Socialdemokratiet søger engageret medlemskonsulent


Socialdemokratiet er i gang med en større udvikling af partiets organisation. Vi har særligt fokus på medlemsrekruttering og fastholdelse, samt træning og udvikling af vores lokale partiorganisation. I den forbindelse søger vi en ambitiøs, erfaren og iderig medlemskonsulent, der vil indgå i et team af medarbejdere, der står for udviklingen af Socialdemokratiets partiorganisation. Socialdemokratiet skaber hver dag resultater gennem vores aktive medlemmer og folkevalgte politikere, og derfor er den lokale organisationsudvikling, samt medlemsrekruttering og fastholdelse, en vigtig del af Socialdemokratiets arbejde.

 

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:

  • Rekruttering og fastholdelse af medlemmer
  • Udvikling af partiets lokale foreninger
  • Styrkelse af overgangen mellem DSU og Socialdemokratiet
  • Medlemsanalyser
  • Generel organisationsudvikling og valgkamp

 

Vi forventer at du:

  • Har en stærk faglig profil - med konkret erfaring inden for medlemsrekruttering, organisationsudvikling og projektstyring
  • Er god til at tage ansvar og skabe, strukturere og bevare overblikket
  • Har gode evner i skriftlig og mundtlig kommunikation
  • Er positiv, initiativrig og en holdspiller
  • Har et stærkt engagement, er fleksibel og har personlig gennemslagskraft – selv under kraftigt tids- og præstationspres

 

Praktisk

Ansøgning vedlagt CV, eksamensbevis og evt. anbefalinger skal være os i hænde senest lørdag d. 14. september. Samtaler finder sted den efterfølgende uge. Lønnen fastsættes i henhold til overenskomst. Du vil få arbejdsplads på Socialdemokratiets sekretariat på Christiansborg. Yderligere oplysninger kan fås ved at rette henvendelse til vicepartisekretær Matias Bredde på 26189909. Ansøgningen sendes til matias.bredde@ft.dk

 

Socialdemokratiet har i dag 48 medlemmer af Folketinget, mere end 900 kommunalpolitikere og mere end 40.000 medlemmer. Socialdemokratiet samlede sekretariat består af mere end 70 medarbejdere og har til huse på Christiansborg. Sekretariatet er en travl, til tider hektisk arbejdsplads, men er præget af en uformel tone.