Kommunikationspraktikant søges til Socialdemokratiets spidskan-didatkampagne i Aalborg

Brænder du for politisk kommunikation? Og har du lyst til at hjælpe borgmester i Aalborg, Thomas Kastrup-Larsen, med at vinde valget? Så er praktikforløbet i efteråret 2021 måske noget for dig!


Om praktikforløbet

Socialdemokratiet i Aalborg søger en kommunikationspraktikant til spidskandidatkampagnen for borgmester Thomas Kastrup-Larsen i forbindelse med kommunalvalget d. 16. november 2021.

 

Du vil indgå i det samlede kampagneteam bestående af medarbejdere, praktikanter og frivillige. Du får mulighed for i høj grad selv at påvirke dine arbejdsopgaver, men du skal samtidig være indstillet på at indgå i et team, der arbejder sammen på tværs af faste opgaver, og et arbejdsmiljø, der i perioder er præget af højt tempo og korte deadlines.


Eksempler på opgaver:

  • Udvikling af en stemmemobiliseringskampagne og kommunikationsstrategi for at få flere vælgere til at stemme.
  • Udvikling af content til Thomas Kastrup-Larsens kommunikationsplatforme, eksempelvis film, animationer, tekster, features, blogindlæg mv.

Du får praktiksted på vores kampagnekontor på Godsbanen centralt i Aalborg.
Praktikforløbet løber fra 15. august til 1. december 2021. Praktikopholdet er ulønnet, men der vil blive givet erkendtlighed. Det er en forudsætning, at du kan få hel eller delvist merit for praktikforløbet.


Om dig

Vi leder efter en initiativrig studerende med stærke kommunikationsfærdigheder og politisk tæft. Du er en god skriftlig formidler, som kan levere produkter af høj kvalitet under tidspres. Du er ikke nødvendigvis socialdemokrat, men du deler og har indsigt i Socialdemokratiets grundholdninger og værdier. Du er ikke bleg for at tage initiativ og at strukturere meget af din arbejdstid selv. Slutteligt er du loyal, da fortrolighed er en forudsætning for varetagelse af stillingen. Du er på bachelor- eller kandidatdelen af din uddannelse f.eks. indenfor kommunikation, en samfundsfaglig uddannelse eller film- og medievidenskab.


Sådan søger du

Du kan stille spørgsmål om praktikforløbet til kampagneleder Rasmus Ingstrup, Rasmus@kastrup-larsen.dk eller på mobil 29 49 42 58.


Hvis du er interesseret i at tage aktiv del i kommunalvalget for Thomas Kastrup-Larsen, skal du sende ansøgning, CV og evt. anden relevant information til kampagnekontor@kastrup-larsen.dk. Ansøgningerne bliver behandlet løbende – send derfor din ansøgning hurtigst muligt – senest den 15. maj 2021 kl. 12.