Økonomisk retfærdighed

Danmark er for lille til store forskelle 17 tiltag til et mere retfærdigt samfund, hvor de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder.

Udspil om økonomisk retfærdighed

Vores samfund bygger på tillid

Derfor tør vi gå sammen om de store opgaver: fødestuer, folkeskoler, folkepension. Om børnene og bedsteforældrene. Og om hinanden. De fleste får den rette hjælp. En ordentlig behandling, hvis man bliver syg eller mister sit arbejde. Muligheder, uanset hvem man er, hvor man kommer fra og hvor man bor.


Og vores samfund baserer sig på en relativ stor lighed. Vi har bygget et samfund, hvor få har for meget, og færre for lidt. Det er ikke kun retfærdigt. Det har også gjort Danmark til et af verdens rigeste samfund. Vi har vist, at der ikke behøver at være et modsætningsforhold mellem velfærd og gode vilkår for lønmodtagere på den ene side – og erhvervslivets vilkår og evne til at skabe vækst på den anden side.


Vores opskrift er enkel: Vi har bedt de bredeste skuldre bære de tungeste byrder. Og vi stoler på, at alle bidrager med det, de kan – og vi forventer, at de gør det.


Er det stadig sådan?


Det er mange år siden, at John Mogensen sang om Dybbøl Mølle, der maler helt af helvede til: ”Bare tegnedrengen er i orden, kan man få det, som man vil”.


Det er som om, det er mere aktuelt end nogensinde før.


Når få i toppen stikker af fra resten. Når nogle store banker svigter deres samfundsansvar. Når myndighederne sover i timen. Så smuldrer den tillid, der er forudsætningen for vores danske samfundsmodel. Og når forskellene vokser sig for store, så bliver sammenhængskraften i vores samfund mindre.


Blot i de senere år er det blevet meget tydeligt, når vi ser ud over Danmarks grænser.


Det handler ikke kun om, at nogle få mennesker tjener meget mere end andre. Men at store dele af befolkningerne i en række vestlige lande står med færre valgmuligheder og en dårligere udsigt for deres børns fremtid, end de selv har haft.


Den danske samfundsmodel er i sig selv et solidt værn mod den galoperende ulighed, vi ser mange andre steder i verden. Alligevel er det også et dansk fænomen, at uligheden stiger, og at en gruppe af de mest velstillede stikker af fra fællesskabet.


Et par eksempler bør mane til eftertanke:


Hvad får du i løn? Det er de færreste, der mener, at man skal have fuldstændig samme løn, uanset hvilken stilling man har. Men lønforskelle kan også blive for store. Det er en bekymrende udvikling, når en direktør i en af landets 100 største virksomheder nu tjener 17 gange mere end en almindelig medarbejder. Det er næsten en fordobling af lønforskellen siden årtusindeskiftet. Og på bare 10 år er formuerne mere end tredoblet for de 50 rigeste danskere.


Får du større indtægter fra aktier end ved at gå på arbejde? Så tilhører du sandsynligvis en meget privilegeret gruppe af danskere. Og indkomsterne fra formue er meget ulige fordelt. Halvdelen af al formueindkomst – det vil blandt andet sige aktier – går til den rigeste én procent af danskerne. Her er forskellene blevet fordoblet på tyve år.


Hvor bor du? Selvom Danmark er et lille land, så er der markante forskelle, når vi sammenligner de 25 områder i Danmark, hvor man tjener mest, med de 25 områder, hvor man tjener mindst. I den ene ende er indkomsten i gennemsnit 412.000 kr. om året, mens indkomsten i den anden ende er 192.000 kr. om året. Indbyggerne i de mest velstillede postnumre tjener altså mere end dobbelt så meget som indbyggerne i de fattigste postnumre. Igen er der tale om, at forskellene er næsten fordoblet på et par årtier.


Må der være forskelle? Ja. Må de blive for store? Nej.


Derfor foreslår Socialdemokratiet nu en række initiativer, der skal øge retfærdigheden i Danmark. Og samtidig modvirke den udvikling, der ellers underminerer vores tillid og sammenhængskraft.


Vi vil regulere lønningerne i toppen hårdere. Det skal blandt andet ikke være muligt, at meget høje lønninger kan trækkes fra i virksomhedernes regnskab, som det ellers er muligt i dag.


Vi vil målrette arveskatten til de mest velstillede. De fleste danskere efterlader sig mindre end en halv million, når de dør. Det bør arvinger ikke betale skat af. Til gengæld skal skatten øges for dem, der arver meget store formuer.


Vi vil øge skatten på indkomster fra formue. I dag får man de facto en skatterabat, hvis man tjener sine penge på f.eks. udlejningsejendomme og obligationer frem for almindelig løn. Det tilgodeser de absolut mest velstillede, og det vil vi ændre.


Derudover foreslår vi, at der nedsættes et permanent arbejdsmarkedsråd, som kan styrke rammerne om den danske model.


For når vi taler om ulighed i Danmark, så handler det ikke så meget om den brede middelklasse. Til forskel fra f.eks. USA, så har lønmodtagerne i Danmark mærket, at samfundet er blevet rigere. Når velstanden er steget, har det – takket være stærke fagforeninger – udmøntet sig i større lønninger. Det er da også kun retfærdigt, fordi de økonomiske fremskridt i høj grad skyldes, at medarbejderne er blevet mere produktive.


De lande, hvor uligheden er steget mest, er også de lande, hvor organisereringsgraden er faldet mest. Og derfor er der heller ingen garanti for, at danske lønmodtagere også i fremtiden vil få del i den velstand, de selv er med til at skabe. Det kræver ikke mindst, at opbakningen til fagforeningerne forbliver høj.


At imødegå den stigende ulighed kan ikke kun gøres nationalt. Det kræver et større internationalt samarbejde og vilje til politisk at regulere markedet på tværs af grænser. Derfor fremlægger vi også en række initiativer, der skal styrke den internationale indsats mod stigende ulighed. Blandt andet foreslår vi en europæisk bund under selskabsskatten, en ny skat på finansielle transaktioner og en ny skat på IT-giganter.


Der er et politisk valg: Hvor vi bør vælge at styrke den socialdemokratiske ligning mellem tryghed, tillid og retfærdighed på den ene side – og en vækstskabende erhvervspolitik på den anden side, der udvinder de bedste sider af kapitalismens entreprenørskab og kraft.


Det er den bedste opskrift på både at skabe økonomisk fremgang og en mere social retfærdig udvikling. Og det er netop meningen med de forslag, vi nu lægger frem: At styrke den samfundskontrakt, der har gjort Danmark til et af de mest rige og retfærdige lande i verden.

 

Socialdemokratiet foreslår:

  • Lønningerne i toppen skal reguleres hårdere
  • Arveafgiften skal målrettes meget store arvesummer
  • Højere skat på store formueindkomster
  • Styrkelse af den danske model
  • International indsats mod stigende ulighed

 

Læs de 17 konkrete tiltag til et mere retfærdigt samfund.

Filer:


Økonomisk retfærdighed_Danmark er for lille til store forskelle.pdf
PDF
753 KB