Gå til sidens indhold

JA til fælles forsvar af vores sikkerhed

Folkeafstemning om forsvarsforbeholdet

Der var et Europa før Putins krig i Ukraine. Og der er et Europa efter. Det er et brutalt angreb på et frit land. Det er et angreb på vores vigtigste værdier – på frihed, fred og demokrati.

Fællesskabet har altid været Danmarks styrke. Den tryghed, der ligger i at vide: Du er ikke alene. Det er en tryghed, der giver mod. Og evne til at forsvare det vi tror på. Danmark skal stå sammen med de lande, vi deler værdier med. Og vi skal løfte et større ansvar for vores egen sikkerhed.

Derfor skal vi bidrage med 2 procent i NATO. Vi skal være uafhængige af russisk gas. Og vi skal have et styrket samarbejde om sikkerhed med de demokratiske lande i Europa.

Derfor anbefaler vi, at du stemmer JA den 1. juni til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om forsvar og sikkerhed ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.

Fem hovedbudskaber

Verden er forandret

Vi er trådt ind i en ny og mere usikker tid. Der var et Europa før Ruslands blodige angreb på Ukraine – og der er et Europa efter. Vi har et grundlæggende ønske om at gøre Vesten stærkere, og vi skal tage ansvar for Danmarks sikkerhed. Vi skal træde fuldhjertet ind i Europas forsvars- og sikkerhedssamarbejde.

Stærke alliancer

Danmark hører hjemme i Vesten. Vi skal stå sammen med de lande, vi deler værdier med. Det bedste modsvar til krig og splittelse er at styrke sammenholdet i Vesten. Samarbejde, ikke enegang, er vores stærkeste våben mod Putin. Danmark hører til i kernen af NATO, og i hjertet af Europa.

Europas forsvar imod Putin

Vi skal styrke Europas forsvar imod Putin. Putins angreb på Ukraine er et angreb på vores grundlæggende værdier og vores sikkerhed. Derfor skal vi leve op til vores NATO-forpligtelser og bruge 2% på vores forsvar, og derfor skal vi udbygge det fælles forsvars-samarbejde i Europa, som Danmark skal tage del i.

Ansvar

Danmark er et land, der tager ansvar. USA har længe efterspurgt, at Europa tager et større ansvar for vores egen sikkerhed. Vi kan ikke forlade os på, at andre passer på os og tager det tunge slæb. Også i vores nærområde. Derfor skal vi tiltræde EU’s sikkerheds- og forsvarssamarbejde.

Demokratisk forpligtelse

Demokratisk forpligtelse til at spørge danskerne.
Socialdemokratiet har omfavnet forbeholdene som et afsæt for dansk EU-politik. Men med Putins invasion er alt forandret. Og det må vi forholde os til. Som politikere har vi en demokratisk forpligtelse til at lade danskerne tage stilling, når verden forandres.

Apropos...

Klima og miljø

Danmark skal igen være en grøn stormagt

Se mere

Økonomi

En ansvarlig og retfærdig politik, der gør Danmark stærkere

Beskæftigelse

Flere i arbejde

Se mere

Uddannelse

Uddannelse for alle

Se mere

Vil du være med i fællesskabet?

Som intromedlem af Socialdemokratiet bliver du en del af et stærkt politisk fællesskab, der arbejder for at sikre solidariteten, styrke velfærden og gennemføre den grønne omstilling.

Meld dig ind i dag og vær gratis medlem til den 30.06.2024.

Bliv gratis intromedlem

Gå til indmeldelse