Socialdemokratiet søger piccolo/piccoline til sekretariatet på Christiansborg

Kunne du tænke dig at komme helt tæt på den politiske proces i Danmarks største parti? Motiveres du af at levere førsteklasses service, og har du lyst til at arbejde med varierede serviceopgaver i en travl hverdag blandt meget engagerede mennesker? Så er stillingen som piccolo/piccoline i Socialdemokratiets sekretariat på Christiansborg muligvis noget for dig.


Vi søger en piccolo/piccoline til afdelingen for service og administration, som servicerer ledelsen af den socialdemokratiske folketingsgruppe.

Dine opgaver

Som piccolo/piccoline vil du bl.a. få ansvar for:

  • Mødeforplejning
  • Bestilling af varer
  • Diverse printopgaver
  • Assistance i forbindelse med større arrangementer
  • Arkivering
  • Diverse forefaldende serviceopgaver
  • Mindre researchopgaver.

Arbejdsopgaverne er meget forskelligartede, og du vil være i daglig kontakt med politikere, øvrige afdelinger, Socialdemokratiets partikontor samt Folketingets administration.

 

Dine kvalifikationer

Vi forestiller os, at du er færdig med gymnasiet eller en tilsvarende uddannelse. Erfaring med lignende arbejde er en fordel, men ikke en forudsætning.


Vi lægger vægt på, at du:

  • Motiveres af at levere den bedst mulige service
  • Er serviceminded og løsningsorienteret
  • Er udadvendt og har stærke samarbejdsegenskaber
  • Tager ansvar, kan arbejde selvstændigt og formår at tage ejerskab for opgaver
  • Er fleksibel og engageret
  • Er struktureret og omhyggelig i din måde at arbejde på
  • Trives med flere bolde i luften og en hverdag med mange forskellige opgaver.

Vi tilbyder en travl hverdag i et engageret miljø præget af holdånd og kampgejst, og hvor der er kort fra tanke til handling. Du får gode kolleger, et bredt netværk og lærer Christiansborg grundigt at kende indefra. Vi er en arbejdsplads præget af gensidig fleksibilitet, hvor det er muligt at forene et godt familieliv med et spændende arbejdsliv.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en tidsbegrænset stilling (34,5 timer om ugen) med tiltrædelse d. 5. august 2019 og fratrædelse d. 30. juni 2020. Du ansættes i henhold til gældende overenskomst med HK. Medlemskab af Socialdemokratiet er ikke en betingelse for at opnå ansættelse.

 

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at ringe til afdelingschefen i service- og administrationsafdelingen Susanne Kassentoft Baudier på telefon 61 62 31 89.

 

Ansøgningen skal sendes til sansogninger@ft.dk. Vi skal have din ansøgning, karakterbevis og CV senest fredag d. 29. marts 2019. Samtaler forventes afholdt i uge 14.