Socialdemokratiet søger medlemssekretær og ledelsessekretær

Trives du med at jonglere mange forskellige opgaver i højt tempo? Motiveres du af at bidrage til at skabe de bedst mulige rammer for de socialdemokratiske folketingsmedlemmers hverdag? Og har du lyst til at være en del af et fagligt stærkt miljø hvor engagement, drive, højt humør og samarbejde præger hverdagen? Så er jobbet som medlemssekretær eller ledelsessekretær hos Socialdemokratiet måske lige noget for dig.


Stillingerne

Socialdemokratiets folketingsgruppe på Christiansborg søger en ledelsessekretær samt en medlemssekretær til at bistå 3 gruppeledelsesmedlemmer samt 4 folketingsmedlemmer.


Som ledelsessekretær vil du primært være sekretær for 3 ledelsesmedlemmer samt blive involveret i diverse opgaver på tværs i sekretariatet. Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:

 

  • Kalenderstyring, herunder bookning af møder for 3 ledelsesmedlemmer. Dialog og opfølgning på invitationer, mails og fysisk post.
  • Mødebookninger og rejseplanlægning
  • Bistand ved planlægning af konferencer
  • Korrekturlæsning
  • Referent på udvalgte møder
  • Deltage i diverse opgaver på tværs i sekretariatet

 

Afhængigt af kvalifikationer kan opgaverne have en bredere karakter.


Som medlemssekretær for fire af vores folketingsmedlemmer bliver dine opgaver blandt andet:

 

  • Kalenderstyring, herunder bookning af møder for 4 folketingsmedlemmer. Dialog og opfølgning på invitationer, mails og fysisk post.
  • Mødebookninger og rejseplanlægning 
  • Korrekturlæsning
  • Almene sekretæropgaver

 

Om dig

Vores nye kollegaer skal være selvstændige og initiativrige. Der arbejdes ofte i et ganske højt tempo, hvilket stiller krav til dine evner til at planlægge og prioritere. Samtidig er det vigtigt, at du er en holdspiller, der forstår at samarbejde med andre faggrupper.


Vi forventer, at du:

  • har en relevant uddannelse f.eks. kontoruddannet
  • har en stærk faglighed, integritet og professionalisme indenfor sekretærarbejdet
  • har sans for detaljer og er kvalitetsorienteret
  • er imødekommende og serviceminded
  • arbejder struktureret, selvstændigt og tager ansvar for opgaverne
  • er fleksibel både i forhold til opgaver og arbejdstid
  • har et godt kendskab til Office-pakken og i øvrigt har stærke it-kompetencer
  • interesserer dig for politik

 

Opgaverne kræver, at du er udadvendt og god til at opbygge relationer både internt i sekretariatet samt eksternt til f.eks. parti og ministerier.


Det er en fordel, hvis du har erfaring med arbejdet som sekretær eller ledelsessekretær i en politisk styret organisation.


Vi tilbyder

Vi har en travl og alsidig arbejdsdag i et engageret miljø, præget af holdånd og kampgejst, hvor to dage sjældent er ens, og hvor der er kort fra tanke til handling. Du får gode kolleger, et bredt netværk og lærer Christiansborg grundigt at kende indefra. Vi er en arbejdsplads præget af gensidig fleksibilitet, hvor det er muligt at forene et godt familieliv med et spændende arbejdsliv.


Ansøgning og kontakt

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst med tillægsprotokoller mellem Den Socialdemokratiske Folketingsgruppe og HK Service København.

 

Ansættelsessted

Du bliver ansat af den socialdemokratiske folketingsgruppe. Dit arbejdssted vil være Christiansborg, 1240 København K.


Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte HR- og administrationschef Susanne Kassentoft Baudier på tlf. 61 62 31 89.


Ansøgning
Ansøgning, CV samt relevante dokumenter sendes til sansogninger@ft.dk. Skriv ”ledelsessekretær” eller ”medlemssekretær” i mailens emnefelt. Vi skal have din ansøgning senest fredag d. 15. november kl. 12. Samtaler forventes afholdt i uge 47.


Du skal kunne tiltræde i jobbet 2. januar 2020. Medlemskab af Socialdemokratiet er ikke en forudsætning for ansættelse.


Socialdemokratiet har i dag 48 medlemmer af Folketinget, mere end 900 regionsråds- og kommunalpolitikere og mere end 36.000 medlemmer. Socialdemokratiets samlede sekretariat består af omkring 70 medarbejdere og har til huse på Christiansborg. Sekretariatet er en travl, til tider hektisk arbejdsplads, men er præget af en uformel tone.