Digital studentermedhjælper til kampagneafdelingen

Brænder du for at arbejde med sociale medier og hjemmesider? Og er du konstant nysgerrig på de nyeste udviklinger i den digitale verden? Så er du måske Socialdemokratiets nye studentermedhjælper til kampagneafdelingen.


Om stillingen

Du kommer til at indgå i Socialdemokratiets kampagneafdeling, hvor vi stort set producerer alt kampagnemateriale fra bunden. Her laver vi hurtige videoer og grafikker til sociale medier. Vi producerer desuden store kampagner, når vi fx kæmper for, at det bliver Arnes tur.

 

Det er en afdeling, hvor kreativiteten er i højsædet, og hvor der sættes pris på nye tanker. Men også en afdeling, hvor vi får meget for hånden. Derfor skal du trives i en travl og omskiftelig hverdag, hvor de færreste dage minder om hinanden. I stillingen vil du have en del samarbejde med MF’ere, ministre og kandidater til det kommende kommunal- og regionsrådsvalg. Kort sagt får du en stor kontaktflade og muligheden for at udvikle et stort netværk.

Arbejdstiden er på 20 timer og ugen. Vi er fleksible i forhold til eksaminer.

 

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:

  • Annoncering på sociale medier
  • Drift og udvikling af partiets hjemmeside
  • Drift og udvikling af vores SEO og SEM
  • Ad hoc opgaver ifm. større kampagner
  • Hjælpe MF’erne med digital annoncering

 

Om dig

Vi forventer, at du er hjemmevant i den digitale verden og:

  • Har hands on erfaring med annoncering på sociale medier.
  • Har erfaring med Business Manager og Audience Insights
  • Har erfaring med Umbraco
  • Har kendskab til UX
  • Har kendskab til SEO
  • Har kendskab til SEM
  • Kendskab til Photoshop
  • Kan arbejde struktureret og selvstændigt
  • Er en holdspiller, der gerne går den ekstra mil for dine kolleger
  • Går på en videregående uddannelse og har gerne mindst to år tilbage af dit studie.

Derudover skader det ikke, hvis du er mere end almindelig interesseret i politik.

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder en stilling, hvor du får mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for digital kommunikation. Især med fokus på sociale medier og hjemmeside. Du vil få en spændende hverdag i et engageret miljø på Christiansborg, hvor du kommer til at sidde i vores kampagneafdeling. Du vil formentlig også opleve at være en del af maskinrummet i to meget interessante og spændende valgkampe.

 

Ansøgning og yderligere informationer

Løn fastsættes i henhold til overenskomst. Du vil få arbejdsplads på Socialdemokratiets sekretariat på Christiansborg. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at rette henvendelse til kampagnechef Anders Bak Cohr på 61624886 eller sanbk@ft.dk

 

Ansøgning vedlagt CV og evt. anbefalinger sendes til sansogninger@ft.dk. Skriv ”Digital student” i emnefeltet. Ansøgningen skal være os i hænde senest d. 3. januar 2021. Samtaler finder sted hurtigst muligt.

 

Socialdemokratiet har i dag 48 medlemmer af Folketinget, mere end 900 kommunalpolitikere og mere end 40.000 medlemmer. Socialdemokratiet samlede sekretariat består af mere end 70 medarbejdere og har til huse på Christiansborg. Sekretariatet er en travl, til tider hektisk arbejdsplads, men er præget af en uformel tone.