Danmark kan mere
Kære danskere
Corona har påvirket os alle. Men noget af det, jeg mener, vi som samfund har lært er: At når vi kan bekæmpe en global pandemi. Fordi vi besluttede os for det. Stod sammen. Så tænk på alt det andet, vi også kan.
Jeg er selv dybt bekymret for klodens klima og miljø. Den seneste klimarapport fra FN har vist, hvor alvorlig situationen er. Selvom vi i Danmark har sat et ambitiøst mål, som vi er godt i gang med at indfri, så er der for mig ingen tvivl om, at vi er nødt til at gøre endnu mere.
Det kræver, at vi tager ansvar for helheden. Det er f.eks. afgørende for den grønne omstilling, at vi uddanner mere faglært arbejdskraft – i hele landet. Vi vil et opgør med mange års centralisering.
Regeringen har fremlagt 10 fremskridt for et Danmark, der kan mere. Vi vil gerne starte en debat med nysgerrighed for hinandens synspunkter. Og med den respekt at der ikke findes nemme svar på svære problemer.
Vi ønsker et samfund, hvor endnu flere kommer i arbejde. Det giver værdighed, selvstændighed og fællesskab. Og det er en vigtig del af vores kultur: At man forsørger sig selv, hvis man kan.
Derfor vil regeringen også foreslå, at folk, der er kommet hertil udefra, mødes af et krav om en arbejdsuge på 37 timer. Vi må som samfund aldrig opgive mennesker, forvente for lidt eller stille for få krav.
Det er mit håb, at Folketingets partier vil være med til at tage ansvar. At vi kan finde hinanden i et bredt samarbejde. Og udgangspunktet er jo godt: Dansk økonomi er sund. Der er styr på gælden.
Eksporten stiger. Og vi forventer den højeste vækst i 15 år.
Tak fordi du læste med.

10 fremskridt for Danmark
Grønnere
Danmark skal tage ansvar for at løse den globale klimakrise.
Rigere
Gode vækstvilkår og digitalisering skal give fremdrift i hård konkurrence.
Dygtigere
Gode uddannelser skal være grundlaget for samfundets udvikling.
Flittigere
Højere beskæftigelse skal skabe større velstand.
Ansvarligere
Arbejdsfællesskab og danske værdier skal bane vejen for integration.
Sikrere
Danmark skal tage ansvar i en urolig verden.
Retfærdigere
Der skal være lige muligheder for alle.
Varmere
Velfærden skal skabes i mødet mellem mennesker.
Stærkere
Vi skal forbedre mulighederne for både land og by.
Friere
Vi skal styrke den demokratiske samtale.
Læs mere om de 10 fremskridt for Danmark i visionsoplægget Danmark kan mere.
Læs udspillet Danmark kan mere I - Danmark skal være rigere, grønnere og dygtigere.
Vil du være med i fællesskabet?
Som intromedlem af Socialdemokratiet bliver du en del af et stærkt politisk fællesskab, der arbejder for at sikre solidariteten, styrke velfærden og gennemføre den grønne omstilling.
Meld dig ind i dag og vær gratis medlem til den 31.12.2023.