26. maj 2015

39 mia. kr. mere til et stærkere fællesskab

Nu kan vi endelig lægge krisen bag os. Vi vil investere i mere velfærd bl.a. i sundhed og ældre.

På grund af regeringens ansvarlige økonomiske kurs kan vi nu endelig lægge krisen bag os. I de kommende år er der udsigt til yderligere fremgang for Danmark. Til øget vækst og mange flere job. 

Derfor kan vi også investere mere i vores velfærd. Vi vil ikke lade den offentlige velfærd stå stille, mens resten af vores samfund bliver rigere. For det vil svække vores stærke velfærdssamfund.

Over de næste fem år afsætter vi derfor 39 mia. kr. til bedre velfærd. 
 
Helt konkret prioriterer vi fire områder: Sundhed og ældre, bedre daginstitutioner og uddannelse, vækst og grøn omstilling og bedre tryghed for borgerne. Skridt for skridt vil vi udbygge vores velfærd. Det er ikke luksus. Men det er den plan, der skal til for at bevare det Danmark, vi kender.
 
Vi vil fra 2016-2020 bruge de øgede velfærdskroner på følgende områder:

  • 15 mia. kr. til bedre sundhed for kræftpatienter, ældre, kronikere mv.
  • 5 mia. kr. til børn, uddannelse og social mobilitet.
  • 4 mia. kr. til forskning, grøn omstilling og vækst.
  • 15 mia. kr. til øget tryghed, socialt udsatte og uforudsete udgifter. 

I de kommende år bliver vi næsten 140.000 flere ældre over 70 år. Dem skal vi også have råd til at give en ordentlig velfærd.
 
Det kan Venstre ikke med deres nulvækst. Nulvækst betyder dårligere vilkår for de mennesker, som har mest brug for velfærden.
 
Nulvækst betyder 21.000 færre offentligt ansatte i 2020 end med regeringens politik. 

Med nulvækst kan man f.eks. ikke bruge 15 mia. kr. til bedre sundhed og vilkår for de ældre. 

Tværtimod vil nulvækst hen ad vejen medføre store besparelser i den offentlige velfærd, hvis man f.eks. vil finde flere penge til sundhed og de flere ældre.
 
Kort sagt: Nulvækst er ikke det, Danmark har brug for.
 
Vores plan giver klare prioriteringer for bedre velfærd til danskerne.

Venstre påstår, at "nu lover de igen". Men sandheden er, at planen er fuldt finansieret. I virkeligheden forsøger Venstre blot at dække over, at de stadig mangler at fortælle danskerne, hvem der skal betale regningen for Løkkes nulvækst. 

Del meget gerne nedenstående grafik. Læs mere om "Danmark på sikker vej - plan for et stærkere fællesskab" her. (Link ikke længere aktivt)

 

undefined