Socialdemokratiet søger rådgiver til den politiske afdeling

Vil du være politisk rådgiver i Danmarks største parti? Vil du udvikle politik og levere faglig og strategisk rådgivning til Socialdemokratiets folketingsgruppe og ledelse? Er du fagligt stærk og har politisk forståelse? Og trives du godt i et hektisk miljø med skiftende dagsordener? Så er det måske dig, vi søger til den politiske afdeling i Socialdemokratiets sekretariat på Christiansborg.


Om stillingen

Som politisk rådgiver vil du blive en del af et stærkt team af rådgivere i sekretariatets politisk afdeling. Dine opgaver vil blandt andet være at:

 

  • Bistå Socialdemokratiets ledelse og folketingsgruppe med faglig rådgivning i forhandlinger og lovgivningsarbejde på en række fagområder
  • Samarbejde med presseafdelingen og kampagneafdelingen om både dagsaktuel sagshåndtering og med længerevarende udviklingsprojekter
  • Opbygge relationer til eksterne interessenter.

 

Om dig

Du er stolt af din faglighed, analytisk skarp, samarbejder let med andre og har et blik for at kombinere saglig indsigt med hastigt skiftende dagsordner og strategiske overvejelser. Du har en relevant videregående uddannelse inden for samfundsvidenskab, jura eller økonomi. Vi lægger desuden vægt på, at du:

 

  • Har erfaring med et eller flere fagområder
  • Arbejder hurtigt, struktureret, effektivt og præcist
  • Skriver godt og kan formidle kompliceret stof på en lettilgængelig måde
  • Samarbejder naturligt med andre faggrupper
  • Er selvstændig og initiativrig.

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder en hektisk hverdag med skiftende og udfordrende arbejdsopgaver i et engageret miljø, præget af holdånd og kampgejst, og hvor der er kort fra idé til handling. Du får gode kolleger, et bredt netværk og lærer Christiansborg grundigt at kende indefra. Vi er en arbejdsplads præget af gensidig fleksibilitet, hvor det er muligt at forene et godt familieliv med et spændende arbejdsliv.

 

Ansøgning og yderligere oplysninger
Ansættelsesforholdet er omfattet af overenskomst med Djøf. Løn forhandles efter kvalifikationer, og stillingen er uden højeste arbejdstid. Tiltrædelse hurtigst muligt. Arbejdsstedet vil være Christiansborg, 1240 København K. Medlemskab af Socialdemokratiet er ikke en forudsætning for ansættelse.

 

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef for politisk afdeling Lea Wohlert på lea.wohlert@ft.dk eller tlf. 61623534.

 

Ansøgning, CV samt relevante dokumenter sendes til sansogninger@ft.dk. Skriv ”Politisk rådgiver” i mailens emnefelt. Vi skal have din ansøgning senest mandag d. 9. december kl. 12. Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter.

 

Socialdemokratiet har i dag 48 medlemmer af Folketinget, mere end 900 regionsråds- og kommunalpolitikere og mere end 36.000 medlemmer. Socialdemokratiets samlede sekretariat består af omkring 70 medarbejdere og har til huse på Christiansborg.