4. oktober 2018

Mette Frederiksens tale til Folketingets åbning 2018

Læs eller se hele Mette Frederiksens tale.


--- Det talte ord gælder ---

 

Tid er en underlig størrelse.

 

Jeg er f.eks. sikker på, at statsministeren vil mene, jeg taler i utroligt lang tid. Selv om det egentlig kun er 10 minutter.

 

Jeg har det så omvendt sådan, at den her valgperiode føles som en evighed.

 

Og sådan opfatter vi tid så forskelligt.

 

 

I dag vil jeg gerne tale om tiden, vi mangler. I vores sundhedsvæsen.

 

Som både er historien om en fantastisk udvikling. Og samtidig en historie om, at der mangler omsorg. Tid. Tryghed. Og nærhed. Fordi vores sygeplejersker og sundhedspersonale har for travlt. Alt for travlt.

 

Forleden talte jeg med Gudrun. I sommer fyldte hun – hold nu fast – 100 år. Hun havde tre ønsker til sin fødselsdag. En dag med sine oldebørn. En ferie med sin søn. Og en tur i sommerhus. Hun fik det hele opfyldt. Tid. Med dem, hun holder af.

 

For nylig faldt Gudrun og slog sin arm. Og blev afhængig af hjælp til at komme ud af sengen om morgenen. Det måtte hun vente på. Klokken blev 7. Klokken blev 8. Klokken blev 9. Og så – klokken 9.45 – kom hjemmehjælperen forbi.

 

Der mangler tid.

 

Og det gør ondt – fortæller en sygeplejerske – når patienter bemærker: ”I siger altid, I kommer om to minutter, men I kommer aldrig igen”.

 

Der mangler tid. Og her tænker jeg ikke på, hvad man kan nå, hvis man arbejder 12 minutter længere.

  

Jeg taler om tid til omsorg.

 

For omsorg kan ikke effektiviseres.

 

Ledelse, ja. Forandringer, selvfølgelig.

 

Men du kan jo ikke sige til en fødende kvinde, at hun skal føde to procent hurtigere. Eller, det kan du godt – men så bliver det nok også det sidste, du gør.

 

Vi foreslår konkret, at der ansættes 1.000 flere sygeplejersker. Så der er tid til at hjælpe nybagte mødre med at få amningen til at fungere. Så der er tid til at tale med de ældre patienter. En arm om skulderen. Socialdemokratiet. Vi er optaget af kvalitet. Af tid.

 

Statsministeren er optaget af tal.

 

Og det lyder da også flot, når statsministeren siger, at der siden 2001 er ansat én ekstra læge og én ekstra sygeplejerske hver dag – undtagen om søndagen.

 

Men var det ikke Uffe Ellemann-Jensen, der citerede en meget rammende pointe: ”Statistik er ligesom en bikini. Den viser meget, men skjuler det væsentligste.”

 

I de seneste tre år er der blevet færre sygeplejersker på landets sygehuse.

 

Der er så at sige ansat 0 ekstra sygeplejersker. Til gengæld er der blevet fyret en hver søndag – undtagen i skolernes ferieuger.

 

Og hvis regeringen fortsætter efter valget – ja, så fortsætter den udvikling også. 1.000 færre sygeplejersker hvis det står til regeringen. For selv om Liberal Alliance ikke længere råber højt om, hvor forfærdelig man synes, den offentlige sektor er. Så fører regeringen en politik, der gør velfærden dårligere.

 

Man aner et mønster. Når statsministeren påstår, der er investeret 75 milliarder i velfærden, så dækker det over, at han selv har skåret ned.

 

Når statsministeren tager æren for akutlæge-helikoptere, så viser det sig, at de blev indført først af Thorning-regeringen og siden af Dansk Folkeparti. Går den så går den.

 

Inden vi når valgkampen, har statsministeren sikkert påstået, at det i virkeligheden var Anker Jørgensen, der skrev ”Fra socialstat til minimalstat”.

 

Eller at det var Poul Nyrup – og ikke statsministeren selv – der stod bag overbetalingen af privathospitaler. Hvorfor står statsministeren ikke ved sine egne meritter?

 

Kommunalreformen. Den vel største centralisering af Danmark siden enevælden.

 

Er statsministeren nu i gang med et nyt skrivebordsprojekt? Skal der centraliseres endnu mere?

 

I dag er det folkevalgte fra Aalborg, Hadsund, Brønderslev og Skagen, der afgør lokale sundhedsspørgsmål i Nordjylland. Skal det overlades til en embedsmand i Sundhedsministeriet i København? Til et kontor i Århus?

 

Mange steder er der blevet længere til det nærmeste hospital.

 

At man kan få den bedste og mest specialiserede behandling ved alvorlige sygdomme – det er godt.

 

Men det behøver jo ikke være sådan, at man skal køre langt for helt almindelige sygdomme.

 

Nærhed er vigtigt. Danmark er blevet centraliseret alt, alt for meget. Færre politistationer. Færre hospitaler. Færre uddannelsesinstitutioner.

Der var ikke ét ord fra statsministeren om behovet for at skabe udvikling og nærhed i hele landet. Det er uholdbart.

  

Socialdemokratiets budskab i dag er enkelt. Det er tid til at sætte velfærden først.

 

Det går godt i Danmark. Det skal vi bruge klogt. På en måde, der kommer alle til gavn. Og som stiller Danmark stærkere. Ikke bare næste år. Men også om 5 og 10 år.

 

Vi lever i grådighedens tid. Vi vil et samfund, der bygger på gensidig tillid til, at alle bidrager. Også vores banker.

 

Vi skal træffe de rigtige valg.

 

Vi vil afskaffe regeringens årlige besparelser på uddannelse.

 

Det er urimeligt, at regeringen med den ene hånd skærer ned på erhvervsuddannelserne. Forhindrer de unge håndværkere i at blive så dygtige, som de kan blive - for med den anden hånd at åbne for konkurrerende faglært arbejdskraft fra tredjelande.

 

Det handler ikke om, hvorvidt højtspecialiserede medarbejdere skal have adgang til Danmark. Det skal de selvfølgelig, og det har de i dag.

 

Når virksomhederne efterspørger flere medarbejdere. Hvorfor så ikke satse på alle dem, der i dag står uden for arbejdsmarkedet? De næsten 50.000 unge, der slet ikke er i gang med en uddannelse eller arbejde. De alt for mange kvinder med ikke-vestlig baggrund, der i dag ikke går på arbejde. Ja, alle de arbejdsløse europæere.

 

Det er en bemærkelsesværdig lempelse af udlændingepolitikken, regeringen her foreslår.

 

Til gengæld tager jeg positivt imod regeringens udspil på el-bilerne. Det var også på tide. Tre år med landbrugspakke, forsøg på aflyste vindmøller og besparelser på energiforskningen.

 

Men lad os komme videre. Danmark skal være fossilfrit i 2045. Landbruget skal yde et reelt klimabidrag Vi har foreslået højere afgifter på plasticposer. 75.000 hektar urørt skov. Danmark skal igen være en grøn stormagt.

 

Og så vil vi skabe en skole, der er lige så god for de drenge, der har svært ved at sidde stille, som den er for andre børn.

 

Vi behøver ikke lovgive om alt. Hvis et barn har brug for et år mere i børnehave, så lad dog forældre og pædagoger træffe den beslutning selv. Mennesker før systemer.

 

Jeg vil give de udsatte børn flere rettigheder. Og den vigtigste politiske sag;

 

De vigtigste at kæmpe for. Det er vores børn.

 

Jeg vil gerne være børnenes statsminister. Som politiker – som socialdemokrat – vil jeg insistere på én ting: at vi skaber et samfund, hvor alle børn får en god og tryg barndom.

 

Realisere deres egne drømme. Også dem, der har det sværest.

 

For som Kim Larsen sagde: ”Jeg kan ikke forstå, hvad en regering skal være godt for, hvis ikke det skulle være for at støtte de svage. For de stærke skal nok klare sig”.