Vi skal hjælpe flere

Uddybning: Historisk mange mennesker er på flugt. Og samtidig er der stadig flere migranter, der søger en tilværelse i Europa. Det skaber et enormt pres på Danmarks og Europas asylsystem.


undefined

 

SOCIALDEMOKRATIET FORESLÅR

1. Historisk løft af Afrika

Med Marshall-planen som forbillede, bør der gennemføres et historisk løft af særligt Afrika og udvalgte lande i Mellemøsten og Asien.

 

Næsten halvdelen af alle verdens ekstremt fattige lever i Afrika. Mange afrikanske lande er præget af korruption og svage institutioner. Afrika er det mest udsatte kontinent i verden. Der er flest konflikter, enorm ulighed og flest skrøbelige stater. Klimaforandringer vil gå hårdt ud over Afrika. Og samtidig fordobles befolkningen frem mod 2050 fra 1,25 milliarder mennesker til 2,5 milliarder mennesker. På det tidspunkt vil Afrikas befolkning være mere end tre gange så stor som Europas.

 

Hvis ikke situationen i Afrika forbedres markant, vil endnu flere mennesker end i dag søge en bedre tilværelse i andre dele af verden. Alene i Nigeria ønsker næsten hver anden, der er over 15 år at forlade landet. Undersøgelser viser, at cirka 4 millioner nigerianere planlægger at rejse væk eller allerede er på vej til at gøre det.

 

Danmark kan på ingen måder løfte Afrikas problemer alene. Det er en global og langsigtet opgave. Men Danmark kan gå forrest i EU og presse på for et historisk løft af Afrika. Det er derfor vi foreslår, at det internationale samfund bør gennemføre et historisk løft af Afrika.

 

Finansieringen af planen skal dels ske gennem en omprioritering af EU’s eksisterende budget på årligt cirka 1.000 milliarder kroner. Derudover skal det overvejes, om planen også kan finansieres ved at indføre skat på digitale virksomheder og finansielle transaktioner.

 

2. Omfattende reform af Danmarks udviklingsbistand

Socialdemokratiet vil årligt investere 3,5 milliarder kroner mere i nærområderne frem mod 2025. Det er en fordobling af Danmarks humanitære bistand og indsats i skrøbelige stater.

 

Pengene skal bl.a. finansiere følgende:

  • Mere akut hjælp og bedre levevilkår i flygtningelejre. 
  • Øget og bedre skolegang i nærområderne. Uddannelse vil give flere flygtningebørn en bedre fremtid. 
  • Styrket indsats for kvinder og børns rettigheder i nærområderne. De udsættes ofte for seksuel vold og tvangsægteskaber. 
  • Flere ordentlige job til unge særligt i de fattigste og mest skrøbelige lande. Mange af dem, der er i arbejde, lever for under to dollars om dagen.

 

Investeringen finansieres ved at omlægge udviklingsbistanden, der årligt udgør 16 milliarder kroner.

 

I dag er udviklingsbistanden delt op i humanitær bistand, bistand til skrøbelige stater, langsigtet udviklingsbistand og flygtninges modtagelse i Danmark. Vi ønsker at bryde kassetænkningen, hvor det er muligt for i langt højere grad at målrette både den akutte og den langsigtede bistand til nærområderne.

 

Nærområderne forstår vi som nabolande og -regioner til konflikter og katastrofeområder. Det kan både være udviklingslande og mellemindkomst-lande, hvor der opholder sig mange fordrevne mennesker eller flygtninge. Nærområder kan også være fattige og skrøbelige stater.

 

Den øgede indsats i nærområderne er akut nødhjælp, der skal kombineres med langsigtet udviklingspolitik i erkendelse af, at mange flygtninge først om mange år eller aldrig vender hjem. Derfor er en del af omprioriteringen også direkte bistand til de lande, der har taget imod mange flygtninge.

 

En del af de midler, vi i Danmark bruger på at sagsbehandle og indkvartere asylansøgere, finansieres, i overensstemmelse med internationale aftaler, af udviklingsbistanden. Det princip ønsker Socialdemokratiet ikke at ændre. 

 

De basale leveomkostninger for én asylansøgers indkvartering i Danmark er cirka 220.000 kr. om året. De mange asylansøgere, der kom til Danmark i 2015-2016 betød, at vi brugte en større andel af udviklingsbistanden på flygtninge herhjemme, end vi brugte på humanitær bistand i verdens brændpunkter og nærområder.

 

I nærområderne kan vi ellers hjælpe mange flere. Og vi kan hjælpe dem, der er endnu mere udsatte, fordi de enten slet ikke kan rejse eller har ressourcerne til at betale menneskesmuglere for at rejse til Europa.

 

Når der er indført et modtagecenter udenfor Europa, hvorfra asylbehandlingen foregår, betyder det, at spontane asylansøgere ikke længere skal indkvarteres eller have deres sag behandlet i Danmark. Det vil på sigt frigøre ressourcer, der bl.a. kan prioriteres til en øget indsats i nærområderne og på udviklingsbistand.

 

Modtagecentret vil altså betyde, at Danmarks samlede udviklingsbistand kan øges i forhold til det nuværende niveau.

 

Filer:


En udlændingepolitik der samler Danmark.pdf
PDF
3 MB