17. september 2019

Kære Socialdemokrat i Hjørring Kredsen

Her et lille kort nyhedsbrev fra mig. Måske nogle af os ses til Socialdemokratiets kongres her i weekenden? Ellers håber jeg, at vi ses til en af de kommende aktiviteter i Hjørring Kredsen.

Tak for sidst og tak for indsatsen

Først og fremmest tak for sidst til alle jer, der var med til vores valgfest den 24. august. Det var en absolut herlig og hyggelig aften. Der var også meget ved fejre og mindst lige så meget ved takke jer for. Vi har knoklet i langt tid til at åbne vores fælles mål. Vi skulle have en ny regering. Vi skulle have en ny retning for Danmark. Og vi skulle ikke mindst have Mette valgt som ny statsminister.

 

Jeg synes, at jeg til festen - og hvor jeg ellers kommer - kunne se mærke i kroge og korridorer, på det syder og bobler af optimisme. Vi har fået en ny regering. Vi har fået en ny statsminister. Og vi har fået et nyt klimabevidst og social retfærdig retning for Danmark.

 

Nu handler det om at få leveret nogle resultater og forringer. Jeg tænker på den bedste mulige måde på kvittere for jeres kæmpe-indsats, netop er ved, på vi sikrer og masserer konkurrenceresultater for det næste år.

 

Det rejser ministerliv

Det var dejligt ved se så mange af jer igen til festen, for jeg skal ærligt indrømme.

 

Uanset hvor forberedt, man tror, ​​man er, så er det i sandhed og overvældende oplevelse ved minister. Fra det sekund jeg trådte ind over dørtærsklen, blev jeg mødt af en fyldt kalender, og skrivebordet fyldt med sager og ikke mindst et helt hold embedsmænd fyldt med iver efter at hjælpe mig, mænd også ivrige efter ved fortælle mig, ved dét, og dét og minesandten også dét - alt sammen er vigtigt vigtigt og kræver min opmærksomhed hurtigst mul. Jeg er stolt over på at være den første socialdemokratiske minister i Hjørringkredsen siden Poul Dalsager, der er en minister, der tilbage i 1981 for at blive Europakommissær. Mænd jeg er også klar over, når det bliver sværere for mig at holde det samme kontakt med jer som før. Mænd jeg vil gøre mit absolut yderste.

 

Det tager tid at sætte sig ind i det hele. Ligesom det også tager tid igen ved genvinde og form til kontrol over kalender og prioriteter. Jeg bruger derfor også det første halve år på lægge alle kræfter i at lære ministerjobbet og udviklingsområdet ved kende til bunds. Det betyder også et hav af møbler, kaffeaftaler og afslag, der skal passere. Og det vil desværre nok til at koste lidt i min til det første hjem i kredsen, selv vil jeg forsøge at planlægge mig sengestyring ud af det hele, og deltaget så meget jeg kan hjemme. Jeg vil hunde fortsætte med at gøre mit deltage i så mange debatter og arrangementer i kredsen som overhovedet mul. Og jeg skal ikke holde mig tilbage for at invitere mig til aktiviteter i kredsen.

 

Det næste større arrangement har jeg hjemme, er, når jeg er i mandag medvirke i en svær debat om en afgørende vigtig problemstilling; til udligningsreformen. Det næste næste næste den 16. september klokken 19.00 i Tårshallen, hvor Arne Boelt og jeg skal diskutere økonomi og udligningsreform med Karsten Lauritzen og Henrik Jørgensen fra Venstre. Jeg håber at se nogle af jer. Den 6. oktober har jeg været blevet gjort ved at blive blevet til at blive afsluttet koncert i Arbjedersangkoret Arions sangerstævne. Det foregår i Vendsyssel Teater, hvor Kjeld Andersen for sidst bande dirigerer ”landskoret”. Det tror jeg bliver en stor oplevelse.

 

Regeringens første resultater

Regeringen er for alvor trukket i arbejdstøjet. Og jeg synes, at vi er kommet godt fra start. Og vigtigst, at vi allerede tydeligt har markeret, at der med regeringsskifte er sket et solidarisk retningsskifte. For det skal kunne mærkes, at politiske valg gør en forskel.

 

Og det kunne det i sidste uge. Hvor der landede hele tre flotte aftaler. Aftaler der gør en forskel for de børn – og deres forældre -, der har det sværest. Aftaler, der kommer til at gøre en forskel for de medarbejdere i kommunerne og regionerne, der allerede spæner rundt, og aftaler der vil gøre en forskel for vores børn og ældre, der har brug for pleje og pasning.

 

Den første aftale stod Beskæftigelsesministeren i spidsen for. Aftalen hjælper de knap 28.000 fattigste børn i Danmark med et midlertidigt skattefrit tilskud. Uligheden i Danmark er stigende efter fire år med en borgerlig regering. Den udvikling skal vi have vendt. Og den midlertidige aftale – som gælder mens vi venter på ydelseskommissionen - sætter en nødvendig prop i den negative udvikling. Men det er ikke nogen nem balancegang, vi skal gå her. På den ene side, så skal alle børn naturligvis have ordentlige vilkår at vokse op under. Og det var blevet for ringe. Men på den anden side bliver målet heller aldrig at holde forældrene på passiv forsørgelse. Det handler om at finde og holde balancen – det er bestemt ikke nogen nem opgave, Ydelseskommissionen får.

 

Næste gode kæde af nyheder kom fra finansministeren, der både landede aftaler med kommunen og regionerne. Aftaler der viser, at vi er godt i gang med at sikre og udbygge den fælles velfærd, vi sætter først som parti.  Det er helt afgørende: For vores velfærdssamfund er under et stigende pres de næste år. De budgetter og rammer vores lokalpolitikere lige nu sidder og forhandler om i kommuner og regioner handler ikke kun om de næste års økonomi. Det handler helt basalt også om vores fælles velfærdssamfundskontrakt og tilliden til den. En samfundskontrakt vi har brugt generationer på at bygge op, men også en kontrakt, der begynder at falme, når vi bliver i tvivl. I tvivl om vi kan aflevere vores små poder trygt og godt i daginstitutionen om morgenen. I tvivl om der er tid til en kærlig og kompetent pleje, når vi bliver syge. Og i tvivl om der er hænder nok til vores forældre, når de efter et langt nedslidende arbejdsliv pludselig ikke længere kan selv. For som enhver god socialdemokrat ved, mister vi først den hårdt tilkæmpede tillid, som er så særlig for os, der lever socialdemokratiske velfærdssamfund i Norden, så kommer den ikke bare tilbage af sig selv igen. Vi skal passe meget på.

 

Derfor er jeg også både lettet og glad for, at vi allerede med de første økonomiaftaler med Kommunernes Landsforening KL og Regionerne, har taget ansvaret på os som ny regering og kan give et velfærdsløft. Det er ikke en aftale, der gør, at vi bare kan smide arbejdshandskerne og sige, vi er helt i mål. Men det er en aftale, der retter kursen for velfærdsskibet i en helt anden retning end den, den tidligere regering havde lagt. Forhåbentlig i tide, inden skibet for alvor slår læk.

 

Vi holder det, vi lovede under valgkampen. Vi dækker med aftalerne udgifterne ved flere børn og ældre. Demografitrækket som det hedder ville næste år alene i kommunerne kræve 1 mia. kr. ekstra. Regeringen har afsat 2,2 mia. kr. Regionerne får også et tilsvarende løft.

Det er en god start, men alle problemerne er langt fra løst, hverken i kommunerne eller regionerne. Det er stadig en stor opgave at være borgmester og regionrådsformand og skulle have budgetterne til at passe. Men den politiske opbakning, prioritering og kursændring er klar med den nye regering. Vi vil velfærden først, og vi vil værne om tilliden til vores velfærdskontrakt. Sådan en regering er jeg stolt af at være en del af.

 

Udviklingsministeren

Jeg har nu været udviklingsminister i godt to måneder. Eller som jeg selv foretrækker det: solidaritetsminister. Behovet for solidaritet er ikke blevet mindre med klimaudfordringerne. Tværtimod. Der er brug for, at vi står sammen og er solidariske både med de kommende generationer og med dem, der har det sværest i verden. Jeg har allerede været afsted på mine første tjenesterejser. Først besøgte jeg Etiopien, som er et land de fleste formentlig kender bedst fra 80’ernes hungersnødskatastrofe. Der er heldigvis sket meget siden. Landet har fået en ny premierminister og er inde i en meget positiv udvikling. De vil gerne tage deres ansvar – fx er de i gang med et projekt, hvor de vil plante hele 4 mia. træer. Det er virkelig mange træer. De rækker også ud efter mere demokrati og valg. Men udvikling er hele tiden truet af forskellige udfordringer. Og det er netop her vi med den danske udviklingsbistand kan hjælpe bedst. Vi kan understøtte dem i at holde udvikling på rette kurs og hjælpe med at fjerne udfordringerne.

I går kom jeg hjem fra besøg i Jordan og Libanon. Mit besøg var en mulighed for at få en bedre forståelse af de enorme udfordringer, som krigen i Syrien efterlader i regionen. Det er helt afgørende, at vi fortsat hjælper i nærområderne. Der er i sagens natur her, vi kan hjælpe flest. Besøget har gjort et stort indtryk på mig. Jeg har mødt de syriske flygtninge og hørt deres hjerteskærende historier. Heldigvis kan jeg også med egne øjne se, hvordan vores humanitære støtte er med til at skabe tryghed og en tålelig livssituation for mennesker, der har været tvunget til at flygte fra krig. Og i bedste tilfælde også et element af perspektiv og håb for fremtiden, når der bliver mulighed for at få et arbejde eller en uddannelse, forsørge sig egen familie, se sine børn vokse op og få god uddannelse og måske dermed bedre livsvilkår end en selv mm.

 

Jeg har som skrevet haft rigtig travlt med at møde de mange mennesker, der glødende brænder for at gøre en forskel ude i verden. Jeg har bl.a. haft fornøjelsen af at møde HKH Kronprinsessen, der brænder for udviklingsarbejdet. Det gælder ikke mindst arbejdet for at give piger og kvinder i de fattigste lande bedre muligheder.

Jeg har også haft lejlighed til at møde de fleste af Danmarks ambassadører og fortalt dem om vores prioriteter for de kommende år. De spiller i den grad en rolle rundt om i verden, hvis vi skal lykkes med vores ambitiøse mål på vegne af klimaet og med verdensmålene. Jeg har været med til at dele verdens bedste nyheder ud, og jeg har talt og mødtes med ind- og udenlandske NGO’ere, fagforeninger og ordfører. Sidst men ikke mindst, så har jeg mødt flere hundrede unge engagerede verdensmålsambassadører. Den energi og entusiasme de unge går til arbejdet med, er super inspirerende. Det fylder mig alt sammen med håb, engagement og masser af virkelyst.

 

Sammen kan vi en masse - også ude i verden. Og det er da for alvor nu, vi skal rykke, mens vi står på toppen af ​​højeste punkt, med masser af energi og smidende entusiasme hos de unge og medvind i ryggen til de nye regeringen. Jeg håber ved at få tanket kun efter energi til Kongressen i Aalborg i weekenden.

 

Jeg kan fortsat fange mig på telefon 61624250 - hundebed med sms. Skal jeg mailer noget der er bedst på udviklingsministeren@ft.dk

 

Jeg kan også fange min nye særlige rådgiver Casper Steen Pedersen på telefon: 26137454.

Filer:


Nyhedsbrev 09-19.pdf
PDF
244 KB