Antallet har en betydning

Uddybning: Antallet af ikke-vestlige udlændinge der kommer til Danmark har en betydning for, hvor vi mange vi kan integrere. Derfor vil Socialdemokratiet indføre et årligt loft for, hvor mange ikke-vestlige udlændinge vi kan tage imod.


 

SOCIALDEMOKRATIET FORESLÅR

1. Asylbehandling skal foregå i modtagecenter udenfor Europa

De sidste tre år er flere end 10.000 børn, kvinder og mænd druknet på Middelhavet. Det er en humanitær katastrofe, der skal stoppes.

 

Derfor skal Danmark, helst sammen med øvrige EU-lande, oprette et modtagecenter udenfor Europa. Hvis der fremover kommer spontane asylansøgere til f.eks. den danske grænse og søger asyl, skal de sendes til modtagecentret i stedet for at opholde sig i Danmark. Deres sag behandles på samme måde, som det i dag sker i Danmark. Sagsbehandlingen foregår i modtagecentret i stedet for i Danmark. En asylansøgning i Danmark fører altså ikke længere til ophold i Danmark.

 

I stedet skal Danmark årligt tage imod et antal kvoteflygtninge gennem FN. Modtagecentret vil således betyde, at vi fortsat løfter vores del af det internationale ansvar. Samtidig med at vi selv kan bestemme, hvor mange nye udlændinge, der kan integreres i vores samfund.

 

Et modtagecenter kan bidrage til at stoppe den livsfarlige, risikable og ukontrollerbare flugt over Middelhavet. Det vil ødelægge menneskesmuglernes forretningsmodel. Og det vil på sigt betyde, at færre flygtninge og migranter mister livet eller udsættes for chikane og overgreb undervejs.

 

Modtagecentret er ikke en flygtningelejr, hvor folk opholder sig i en længere periode. Det er alene et sted, hvorfra sagsbehandlingen foregår, og man kan således opholde sig i modtagecentret indtil ens sag er afgjort.

 

Hvis man tilkendes asyl, har man naturligvis krav på beskyttelse. Derfor skal Danmark indgå en aftale med FN, om at de, der tilkendes asyl, overføres til FNs flygtningeorganisation UNHCR. FN skal så enten sikre, at man integreres lokalt i det land, hvor modtagecentret ligger. Eller at man bliver overført til en af FN’s flygtningelejre. Det afgørende er, at man bringes i sikkerhed fra den konflikt, man er flygtet fra. Det forudsætter et stærkt FN. Det kan vi sikre ved, at Danmark mere end dækker de udgifter, der er forbundet med, at FN overtager ansvaret for de flygtninge, der har fået tilkendt asyl i modtagecentret.

 

Hvis man får afslag på sin ansøgning om asyl, har man ikke behov for beskyttelse eller udsigt til lovligt at få ophold i Europa. Man sendes derfor hjem til det land, man kommer fra.

 

Modtagecentret skal etableres i et såkaldt sikkert tredjeland efter aftale med regeringen i landet. Landet kompenseres med bl.a. direkte tilskud og målrettede investeringer i vækst og job. Ligesom det f.eks. er lykkedes EU at indgå en aftale med Tyrkiet om håndteringen af flygtninge- og migrantkrisen. Danmark skal hurtigst muligt indlede en dialog med de mulige lande, hvor et modtagecenter kan etableres.

 

Mennesker, der er på flugt og har behov for beskyttelse, har ret til og skal naturligvis kunne søge asyl. Det er ikke muligt at søge asyl ved at møde op i modtagecentret. I den model, vi fremlægger, skal det ske via FN.

 

Målet med modellen er at sikre et mere retfærdigt asylsystem. Den konkrete udformning af modellen skal tilrettelægges nærmere og ske på en måde, der overholder dansk og international ret.

 

2. Der skal være et loft for, hvor mange ikke-vestlige udlændinge Danmark kan tage imod

Socialdemokratiet foreslår, at Folketinget fastsætter et loft for, hvor mange nye ikke-vestlige udlændinge Danmark hvert år kan tage imod. Loftet fastlægges på baggrund af forhandlinger mellem regeringen og kommunerne i forbindelse med de årlige økonomiaftaler.

 

Hensigten med loftet er, at der ikke kommer flere hertil end det er muligt at integrere.

 

For at loftet kan blive en realitet vil vi oprette et modtagecenter udenfor Europa. Indtil det er på plads, vil loftet fungere som en rettesnor. Hvis loftet overskrides i denne midlertidige periode, indtil et modtagecenter er etableret, forpligter Folketinget sig til at gennemføre tiltag, der kan begrænse tilstrømningen til Danmark.

 

Når vi ønsker at indføre et loft, er det først og fremmest, fordi vi synes, det er rimeligt, at Danmark selv kan bestemme. Kun sådan kan vi bedst muligt bevare og udvikle det velfærdssamfund, vi har bygget op over generationer.

 

Men loftet er også et svar på, at vi står i en helt ny situation.

 

De sidste 10 år har Danmark givet opholdstilladelse til mere end 90.000 flygtninge og familiesammenførte. Det er flere end der bor i Danmarks 5. største by Esbjerg. Og selvom antallet af asylansøgere aktuelt er faldet, kommer der stadig mange nye udlændinge til Danmark. De kommende tre år kan vi forvente, at der kommer op mod 10.000 mennesker, der familiesammenføres til flygtninge.

 

3. Kravene for at blive familiesammenført skal øges

Det har været med til at skabe parallelsamfund, at der løbende er flyttet ikke-vestlige ægtefæller til belastede boligområder. Som ikke efterfølgende har lært dansk og som ikke har et arbejde.

 

Derfor skal vi øge de krav, vi stiller, før man kan blive familiesammenført. Der er i særlig grad brug for at stille krav til de tilflyttende ægtefæller. Så de er integrationsparate fra dag ét. Derfor skal der stilles stramme krav til bl.a. sprog, uddannelse, beskæftigelse og et vist forudgående kendskab til Danmark for tilflyttende ægtefæller. Samt at de forpligter sig på at arbejde og bidrage til det danske fællesskab.

 

Socialdemokratiet foreslår bl.a., at retten til familiesammenføring i højere grad skal være betinget af, at man tager et arbejde og lærer dansk.

 

4. Afviste asylansøgere skal sendes hjem

Mange af de mennesker, der er kommet til Danmark og Europa i de senere år er ikke flygtninge. De er migranter, der som søger en bedre tilværelse i Europa.

 

Det kan man ikke fortænke dem i. Men hvis vi først accepterer, at økonomiske migranter også kan få ophold i Danmark, så vil rigtig mange komme hertil. Det kan vores samfund ikke håndtere.

 

Derfor må og skal det være sådan, at asylansøgere, der får afslag, skal rejse hjem.

 

Det har imidlertid vist sig at være meget svært at hjemsende afviste asylansøgere. Sidste år blev der givet mere end 1.600 afslag på asyl. Mindre end hver sjette blev udsendt og færre end én ud af 25 rejste selv. Og det gør sådan set problemet værre. Fordi det giver flere håb om, at hvis man først én gang er kommet til Europa, så kan man blive.

 

I 2017 efterlyste politiet omkring 2.000 afviste asylansøgere i Danmark, og det skønnes, at mere end 20.000 indvandrere lever illegalt i Danmark.

 

Når det er lykkedes at etablere et modtagecenter udenfor Europa, kan vi sikre, at vi kun tager imod kvoteflygtninge og dem, der ellers lever op til kravene for at få ophold i Danmark. På sigt vil der altså slet ikke komme folk til Danmark, som har fået afslag på asyl. Men indtil det er en realitet, er der brug for initiativer på den korte bane.

 

Socialdemokratiet foreslår derfor en hjemsendelsesreform. En sådan reform skal bl.a. indeholde følgende elementer: a) der oprettes en ny specialenhed i politiet med særlige kompetencer inden for hjemsendelse af afviste asylansøgere, b) der sættes ind med massiv hjemrejserådgivning allerede ved indrejse og asylansøgning, c) der indføres mulighed for økonomisk at støtte frivillig hjemrejse før der er givet endeligt afslag på asyl, d) at Danmark i udgangspunktet ikke giver udviklingsbistand til lande, der nægter at tage imod deres egne statsborgere.

 

5. Grænsekontrollen forlænges og Danmark skal selv kunne bestemme

Så længe der ikke er styr på EU’s ydre grænser og risiko for terrorangreb, skal Danmark opretholde grænsekontrollen.

 

Som Schengen-reglerne er i dag kan vi kun opretholde den danske grænsekontrol, hvis en række ydre omstændigheder tillader det. F.eks. om der er risiko for fortsatte terrorangreb i Europa. Og det er EU, der afgør, om det er tilladt for f.eks. Danmark at have grænsekontrol.

 

Socialdemokratiet vil arbejde for en reform af Schengen-samarbejdet. Så udgangspunktet bliver, at det er de enkelte lande, der selv kan bestemme, hvornår og hvor længe, man ønsker at kontrollere sine egne grænser.

 

I den nuværende situation er der ikke udsigt til, at Danmark bør ophæve sin grænsekontrol. Når der fortsat ikke er styr på EU’s ydre grænser er dansk grænsekontrol en metode til at sikre, at vi ved hvem der kommer ind i Danmark. Det er fundamentalt for at kunne sikre danskernes tryghed.

 

Det har endvidere vist sig, at det er muligt at have en grænsekontrol, der ikke generer almindelige mennesker unødigt. Men som samtidig er med til at stoppe folk, der ikke har et lovligt ærinde i Danmark fra at rejse ind. Politiet afviste knap 3.000 personer på den dansk-tyske grænse i 2016.

 

6. Der skal optjenes ret til kontante ydelser

Den danske velfærdsmodel gælder alle i Danmark. Det har været et bærende princip for Socialdemokratiet, at adgangen til skoler, sundhed og ældrepleje er lige for alle og ikke afhænger af, hvor meget man tjener eller har betalt i skat. Sådan skal det fortsat være.

 

Langt hen ad vejen har det samme gjort sig gældende i forhold til de kontante ydelser, man kan modtage i Danmark. Men allerede i forbindelse med at Danmark i 1973 blev medlem af de europæiske fællesskaber, blev der dengang indført et optjeningsprincip for folkepensionen. Hvis pensionister i Danmark skal modtage fuld folkepension, skal de have boet her i 40 år.

 

Socialdemokratiet har gennem årene stået vagt om den universelle velfærdsmodel. Derfor har vi generelt været skeptiske over for forslag om, at man skal optjene ret til velfærd. Globaliseringen, de åbne grænser og den store forskel på velfærdsniveauet i Danmark og andre lande, også indenfor EU, sætter imidlertid vores model under pres. Det samme sker, når der kommer udlændinge til Danmark, som ikke er i arbejde, men i stedet modtager overførselsindkomster.

 

Der er brug for en ny balance for, at vi i Danmark kan bevare den velfærdsmodel, vi kender.

 

Socialdemokratiet har derfor den holdning, at man som tilflytter til Danmark skal bidrage først, før man kan få fuld gavn af de danske overførselsindkomster. Vi står fast ved, at alle fortsat har ret til den fri og lige adgang til velfærdsløsninger som lægebesøg, skolegang og ældrepleje.

 

Vi har støttet indførelsen af et optjeningsprincip for børnechecken. Og vi vil konstruktivt indgå i politiske drøftelser om, hvorvidt brugen af optjeningsprincipper skal udvides.

 

7. Flygtninge på midlertidigt ophold skal bidrage

Da Socialdemokratiet sidst var i regering indførte vi allerede i 2015 en ny kategori for midlertidige krigsflygtninge. En kategori der afspejler de flygtningestrømme, vi ser i verden i dag. Mange bliver ikke drevet på flugt, fordi de er individuelt forfulgte, men fordi der er opstået en væbnet konflikt i deres hjemland. Dem giver vi midlertidig beskyttelse, indtil der er sikkert i hjemlandet. Herefter skal de rejse hjem og hjælpe til med at genopbygge deres land.

 

Samtidig strammede vi lovgivningen, så den understøtter, at flygtninge med beskyttelsesstatus, kan sendes hjem, når forholdene i deres hjemlande tillader det. Det er det, der nu gør det muligt, at Danmark kan hjemsende flygtninge, der har haft midlertidigt ophold i Danmark, men hvor der nu er sikkert i de områder, de kom fra.

 

Et ophold som flygtning er kun midlertidigt. Beskyttelsen gælder alene så længe behovet består. Det er et helt grundlæggende vilkår i flygtningesystemet. Og det skal forholdene og indsatsen i Danmark selvfølgelig afspejle.

 

Det ændrer ikke ved, at vi forventer af alle udlændinge, at de bidrager til det danske samfund. Uanset om de har midlertidigt ophold eller skal være i Danmark permanent. For dem, der kun er her midlertidigt, vil det at have arbejdet eller uddannet sig undervejs også sætte dem bedre i stand til at kunne bidrage til genopbygning af deres hjemlande, når de vender tilbage.

 

Filer:


En udlændingepolitik der samler Danmark.pdf
PDF
3 MB