Den nye frihedskamp

Uddybning: For mange er kommet ind i Danmark uden at blive en del af Danmark. Det vil Socialdemokratiet lave om på ved at sætte dagsordenen for den nye frihedskamp.


undefined

 

SOCIALDEMOKRATIET FORESLÅR

1. Opgør med parallelsamfund og styrket indsats mod social kontrol

Hvis vi nogensinde skal nedbryde parallelsamfund, er det afgørende at sikre, at der ikke bliver ved med at flytte mennesker til områderne, som i forvejen er svære at integrere i det danske samfund.

 

Socialdemokratiet foreslår derfor, at man fremover ikke skal kunne få sin ægtefælle til Danmark, hvis ens bolig ligger i et udsat boligområde.

 

Socialdemokratiet vil også styrke indsatsen mod social kontrol, så vi som samfund i langt højere grad hjælper de unge mennesker i muslimske miljøer, der gerne vil vælge Danmark til, men som forhindres i det af deres forældre eller nærmiljø. Det sker f.eks., når unge muslimske piger ikke selv kan vælge deres kæreste, eller når muslimske homoseksuelle chikaneres.

 

2. Der indføres en pligt til at bidrage

Den danske arbejdsmarkedskultur, hvor både mænd og kvinder er i arbejde, adskiller sig fra kulturen i mange andre lande, hvor kvindernes arbejde traditionelt er i hjemmet. Tre ud af fire danske kvinder er i arbejde, mens f.eks. mindre end én ud af fire somaliske kvinder er i arbejde. Resten er på offentlig forsørgelse. Der er i Danmark cirka 25.000 personer, som har modtaget kontanthjælp i mere end ti år. Hver fjerde af dem er kvinder med ikke-vestlig baggrund.

 

Hvis flere indvandrere skal i arbejde, skal de kulturelle barrierer brydes. Den bedste måde at blive integrereret i det danske samfund er ved at have et arbejde. Og det næstbedste er at have en hverdag, som svarer til at gå på arbejde. Derfor vil Socialdemokratiet indføre en pligt til at bidrage i 37 timer om ugen for alle indvandrere på integrationsydelse og kontanthjælp. Bidraget kan bestå af nyttejob, virksomhedspraktik, danskundervisning, jobsøgning eller en kombination. Der udarbejdes et aktivitetsskema for den enkelte, der svarer til længden på en ordinær arbejdsuge. Pligten til at bidrage omfattes af sanktioner, hvis man ikke deltager. Møder man f.eks. ikke op om mandagen, modtager man ikke ydelse for den mandag. 

 

 

At indføre en hverdag, der minder om at gå på arbejde, vil samtidig være et incitament til at flere kommer i ordinær beskæftigelse.

 

Forbud mod børnetolke

Socialdemokratiet vil indføre et forbud mod, at børn og unge under 18 år bruges som tolke af deres forældre og andre familiemedlemmer. Det fritager reelt de voksne fra ansvaret for at lære dansk. Og det er ikke en rimelig situation at sætte børn i, at de f.eks. skal oversætte skole-hjem-samtaler eller samtaler med sundhedsvæsenet.

 

Det er forældrenes eget ansvar at lære dansk. Derfor er det heller ikke rimeligt, at samfundet skal betale for dyr tolkebistand i årevis. Socialdemokratiet vil indføre egenbetaling for udvalgte tolkeydelser, når man har opholdt sig f.eks. tre år i landet. Det skal i udgangspunktet gælde på alle de områder, hvor myndighederne møder borgeren – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at begrænse adgangen til gratis tolkeydelser.

 

3. Der nedsættes en ydelseskommission

I Danmark har vi adgang til de samme velfærdsydelser, uanset hvor meget eller lidt vi hver især betaler i skat. Den samfundsmodel vil vi fastholde. En afgørende forudsætning er imidlertid, at der er flere, der bidrager, end der er mennesker at forsørge. Derfor er den danske velfærdsmodel også sårbar. Særligt når der kommer for mange til landet, som ikke forsørger sig selv, og som derfor med samfundsøkonomiske briller bliver en udgift for samfundet.

 

Offentlige ydelser i Danmark skal balancere mellem en række forskellige hensyn:

  • De skal gøre det muligt, at man kan opretholde en rimelig levestandard i den periode, hvor man ikke er i arbejde.
  • De skal særligt tage højde for børn ved at afspejle, om man er forsørger eller ikke-forsørger. 
  • De skal som udgangspunkt have en midlertidig karakter, fordi de skal afspejle, at folk ikke skal modtage dem varigt. 
  • De skal afspejle princippet om ret og pligt, så ydelser også tilskynder til, at man uddanner sig eller kommer i arbejde.

 

For partier, der ønsker et opgør med den danske samfundsmodel, og som derfor mener, at enhver må klare sig selv uden hjælp fra det offentlige, er det ikke nogen svær sag. For Socialdemokratiet – der har stået fadder til den danske samfundsmodel – er det mere kompliceret.

 

For selvom den politiske debat ofte kan give indtryk af det, så er det langt fra nogen enkel opgave at sikre den rimelige balance i ydelserne, som der bør være. Når vi på den ene side gerne vil sikre et stærkt socialt sikkerhedsnet til de, der står i en svær situation. Og på den anden side først og fremmest ønsker, at alle får et job og forsørger sig selv. Socialdemokratiet vil derfor nedsætte en ydelseskommission. 

 

Baggrunden er, at ydelsessystemet gennem alt for lang tid har været genstand for konstante ændringer i smalle politiske aftaler. Alene de sidste 10 år har der f.eks. været to forskellige kontanthjælpslofter og slet intet loft, ligesom starthjælp, integrationsydelse, 500 kroners-reglen, 225-timers reglen og flere forskellige timefradrag mm. er indført, afskaffet og indført igen.

 

Ofte har der været et meget snævert fokus bag disse ændringer, der ikke i tilstrækkelig grad har fundet balancen mellem de hensyn, der skal være i ydelsessystemet. Herunder ikke mindst hensynet til børnene. Formålet med kommissionen er at anbefale, hvordan vi skaber et sammenhængende og balanceret ydelsessystem.

 

Anbefalingerne skal bl.a. sikre:

  • At hjemmeboende børn har rimelige muligheder.
  • At nytilkomne ikke modtager højere ydelser end herboende.
  • At der er de rigtige balancer mellem hensynet til integration, deltagelse på arbejdsmarkedet, incitamentet til at tage en uddannelse samt levevilkårene for alvorligt syge og handicappede.
  • At rådighedsbeløbet er nogenlunde ens uanset, hvor i landet man bor.

 

Ydelseskommissionen skal også vurdere konsekvenserne af de nedsatte ydelser, herunder deres evne til at få folk i job samt konsekvenserne for levevilkår og forholdene for børnene.

 

På baggrund af kommissionens anbefalinger er det Socialdemokratiets ambition, at et bredt politisk flertal kan sikre ro om ydelserne. Herunder ikke mindst sikre, at ingen børn skal leve med længerevarende afsavn som følge af deres forældres jobsituation. Det er Socialdemokratiets udgangspunkt, at ydelseskommissionen skal aflevere sin rapport senest 12 måneder efter den er nedsat.

 

Samtidig med at vi nedsætter en ydelseskommission, vil vi supplere integrationsydelsen med en børnepakke og med målrettede investeringer for mindst 200 mio. kr. hvert år i daginstitutioner og skoler i udsatte områder. Det vil vi, fordi alle børn skal have ordentlige muligheder for at vokse op og blive en del af det danske samfund. Målet med børnepakken og de målrettede investeringer er derfor at afbøde de konsekvenser, som de lave ydelser har for børnene.

 

Børnepakken skal udvikles i samarbejde med landets kommuner. Den skal sikre, at børnene ikke betaler en høj pris for, at deres forældre mangler et job. Børnepakken skal sikre, at børnene ikke mangler f.eks. vintertøj eller en skoletaske. Det skal være muligt for børnene at gå til fritidsaktiviteter. Og kommunerne forpligtes til at tilbyde de større børn et lommepengejob, så de kan tjene deres egne penge.

 

Socialdemokratiet vil også investere et beløb, der krone for krone svarer til provenuet fra integrationsydelsen, i et målrettet løft af skoler og daginstitutioner i udsatte områder. Det medfører en målrettet investering hvert eneste år på mere end 200 mio. kr. i tidlig forebyggelse, sprogstimulering og bedre uddannelse til børn, der i dag har svære betingelser for at klare sig i det danske samfund.

 

4. Blandede boligområder og skoler

Når ikke-vestlige indvandrere koncentreres i udvalgte boligområder, skoler og daginstitutioner hæmmer det integrationen og øger risikoen for religiøse og kulturelle parallelsamfund. Det er en af de største strukturelle udfordringer i vores samfund. Vores integrationspolitik bygger på fællesskab. Vi er modstandere af etnisk og social adskillelse.

 

Ingen boligområder, skoler eller uddannelsesinstitutioner bør i fremtiden have mere end 30 pct. ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

 

Det vil kræve en målrettet forandring af den aktuelle beboersammensætning i en del boligområder. Samtidig forudsætter det, at bosætningen reguleres langt mere aktivt for at sikre en bedre fordeling.

 

 

Når det gælder boligområderne, bør Folketinget vedtage en 10-årsplan, der skridt for skridt kan realisere ambitionen. Det skal ske i tæt samarbejde med bl.a. kommuner og almene boligselskaber. En mere blandet boligsammensætning er forudsætningen for, at der ikke opstår endnu flere skoler og uddannelsesinstitutioner med en for stor andel af tosprogede elever. Omkring hver tiende elev i folkeskolen har anden etnisk baggrund end dansk. Men på cirka 150 skoler har mere end 30 pct. af eleverne udenlandsk herkomst.

 

Skoler med en høj koncentration af tosprogede elever kan godt løfte eleverne fagligt. Men de har et sværere udgangspunkt for at integrere eleverne i det danske samfund og den danske kultur. Socialdemokratiet foreslår, at der indføres en national målsætning om, at ingen skoler, dagtilbud og ungdomsuddannelser i 2030 har flere end 30 pct. tosprogede elever. Det forudsætter, at 10-årsplanen for blandede boligområder realiseres. Og det vil kræve en langsigtet strategisk planlægning i en række kommuner.

 

Fri- og privatskoler skal omfattes af målsætningen. Socialdemokratiet ønsker ikke, at privatskolerne de facto forbeholdes ressourcestærke elever, mens det alene overlades til folkeskolen at løfte de elever, der har sværere forudsætninger. Derfor mener Socialdemokratiet, at det statslige tilskud til fri- og privatskoler skal gøres afhængig af, at den enkelte skole tager et socialt ansvar og accepterer en kommunal anvisningsret.

 

Det er ikke et opgør med muligheden for at drive fri- og privatskoler i Danmark. Men derimod en insisteren på, at alle institutioner har et ansvar for det danske fællesskab. Det gælder også de muslimske friskoler, hvor problemet er det modsatte: Her har et flertal af eleverne udenlandsk baggrund. Det er skadeligt for integrationen. Socialdemokratiet foreslår derfor, at statstilskuddet til friskoler som udgangspunkt bortfalder, hvis f.eks. flere end halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund.

 

Endvidere vil Socialdemokratiet sikre, at der heller ikke på gymnasier er mere end 30 pct. elever med udenlandsk baggrund. Reglerne for elevfordeling på landets gymnasier skal ændres, så vi ikke længere har bestemte gymnasier, der næsten udelukkende består af elever med udenlandsk baggrund. 

 

For de kommuner, hvor der allerede i dag er flere end 30 pct. udlændinge, skal staten i samarbejde med kommunerne udarbejde en langsigtet plan for en ændret befolkningssammensætning.

 

5. Et opgør med det illegale arbejdsmarked

Det anslås, at cirka 20.000 mennesker opholder sig illegalt i Danmark. Det kan f.eks. være afviste asylansøgere, som myndighederne ikke ved hvor er, fordi de er gået under jorden og lever en skyggetilværelse i Danmark. De ernærer sig f.eks. ved kriminalitet og sort arbejde, der har skabt et egentligt illegalt arbejdsmarked i Danmark.

 

Forudsætningen for et stærkt velfærdssamfund er et velfungerende arbejdsmarked. Hvor der er en rimelig sikkerhed for medarbejderne og en rimelig fleksibilitet for arbejdsgiverne. Og hvor man kan leve af den løn, man tjener.

 

Det underminerer den danske samfundsmodel, at der er opstået et parallelt og illegalt arbejdsmarked, hvor mennesker uden lovligt ophold arbejder til meget lave lønninger og under helt uacceptable forhold. Det er både unfair over for helt almindelige lønmodtagere, over for de illegale udlændinge der misbruges af skrupelløse arbejdsgivere og over for de virksomheder, som fungerer på lovlig vis.

 

Socialdemokratiet foreslår, at der gennemføres en række tiltag, der skal bekæmpe illegal arbejdskraft.

 

6. Frakendelse af statsborgerskab

At blive tildelt dansk statsborgerskab er ikke noget man har krav på. Det er noget, man skal gøre sig fortjent til. Tildeling af statsborgerskab er i dag betinget af, at man ikke har begået kriminalitet. Det burde derfor være sådan, at bevarelsen af et statsborgerskab er betinget af, at man heller ikke efterfølgende begår kriminalitet.

 

Desværre er det sådan i dag, at hvis man først har opnået dansk statsborgerskab og derefter begår kriminalitet, så er det meget svært at miste statsborgerskabet igen. Faktisk er det kun sket to gange, at domstolene har frakendt en person sit danske statsborgerskab.

 

Socialdemokratiet vil arbejde for, at statsborgerskabet kan frakendes i de tilfælde, hvor en person f.eks. begår alvorlig personfarlig kriminalitet eller narkokriminalitet, hvis det er muligt indenfor de internationale konventioner. Også selvom det kun vil gælde personer med dobbelt statsborgerskab.

 

7. Bedre hjælp til hjemrejse

Socialdemokratiet vil også arbejde for, at de udlændinge, der ikke længere ønsker at være en del af det danske samfund, får bedre muligheder for at rejse hjem igen.

 

Der er brug for en række initiativer, der gør det muligt, at man kan starte en reel ny tilværelse i ens oprindelsesland. Det kan f.eks. ske ved, at man som pensionist kan tage sin offentlige indtægt med til oprindelseslandet og opnå sundhedsforsikringer. Betingelsen er, at man frasiger sig sit danske opholdsgrundlag. Det skal i stedet tilstræbes, at man kan få et nationalt begrænset visum, der muliggør kortere familiebesøg i Danmark.

 

8. Flere kriminelle udlændinge skal udvises

For Socialdemokratiet er et stærkt internationalt samarbejde helt afgørende for at skabe en bedre verden. Ikke mindst for et lille land er det vigtigt, at der gælder de samme grundlæggende principper og spilleregler i hele verden. Derfor er menneskerettighederne både rigtige og vigtige. Dem skal vi holde fast i og søge at udbrede i resten af verden.

 

Det ændrer ikke ved, at det for Danmark er uholdbart, at der er eksempler på, at kriminelle udlændinge ikke kan udvises eller at straffede EU-borgere ikke kan sendes til afsoning i deres eget hjemland.

 

Igennem årene har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol udvidet indholdet af menneskerettighedskonventionens ellers meget knappe ordlyd. Det har haft den konsekvens, at konventionen i dag har fundet vej til – og nu finder anvendelse på – selv de mindste afkroge af national lovgivning. Og samtidig udnytter de danske domstole ikke altid det råderum, som Menneskerettighedsdomstolen efterlader til medlemsstaterne. 

 

9. Mere politi og mere tryghed

Desværre er det langt fra alle i Danmark, der føler sig trygge. Og utryghed underminerer fundamentet for den tillid, vi har til hinanden i Danmark. Derfor er der brug for en stærkere og mere omfattende politiindsats mod kriminelle bander. Herunder en styrket præventiv indsats og mere synligt politi.

 

 

Der er f.eks. behov for, at den lokale politibetjent er synlig og fysisk til stede i de socialt belastede og udsatte boligområder. Både til at skabe den nødvendige tryghed for beboerne og for at sikre den præventive kontakt til børn og unge, der står på kanten af en kriminel løbebane.

 

Socialdemokratiet ønsker derfor, at der tilknyttes politienheder til de mest udsatte boligområder, indtil udviklingen er vendt.

 

Det skal afsøges, om der kan etableres et socialt sanktionssystem uafhængigt af domstol og politi. Målet er at styrke den tidlige præventive indsats ved at sætte ind med sociale og opdragende sanktioner over for de børn og unge i de udsatte boligområder, der bevæger sig på kant med loven. Nævnet kan eksempelvis bestå af fagpersoner, der i forvejen har kontakt med de unge, f.eks. lærere, socialrådgivere og SSP-medarbejdere. Og den sociale samt genopdragende sanktion kan f.eks. bestå i, at den unge skal udbedre skaderne efter sit hærværk, nedvaske sin graffiti eller hjælpe til med, at boligområdet fremstår pænt og præsentabelt.

 

Forhindre og forebygge radikalisering

Ekstreme personer og grupper bidrager til at radikalisere særligt unge, hvilket medfører øget risiko for terror i Danmark.

 

Socialdemokratiet har allerede været med til at indføre en række initiativer, der gør det muligt at fratage syrienskrigere deres pas, forhindre indrejse til områder, hvor terrororganisationer deltager i væbnet konflikt og blokere for internetsider med terrorpropaganda.

 

Men indsatsen mod radikalisering er en vedvarende kamp, der hele tiden kræver nye indsatser og ressourcer, ikke mindst når det gælder online-radikalisering og cyber-ekstremisme. Socialdemokratiet vil også indenfor grundlovens rammer bl.a. arbejde for, at prædikener og forkyndelse i Danmark i udgangspunktet skal foregå på dansk.

 

Filer:


En udlændingepolitik der samler Danmark.pdf
PDF
3 MB