Efteruddannelse

Efteruddannelse og opkvalificering i tide. Efteruddannelse betyder, at man også har et arbejde i morgen. Vi skal satse mere på opkvalificering og voksenuddannelse.

Efteruddannelse og opkvalificering i tide.

Efteruddannelse og opkvalificering er den næste vækstdagsorden

Efteruddannelse bliver vigtigere og vigtigere på et arbejdsmarked, der forandrer sig hurtigere og hurtigere og stiller stadig større krav til medarbejderne. Opkvalificering er nøglen, hvis arbejdsstyrken skal kunne følge med.


De kommende år får dansk erhvervsliv brug for titusindvis flere faglærte. Samtidig forsvinder lige så mange ufaglærte arbejdspladser.


De ufaglærte, som ser deres arbejde forsvinde, skal have bedre muligheder for enten efteruddannelse eller opkvalificering, så de kan tage de job, der bliver skabt. Både for deres egen, virksomhedernes og Danmarks skyld.


Efteruddannelse er den største opgave i dansk økonomi

Socialdemokratiet har en samlet plan for, hvordan vi opprioriterer opkvalificering, efteruddannelse og voksenuddannelse herhjemme.


Vi vil blandt andet styrke erhvervsskolerne, gøre det mere økonomisk attraktivt for ledige at opkvalificere sig og sikre praktikpladser til alle.


Helt konkret foreslår vi blandt andet at:

 

  1. Fjerne besparelserne på erhvervsskoler
  2. Hæve dagpengesatsen til 110 procent for ledige ufaglærte, der tager en uddannelse
  3. Øge indsatsen for at hjælpe ordblinde voksne danskere

 

Læs mere om Socialdemokratiets opkvalificeringsreform


Opkvalificering, efteruddannelse og voksenuddannelse bliver afgørende for, om opsvinget kan fortsætte, og for om danskerne kan tage de job, der bliver skabt de næste 5-10 år.


Det er den største opgave for dansk økonomi lige nu: Flere faglærte til virksomhederne. Bedre uddannelsesmuligheder for medarbejderne.


Efteruddannelse må ikke blive kritik af ufaglærte

I debatten om opkvalificering og efteruddannelse kommer det let til at lyde, som om Danmark ikke har brug for ufaglærte. Det er ikke rigtigt.


Langt størstedelen af de ufaglærte arbejder i højtkvalificerede stillinger i danske virksomheder. Flere steder tager det flere måneder, fra en medarbejder er ansat, til han eller hun er lært op og kan indgå i arbejdet.


Selvom mange ikke har nogen formel uddannelse, har de altså reelt en teknisk - måske ligefrem faglært - uddannelse fra arbejdslivet.


Vi har to mål med efteruddannelse og opkvalificering af ufaglærte:


For det første skal ufaglærte have papir på de kvalifikationer, de har. Så det ikke kun er deres nuværende arbejdsgiver, der ved, hvad de kan, men også den næste.


For det andet skal vores mange dygtige ufaglærte have bedre muligheder for at dygtiggøre sig og tage den uddannelse, de af forskellige årsager ikke har fået taget endnu.


Ordblindhed har fx stået i vejen for mange, fordi vi ikke har været gode nok til at opdage og hjælpe de mennesker, der har svært ved at læse og skrive. Det skal vi gøre bedre. For vi er stadig ikke gode nok. Hver sjette forlader i dag 9. eller 10. klasse uden at kunne skrive og læse godt nok til at tage en uddannelse.


Bedre efteruddannelse på stærkere erhvervsskoler

Hvis flere ufaglærte skal blive faglærte, skal erhvervsskolerne have bedre vilkår. Igennem mange år er de blevet forsømt politisk og økonomisk, og de bliver det stadig.


Venstre er på overfladen optaget at få flere faglærte i Danmark, men samtidig har de skåret 2 procent på erhvervsuddannelserne, siden Lars Løkke Rasmussen blev statsminister.


Hvis skolerne ikke får ro om økonomien, kan vi ikke forvente, at de kan løfte en større opgave. Vi vil stoppe og tilbagerulle de borgerlige besparelser og i stedet investere i uddannelse. Ikke mindst erhvervsuddannelserne.

Filer:


Opkvalificeringsreform
PDF
315 KB