Studentermedarbejder til organisation og uddannelse

Kunne du tænke dig at være med til at arbejde for at styrke Socialdemokratiet gennem organisation og uddannelse? Så er det dig, vi søger!


Som studentermedarbejder i Organisations- og Uddannelsessøjlen vil du indgå i et team af engagerede medarbejdere, der udvikler vores organisation gennem uddannelse samt forbereder og udruller vores kampagner. Organisations- og Uddannelsessøjlen er en del af Socialdemokratiets Partikontor.

Vi søger en studentermedarbejder, der er arbejdsom, har godt overblik og øje for detaljer. Du kommer til at arbejde på tværs af Organisations- og Uddannelsessøjlens projekter og med ugentlige driftsopgaver, alt sammen i samarbejde med søjlens konsulenter.

 

Som studentermedarbejder vil du bl.a. skulle

  • Deltage i forberedelsen af interne planlægningsmøder
  • Deltage i koordinering af større arrangementer
  • Deltage i udarbejdelsen af partiets interne kommunikation
  • Udarbejde Partikontorets nyhedsbrev
  • Udarbejde mødereferater
  • Opdatere Socialdemokratiets interne kalender
  • Opdatere partiets egen platform

 

Dine kvalifikationer

  • Du er i gang med en relevant videregående uddannelse
  • Er god til at få overblik og har styr på detaljerne
  • Du er fagligt velfunderet og trives med at arbejde selvstændigt
  • Du har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner
  • Har flair for brugen af forskellige typer af programmer
  • Du arbejder engageret med de opgaver, du stilles overfor og kan lide at arbejde i et travlt miljø

 

Vi tilbyder
Et studierelevant job i en levende politisk organisation. Du får dynamiske og engagerede kollegaer. Den ugentlige arbejdstid er 15 timer, som tilrettelægges fleksibelt. Du får arbejdssted på Socialdemokratiets Partikontor på Christiansborg, Christiansborgs Slotsplads 1240.

 

Ansøgning og yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved at rette henvendelse til Vicepartisekretær Matias Bredde på telefon 61 62 59 41.

 

Ansøgning, CV samt evt. karakterudskrift og relevante anbefalinger samles i én pdf og sendes til sansogninger@ft.dk, hvor du skriver ”Student til organisation og uddannelse” i mailens emnefelt.

 

Ansøgningsfristen er fredag d. 24. januar kl. 09.00. Samtaler finder sted umiddelbart herefter.

 

Socialdemokratiet har i dag 48 medlemmer af Folketinget, mere end 900 regionsråds- og kommunalpolitikere og mere end 36.000 medlemmer. Socialdemokratiets samlede sekretariat består af omkring 70 medarbejdere og har til huse på Christiansborg. Sekretariatet er en travl, til tider hektisk arbejdsplads, men er præget af en uformel tone.