10. december 2018

Så er vi på vej mod 2019

Forårets aktiviteter Kære medlemmer Så er vi på vej mod julen 2018, og jeg vil lige give lidt status på dette år, og det kommende år for Socialdemokratiet i Høje-Taastrup. (klik på overskriften for at læse videre).

Claus johnsen, formand for partiforeningen

Ved starten af året var vi nødt til at arbejde med nye arbejdsgange i Byrådet. Vi havde mistet 2 mandater, og den borgerlige fløj i byrådet havde fået absolut flertal. Vores A-gruppe har hele året arbejdet for mest mulig indflydelse, men vi må erkende at vi arbejder mod et stort politisk flertal i Byrådet, og det betyder at vi ikke kan få mange af vores mærkesager i gennem.

 

Dette skal helst ændres om 3 år, hvilket kræver en stærk partiorganisation og A-gruppe, som jeg mener at vi er godt på vej med.

 

Jeg vil hellere se fremad på 2019, og det vi skal opnå i dette år. Først og fremmest har vi et folketingsvalg, som skal vindes, og vi skal have vores lokale kandidat Anne Sina valgt ind. Vi afventer ikke bare en valgdato, men vil lave en masse nye arrangementer og aktiviteter i 2019.

 

Vi starter i 2019 med en husstandsomdeling i uge 2 og 3 med uddeling af Anne Sinas folder, og hvis du ønsker en rute, så send en mail til mig på; cfjohnsen@mail.dk.

 

I løbet af foråret vil vi tage fat på politiske temaarrangementer i partiforeningen. Det første vil handle om ulighed og fattigdom. Vi har i Danmark et stigende antal mennesker, som enten lever i fattigdom, er hjemløse eller har andre udfordringer i deres liv. Disse mennesker skal vi hjælpe, og hvordan gør vi det? Hvordan kan vi ændre vores samfundsstruktur, så vi alle får en god og værdig tilværelse.

 

Næste tema er vores grønne politik. I foråret 2018 blev vores målsætningsprogram udgivet vedr. klima, miljø og grøn politik i Danmark. Et meget ambitiøst program, som vil sætte dagsordenen når vi får en socialdemokratisk regering.

 

Og så kommer EU også som et temarrangement, da vi har EU valg i maj 2019.

Ja, der er mange ting vi skal klare og løse både politisk og i Socialdemokratiet Høje-Taastrup i 2019. Så hvis du har lyst til at være med, så kontakt bestyrelsen. Og du er altid velkommen til vores bestyrelsesmøder. De er åbne for alle vores medlemmer, og næste gang er 17/12 2018 i 3Fs lokaler i Taastrup.

 

Til sidst vil jeg ønske dig og din familie god jul og godt nytår!

 

Vedtægter:

På generalforsamlingen i 2018 blev det vedtaget, at vi skulle arbejde med en revision af foreningens vedtægter. Derfor har vi nedsat et hurtigt arbejdende udvalg med Bjarne Spangler fra bestyrelsen som tovholder. Hvis DU vil være med i dette spændende arbejde, så send en mail til Bjarne Spangler: spangler@c.dk.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!