overfor, er det af afgørende betydning, at vi sørger for at skabe et EU, hvor alle kan se en fremtid. For sig selv, for deres børn. Miljø- og klimadagsordenen må ikke gå hen og blive et elitært projekt, og når robotterne kommer, så skal vi skabe en fornuftig og sammenhængende hverdag for alle borgere.

 

Derfor er den stigende økonomiske ulighed et alvorligt problem, for det skaber usikkerhed som Putin, Erdogan og politiske opportunister kan udnytte. Socialdemokratiet har vist sig at være det bedste parti til at løse den udfordring, og som vi har set de sidste par år i EU, så kan vi både herhjemme og i EU.